Vær opmærksom på at dette website indeholder et arkiv med historiske data. Det aktuelle kursuskatalog findes på kursuskatalog.au.dk

AU kursuskatalog arkiv

[Forside] [Hovedområder] [Perioder] [Udannelser] [Alle kurser på en side]

Pædagogisk-psykologiske landskaber: Introduktion ( efterår 2011 - 15 ECTS )

Rammer for udbud

  • Uddannelsessprog: dansk
  • Niveau: Kandidiat
  • Semester/kvarter: Efterår
  • Timer per uge: Ca. 9 timer pr. uge i september. Mandage og torsdage inden for kl. 11.30-17.15. Første gang mandag 5.9.2011.
  • Deltagerbegrænsning:
  • Undervisningssted: Århus
  • Hovedområde: Danmarks Pædagogiske Universitetsskole
  • Udbud ID: 28540

Formål

Efter gennemført modul kan den studerende på et videnskabeligt grundlag, forstået som et kritisk, systematisk, teoretisk og empirisk funderet grundlag:

Demonstrere indsigt i og overblik over den pædagogiske psykologis teorilandskab og praksisfelter. Dette omfatter indsigt i og overblik over pædagogiske og psykologiske teorier, begreber og hjælpediscipliner samt disses videnskabsteoretiske implikationer og historiske, kulturelle og samfundsmæssige udvikling, relevans og anvendelse lokalt og internationalt.

Indhold

Modulet består af fagelementerne: "Introduktion" og "Akademisk profession og færdigheder".

Fagelementet "Introduktion":

I dette fagelement sættes særlig fokus på teorier og begreber sådan som disse er relevante inden for det pædagogisk-psykologiske felt, og der ses på hvilke konsekvenser forskellige videnskabsteoretiske og etiske grundlag, teorier, discipliner og tilgange medfører for forståelsen af det pædagogisk-psykologiske praksisfelt og de pædagogisk-psykologiske problemstillinger. Herigennem vises det, hvordan feltet trækker på forskellige psykologiske subdiscipliner (som f.eks. udviklingspsykologi, læringspsykologi, socialpsykologi, organisationspsykologi, kognitionspsykologi, neuropsykologi), på pædagogiske subdiscipliner (som f.eks. almen pædagogik, specialpædagogik, opdragelse, socialisation), på andre fagdiscipliner (som antropologi, sociologi, minoritetsforskning, kønsforskning, statistik mm.) samt på forskellige teoretiske tilgange (som f.eks. psykodynamiske teorier, fænomenologi, virksomhedsteori, kulturpsykologi, kritisk psykologi, poststrukturalisme, socialkonstruktionisme, social analytik m.m.)

Fagelementet "Akademisk profession og færdigheder":

Introduktion til pædagogisk-psykologiske akademiske færdigheder (herunder skrivning, begrebsliggørelse, refleksiv læsning og analyse, kildekritik m.m.) i forhold til introduktion til det pædagogisk-psykologiske professionsfelt.

Faglige forudsætninger

Kunne læse faglitteratur på engelsk, tysk eller fransk og nordiske sprog.

Underviser

Hanne Kirstine Adriansen

Christian Gerlach

Mia Herskind (koordinator)

Grethe Kragh-Müller

Laila Colding Lagermann

Anne Maj Nielsen

Poul Nissen

Simon Nørby

Henrik Skovlund

Nina Tange

Undervisnings- og arbejdsform

Forelæsninger, temaseminarer og øvelser.

 

På dele af studiet kan der forekomme undervisning på engelsk.

Litteratur

Annonceres senere.

Studieordning og bedømmelse


Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi

  • Undervisningsdeltagelse, bedømt efter Bestået/ikke bestået uden censur


Se studieordningen for yderligere information.