[Forside] [Hovedområder] [Perioder] [Udannelser] [Alle kurser på en side]
Efter gennemført modul kan den studerende på et videnskabeligt grundlag, forstået som et kritisk,
systematisk, teoretisk og empirisk funderet grundlag
Modulet beskæftiger sig med forholdet mellem videnskabsteori og forskningsmetode, herunder mellem forskerposition og forskningsgenstand og bygger således videre på de videnskabsteoretiske elementer i Pædagogisk sociologisk teori.
Der arbejdes med identificering af forskningsfelt, afgrænsning af forskningsgenstand, udvælgelse af personkreds og materiale og analyse og tolkning af undersøgelsesresultater. De studerende gør erfaringer med interview-, observations- og spørgeskemametodik samt med analyse af egne og allerede foreliggende data. Der arbejdes med IT-baserede programpakker til bearbejdning af kvantitative og kvalitative data; og der lægges vægt på reliabilitets-, validitets- og generaliseringsproblemer i operationalisering af forskningsgenstande og fortolkning af empirisk materiale samt på forskningsetiske problemstillinger. Undervisningens eksemplariske valg af forskningsgenstande omfatter temaer fra Opdragelse og uddannelse 1 og 2.
Modulansvarlig: Ulf Brinkkjær,
ulf@dpu.dk
Lektor Anne Larson,
anne@dpu.dk
Dansk
De studerende udarbejder i løbet af semestret tre øvelsesrapporter á 5-7 normalsider ekskl. litteratur og bilag, hvor af én fremlægges mundtligt for undervisningsholdet. (Ved to studerende er omfanget af øvelsesopgaven 7-10 normalsider, ved 3 studerende 10-12 normalsider). Bedømmelsen af øvelserne er intern og foretages samlet i form af bestået eller ikke bestået.
Studerende, som er forhindrede i at anvende den ovenfor beskrevne eksamensform, kan i stedet aflevere en skriftlig opgave (15-20 normalsider ekskl. bilag og litteraturliste; ved 2 studerende 20-25 normalsider, ved 3 studerende 25-30 normalsider, heraf højst 10 sider fælles), som bedømmes med intern censur og karakter efter 7-trinsskalaen.