[Forside] [Hovedområder] [Perioder] [Udannelser] [Alle kurser på en side]
Den studerende skal opnå indsigt i de normale aldersforandringer og de aldersrelaterede forandringer i individets forhold til samfundet. Desuden skal faget give indsigt i de sygdomme og tilstande, der knytter sig til alderdommen, samt til de aldersbetingede variationer i udvikling og forløb af patologiske processer. Undervisningen skal danne grundlag for at forstå den ældre og den ældres univers, således at den studerende erhverver sig forudsætning for at tilrettelægge og udføre individuelt tilpasset odontologisk behandling og profylakse.
Mål: Den studerende skal kunne vurdere den ældre patients sundhedstilstand og på denne baggrund sammenholdt med det odontologiske behandlingsbehov tilrettelægge et realistisk behandlingsforløb, der tilgodeser den ældres behov bedst muligt. Den studerende skal kunne beskrive den normale aldring, alderdommens sygdomme og farmakologi, den demografiske udvikling og tandsygdommenes epidemiologi blandt ældre. Endvidere skal den studerende kunne kommunikere med den ældre patient og gøre rede for betydningen af den ældres helbredsproblemer og brug af farmaka for den odontologiske behandling.
Den normale aldring herunder den normale aldring af orale væv, alderdommens sygdomme og farmakologi herunder tyggeapparatets og mundhulens sygdomme og demografi og epidemiologi med ældres tandstatus og behandlingsbehov. Endvidere psykologi og sociologi, kommunikation og adfærd.
Ingen
Eva Karring, Tandlæge, Ph.D., Ekstern Lektor,Afdeling for Parodontologi og Oral Gerontologi, Odontologisk Institut. e-mail: karring@odontologi.au.dk
Forelæsninger
Forfatter:
Holm-Pedersen P, Löe H
Titel:
Textbook of Geriatric Dentistry
Udgivelsesår:
1996.
Udgave:
2.
Forlag: Munksgaard, Copenhagen.
Bemærk: Bogen er pt. udsolgt fra forlaget. Autorisation til kopi kan købes hos forlaget. Information herom fås hos faglæreren. Bogen benyttes også i faget Tandsygdomslære
Opstilling: WU 490 Tex