[Forside] [Hovedområder] [Perioder] [Udannelser] [Alle kurser på en side]
For studerende på 2009-studieordningen gælder følgende:
Ved bedømmelsen af prøvepræstationen vil der blive lagt vægt på i hvor høj grad den studerende:
For studerende på 2011-studieordningen gælder følgende:
Ved bedømmelsen af prøvepræstationen vil der blive lagt vægt på, i hvor høj grad den studerende:
Fagets sigte er at er at oparbejde viden og faglig begrebslighed, hvormed komplekse narrativer om grundlæggende psykologiske, kulturelle og sociale processer, der er virksomme i mødet med det fremmede, kan analyseres og forstås. Tilgangen vil være litterær, kontekstualiseringen tværfaglig, teoridannelsen interdiciplinær.
Mødet med det , den og de fremmede er blevet en dagsaktuel, ofte dramatisk medietematik. Men temaet er langtfra nyt. Narratologien lærer os, at mødet med det fremmede er en næsten antropologisk konstans i fortællingen: et subjekts (herunder også en gruppes) møde med det fremmede og dets forandring over tid udgør en grundkomponent fra antikken til nu. Litteraturen er med andre ord måske ved siden af billedkunsten den righoldigste kilde til viden om mødet med det fremmede.
Faget har udgangspunkt i litterære værker (andre medier vil blive inddraget), hvor subjektets sædvanlige referencer (sprog, nationalitet, kultur, familie) udfordres, trues eller frigøres i mødet med en given form for iøjnefaldende fremmed(hed). Det sker med stadig hensyn til mødets konstitutive to vinkler: min og den andens, vores og de andres.
Vi bevæger os fra kanoniseret eksil- og indvandrerlitteratur, hvor mødet med det fremmede er strukturerende centerpunkt, over rejse- og koloniale værker, til værker, der reflekterer mødet med det fremmede i kontekst af markante kulturelle, moralske eller klassemæssige grænser forskydes. Perspektivet er samtidskulturelt, men vinklen er også historisk. Bestemmelser som migrations- og indvandrerlitteratur udtrykker i sig selv en historisk forandring - og det valgte møde med det fremmede er ikke længere rejselitteratens, eller den intellektuelle globalists privilegerede erfaring.
Da et møde konstitutivt indbefatter to subjektpositioner, er et væsentligt undersøgelsesfelt, både narratologisk og tematisk, overhovedet lokaliseringen af 'det fremmede': hvordan etableres eller nedbrydes det udsigelsessted, hvorfra 'det fremmede' defineres, når zonerne 'indenfor' hhv. 'udenfor' destabiliseres? Hvilke diskursive og retoriske strategier definerer noget som fremmed og med hvilken hjemmel? i hvilke metaforer? hvem er herre, hvem slave? hvilke identitetsinstiftende referencer - nation, region, klasse, kultur - sættes i værk? er det konstruktioner eller psykosociale internaliseringer? Hvilke transgressioner og -missioner foregår? Hvad er marginalitet hhv. centralitet? Hvilke fænomenologiske og psykologiske reaktioner/strategier iværksættes - trænger man ind i, afstøder, erobrer, assimilerer, integrerer, forsager, fortrænger, eller fornægter det fremmede - hvad gør det fremmede ved mig? I den tidlige borgerlige roman er mødet med det fremmede indskrevet som dannelsesfigur - hvilken status (værdi) tilskrives mødet med det fremmede i en post-borgerlig litteratur?
De grundlæggende spørgsmål faget rejser er: hvad sker i et sådant møde, hvad er dets præmis, hvorledes erfares og valoriseres det, og hvorledes fortælles det.
Bestået relevant BA-uddannelse, jf. studieordningen
Birgitte Rasmussen Hornbek
Undervisningen gennemføres som holdundervisning i en vekselvirkning mellem teoretisk og metodisk introduktion og praktiske analyser samt studenteroplæg med response. Der vil være indlejret et dagsseminar med gæsteforelæsere i forløbet.
Meddeles senere
