Vær opmærksom på at dette website indeholder et arkiv med historiske data. Det aktuelle kursuskatalog findes på kursuskatalog.au.dk

AU kursuskatalog arkiv

[Forside] [Hovedområder] [Perioder] [Udannelser] [Alle kurser på en side]

Kæbekirurgi og Oral Patologi og Medicin hbc ( efterår 2011 - 5 ECTS )

Rammer for udbud

  • Uddannelsessprog: dansk
  • Niveau: Kandidat
  • Semester/kvarter: 3. semester
  • Timer per uge: Ca. 1 time Se nøjagtig fordeling af timerne på Web-Untis
  • Deltagerbegrænsning: Ja
  • Undervisningssted: Århus
  • Hovedområde: Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
  • Udbud ID: 30471

Formål

Formålet er at bedømme den studerendes kvalifikationer med hensyn til diagnostik og behandling af de hyppigt forekommende tand-, mund- og kæbekirurgiske lidelser inkl. sygdomme i mundslimhinde, kæber og spytkirtler samt forebyggelse, diagnostik og behandling af komplikationer. Endvidere er det formålet at bedømme den studerendes kvalifikationer med hensyn til ætiologi og patogenese samt klinik og histopatologi for sygdomme i mundslimhinde, kæber og spytkirtler, herunder sygdomsklassifikation og sygdomsforløb samt indikation for og anvendelse af relevante diagnostiske metoder.

Mål: Den studerende skal være i stand til at redegøre for og diskutere journaloptagelse inkl. relevant og systematisk anamnese og klinisk undersøgelse med henblik på diagnostik af de hyppigt forekommende tand-, mund- og kæbekirurgiske lidelser inkl. behandlingsplanlægning og differentialdiagnoser samt forebyggelse, diagnostik og behandling af komplikationer.
Endvidere skal den studerende kunne redegøre for og diskutere tandekstraktion inkl. heling og komplikationer, almen operationsteknik og instrumentarium, kirurgisk endodonti, postoperativ smertebehandling, biopsitagning, behandling af akutte odontogene infektioner inkl. spredning og behandling, profylaktisk og kurativ anvendelse af antibiotikum, behandling af cyster i kæberne og de orale bløddele, indikation for kirurgisk fjernelse af 3. molar, teknik ved kirurgisk fjernelse af retinerede tænder og rødder inkl. koronektomi med fokus på mandiblens 3. molar, denudering af retinerede tænder, tandtransplantation, hygiejne og infektionskontrol i forbindelse med kirurgiske indgreb i mundhulen, de vigtigste præ- og postoperative forholdsregler i forbindelse med tand-, mund- og kæbekirurgiske indgreb inkl. forberedelse af patienter før tand-, mund- og kæbekirurgiske indgreb, basal oral implantologi med fokus på de kirurgiske aspekter og behandlingsplanlægning inkl. biomaterialer, genopbygning af processus/pars alveolaris, helingsprocesserne i forbindelse med implantatindsættelse og genopbygning af processus/pars alveolaris, præprotetisk kirurgi, behandling af vækstbetingede kæbedeformiteter, tand-, mund- og kæbekirurgiske indgreb på medicinske risikopatienter, odontogen sinuitis inkl. oroantral fistel, tand-, mund- og kæbekirurgiske indgreb på børn, kirurgisk behandling af spytkirtellidelser, behandling af odontogene tumorer, diagnostik og behandling af osteomyelitis, tandagenesi med fokus på kæbekirurgiske aspekter, kæbekirurgiske aspekter vedr. maligne orale tumorer inkl. rekonstruktion efter cancerbehandling, kraniofacial kirurgi inkl. behandling af læbe-kæbe-gane-spalte, samt traumer svarende til ansigtet og kæberne inkl. tænder, gingiva, slimhinde og ansigtshud.
Der fokuseres på diagnostik og behandling, inkl. indikationer og kontraindikationer samt forebyggelse, diagnostik og behandling af komplikationer. Endvidere fokuseres på tand-, mund- og kæbekirurgiske behandlinger, som udføres i den primære sundhedssektor.
 Den studerende skal endelig kunne beskrive og forklare de kæbekirurgiske behandlinger, som udføres på de kæbekirurgiske afdelinger på sygehusene.

Desuden skal den studerende kunne gøre rede for mundslimhinde-, kæbe- og spytkirtelsygdommes klassifikation, deres symptomer, diagnoser og forløb samt overordnede behandlingsprincipper. Den studerende skal kunne redegøre detaljeret for, hvordan de almindeligt forekommende mundslimhinde-sygdomme behandles, inkl. hensigtsmæssig patientinformation. Den studerende skal kunne fortolke histopatologiske beskrivelser samt anvende oral patologisk/medicinsk terminologi på en korrekt måde med henblik på korrekt og hensigtsmæssig journalføring og kommunikation med andre instanser inden for sundhedssektoren.

Indhold

Faglige forudsætninger

Prøven kan først aflægges når undervisningen på Kliniske Fag Kir. 9 er afsluttet.

Underviser

Søren Schou, Afdeling for Kæbekirurgi & Oral Patologi, Odontologisk Institut, sschou@odont.au.dk  

Professor, dr.odont. Jesper Reibel, Afdeling for Oral Patologi & Medicin, Odontologisk Institut, Københavns Universitet, jrei@sund.ku.dk

 

Undervisnings- og arbejdsform

Der afholdes spørgetime umiddelbart før eksamen

Litteratur

Studieordning og bedømmelse


Kandidatuddannelsen i odontologi

  • Skriftlig, bedømt efter 7-skala med ekstern censur


Prøven kan først aflægges når undervisningen på Kliniske Fag
Kir. 9 er afluttet.