[Forside] [Hovedområder] [Perioder] [Udannelser] [Alle kurser på en side]
Fagets formål
Formålet med faget er - med baggrund i den studerendes hidtidige valg af fag - at den studerende på basis af et eller flere af de konstituerende fag fordyber sig i et særligt genstandsområde og/eller problemstilling inden for det psykologiske domæne - samt at den studerende fordyber sig i specifikke tilgange og metoder som psykologien som videnskab og/eller profession kan bringe i anvendelse over for dette genstandsområde og/eller denne problemstilling
Fagets formål er endvidere, at den studerende tilegner sig viden om forskning og centrale teoridannelser (herunder alt efter seminarets art også tværfaglighed og interventionsformer) inden for fagets domæne og genstandsområder. Formålet er endvidere at den studerende efter endt undervisning kan
redegøre
for denne viden,
bruge
denne viden over for fagets problemstillinger i fagets domæne og genstandsområder, samt
forme
sin redegørelse for og brug af viden på en videnskabelig måde.
Domænet
Et valgfrit seminar beskæftiger sig med et eller flere genstandsområder inden for den psykologiske videnskab.
Genstandsområdet.
I læseplanen vil være præciseret hvor mange valgfrie seminarer der slås op samt hvilket genstandsområde og/eller hvilke problemstillinger der vil udgøre det enkelte seminars indhold.
Kriterier for målopnåelse
1. Den studerende skal kunne
gøre rede
for tilegnet viden inden for det valgte emne hhv. den valgte problemstilling ved
kumulativt
o at vise lige netop tilstrækkeligt kendskab til litteraturgivne tilgange til faget
o at vise bredere og mere uddybet kendskab til litteraturgivne tilgange til faget
o at vise systematiserende og sammenlignende kendskab til litteraturgivne tilgange til faget
o på et litteraturgivet systematisk grundlag at diskutere styrker og svagheder ved de enkelte tilgange og deres egne begrundelser og grundlag
o på et ikke umiddelbart litteraturgivet systematisk grundlag at diskutere styrker og svagheder ved de enkelte tilgange og deres egne begrundelser og grundlag
2. Den studerende skal endvidere kunne
bruge
tilegnet viden inden for det valgte emne hhv. den valgte problemstilling ved
kumulativt
o at vise lige netop tilstrækkeligt kendskab til enkeltstående litteraturgivne tilgange til faglige problemstillinger (lige netop tilstrækkeligt at kunne identificere, benævne, parafrasere)
o at vise bredere og mere uddybet kendskab til litteraturgivne tilgange til problemstillinger inden for faget (lidt bredere og mere uddybet at kunne identificere, benævne, parafrasere)
o at vise systematiserende og sammenlignende kendskab til litteraturgivne tilgange til problemstillinger inden for faget (at kunne beskrive, opliste)
o på en litteraturgivet måde at diskutere styrker og svagheder i forskellige litteraturgivne tilgange til løsning af problemstillinger og deres løsningsbidrag (at kunne forstå, forklare, analysere, anvende)
o på en ikke umiddelbart litteraturgivet måde selvstændigt at udtænke, diskutere og argumentere for tilgange til problemstillinger og/eller udvise selvstændig hypotese-, begrebs- og modeldannelse (at kunne generere, teoretisere, hypotesedanne, reflektere, perspektivere)
3. Endeligt skal den studerende kunne
formgive
sin viden inden for det valgte emne hhv. den valgte problemstilling ved
kumulativt
o at formulere redegørelse for og brug af viden på en sprogligt letforståelig måde.
o at formulere sin redegørelse for og brug af viden velstruktureret og med god effektivitet (kun det af et stofområde, der er relevant for emnet medtages)
o at formulere sin redegørelse for og brug af viden i en klar didaktik, forklarings- og/eller forståelsesorienteret og med metakommunikation, hvor dette er nødvendigt og velanbragt. Kan anvende videnskabelige standard fremstillingsformer afstemt med - eller udviklet i forhold til - emnet og opgaven.
For bare 20-30 år siden blev autisme anset for at være en sjælden lidelse, men i dag diagnosticeres omtrent et ud af 100 danske børn med en autismespektrumforstyrrelse (ASF). Gruppen af mennesker med ASF er overordentlig heterogen og spænder fra personer, der er svært retarderede og fuldstændig sprogløse, til personer, der kan tage del i stort set alle sider af et almindeligt liv, og som for nogens vedkommende oven i købet foretrækker at se deres afvigelser som en særlig force eller kognitiv stil.
Formålet med dette seminar er at opnå en bred psykologisk forståelse af ASF og af de meget forskellige mennesker, der har ASF. Vi vil starte med at dykke ned i den tilgængelige viden om forstyrrelsernes epidemiologi (forekomst, kønsforskelle og andre forskelle i udbredelse) og bl.a. prøve at finde svar på, hvorfor der i dag diagnosticeres så mange flere børn med ASF end tidligere.
Vi vil herefter se nærmere på genetikken og neurologien bag ASF samt fordybe os i de psykologiske afvigelser, der kendetegner ASF (bl.a. socialt, kommunikativt, følelsesmæssigt, kognitivt og sansemæssigt) og i den forbindelse forholde os til den enorme spredning blandt mennesker med ASF. På baggrund af denne viden bliver vi i stand til kritisk at vurdere de centrale teorier om de mulige årsager til ASF.
Den sidste del af seminaret vil vi bruge på at sætte os grundigt ind i de forskellige behandlingsformer (ABA, TEACCH, musikterapi mm.), og i den forbindelse vil vi - i mindre grupper - tage ud på besøg i forskellige dagtilbud for børn og unge med ASF.
Fagets kode (AULA): PSYE11CBR
Grundfag i Klinisk skal være bestået.
Cecilia Brynskov
Litteraturen til seminaret vil primært bestå af artikler, men som grundbog vil vi anvende: Fein, D.A. (2011). The neuropsychology of Autism, Oxford University Press.
Onsdage kl. 13-16 i lokale 224
Første gang: Se AULA
Der kræves tilmelding til undervisningen. Husk at angive e-mail adresse ved tilmelding. Litteraturliste udsendes pr. mail ved semesterstart.
Deltagelse: 80 % deltagelse
