[Forside] [Hovedområder] [Perioder] [Udannelser] [Alle kurser på en side]
Fagets formål
Formålet med faget er - med baggrund i den studerendes hidtidige valg af fag - at den studerende på basis af et eller flere af de konstituerende fag fordyber sig i et særligt genstandsområde og/eller problemstilling inden for det psykologiske domæne - samt at den studerende fordyber sig i specifikke tilgange og metoder som psykologien som videnskab og/eller profession kan bringe i anvendelse over for dette genstandsområde og/eller denne problemstilling
Fagets formål er endvidere, at den studerende tilegner sig viden om forskning og centrale teoridannelser (herunder alt efter seminarets art også tværfaglighed og interventionsformer) inden for fagets domæne og genstandsområder. Formålet er endvidere at den studerende efter endt undervisning kan
redegøre
for denne viden,
bruge
denne viden over for fagets problemstillinger i fagets domæne og genstandsområder, samt
forme
sin redegørelse for og brug af viden på en videnskabelig måde.
Domænet
Et valgfrit seminar beskæftiger sig med et eller flere genstandsområder inden for den psykologiske videnskab.
Genstandsområdet.
I læseplanen vil være præciseret hvor mange valgfrie seminarer der slås op samt hvilket genstandsområde og/eller hvilke problemstillinger der vil udgøre det enkelte seminars indhold.
Kriterier for målopnåelse
1. Den studerende skal kunne
gøre rede
for tilegnet viden inden for det valgte emne hhv. den valgte problemstilling ved
kumulativt
o at vise lige netop tilstrækkeligt kendskab til litteraturgivne tilgange til faget
o at vise bredere og mere uddybet kendskab til litteraturgivne tilgange til faget
o at vise systematiserende og sammenlignende kendskab til litteraturgivne tilgange til faget
o på et litteraturgivet systematisk grundlag at diskutere styrker og svagheder ved de enkelte tilgange og deres egne begrundelser og grundlag
o på et ikke umiddelbart litteraturgivet systematisk grundlag at diskutere styrker og svagheder ved de enkelte tilgange og deres egne begrundelser og grundlag
2. Den studerende skal endvidere kunne
bruge
tilegnet viden inden for det valgte emne hhv. den valgte problemstilling ved
kumulativt
o at vise lige netop tilstrækkeligt kendskab til enkeltstående litteraturgivne tilgange til faglige problemstillinger (lige netop tilstrækkeligt at kunne identificere, benævne, parafrasere)
o at vise bredere og mere uddybet kendskab til litteraturgivne tilgange til problemstillinger inden for faget (lidt bredere og mere uddybet at kunne identificere, benævne, parafrasere)
o at vise systematiserende og sammenlignende kendskab til litteraturgivne tilgange til problemstillinger inden for faget (at kunne beskrive, opliste)
o på en litteraturgivet måde at diskutere styrker og svagheder i forskellige litteraturgivne tilgange til løsning af problemstillinger og deres løsningsbidrag (at kunne forstå, forklare, analysere, anvende)
o på en ikke umiddelbart litteraturgivet måde selvstændigt at udtænke, diskutere og argumentere for tilgange til problemstillinger og/eller udvise selvstændig hypotese-, begrebs- og modeldannelse (at kunne generere, teoretisere, hypotesedanne, reflektere, perspektivere)
3. Endeligt skal den studerende kunne
formgive
sin viden inden for det valgte emne hhv. den valgte problemstilling ved
kumulativt
o at formulere redegørelse for og brug af viden på en sprogligt letforståelig måde.
o at formulere sin redegørelse for og brug af viden velstruktureret og med god effektivitet (kun det af et stofområde, der er relevant for emnet medtages)
o at formulere sin redegørelse for og brug af viden i en klar didaktik, forklarings- og/eller forståelsesorienteret og med metakommunikation, hvor dette er nødvendigt og velanbragt. Kan anvende videnskabelige standard fremstillingsformer afstemt med - eller udviklet i forhold til - emnet og opgaven.
Fantasien er et vanskeligt begreb - både fænomenologisk og psykologisk. Den er lovprist blandt filosoffer, pædagoger og poeter, men er sværere at få tag på rent videnskabeligt. Hvordan kan vores biologisk funderede sind optænke og opleve ting der ikke er der i virkeligheden? Og hvad skal den slags øjebliksflugt overhovedet gøre godt for hos individet?
Fantasien er for nyligt kommet tilbage på det psykologiske verdenskort I adskillige bogudgivelser, og er dermed flyttet fra at være noget mytologisk og uhåndgribeligt til et legitimt emne indenfor især den kognitive forskning.
I seminarets løb får den studerende bred indsigt i hvad der er sagt og skrevet om fantasier, opfindsomhed, leg og forestillingsevne, og forståelse for hvordan begreberne kan være relevante i psykologens virke.
Seminaret baseres på faste forelæsninger, suppleret med gæster, fælles øvelser og aktiviteter - fra det kreative til det videnskabelige. Der er mulighed for at deltage i underviserens forskning i læring igennem fiktioner og spil.
Forelæsningerne vil være opdelt i "læring og kreativitet", "kognitive og neurale vinkler", samt "personlighed og kliniske vinkler".
Kursuskode: PSYE11AL2
Andreas Lieberoth
Vi læser fortrinsvist artikler skrevet om fantasi og beslægtede begreber efter år 2000. Studerende kan med fordel anskaffe K. D. Markman, W. M. P. Klein & J. A. Suhr (2009) (eds.) Handbook of imagination and mental simulation . New York/Hove: Psychology Press, til kursusdeltagelse og fordybelse i underemner.
Læsepensum gennemgås ved første undervisningsgang, men kommer bl.a. til at inkludere:
Byrne, R. M. J. & V. Girotto (2009) Cognitive processing in counterfactual thinking, in K. D. Markman, W. M. P. Klein & J. A. Suhr (eds.) Handbook of imagination and mental simulation , New York & Hove: Psychology Press, pp. 151-160
Klinger, E. (2009) Daydreaming and fantasizing: Thought flow and motivation in K. D. Markman, W. M. P. Klein & J. A. Suhr (eds.) Handbook of imagination and mental simulation . pp. 225-240. New York/Hove: Psychology Press
Person, E. S. (2003) The creative role of fantasy in adaptation, in J. Phillips & J. Morley (eds.) Imagination and its pathologies , Cambridge & London: The MIT Press, pp. 111-132
Taylor, S. E., L. B. Pham, I. D. Rivkin & D. A. Armor (1998) Harnessing the imagination: mental simulation, self-regulation and coping, American Psychologist , 53, 4, 429-439
Lynott, D. & M. Keane (2005) Familiarity and novel compound production , CogSci 2005 proceedings, pp. 1367-1372
Hassabis, D. D. Kumaran & E. A. McGuire (2007) Using Imagination to Understand the Neural Basis of Episodic Memory, J. Neuroscience, 27, 52,14365-14374
Torsdag, kl. 12-15, lok. 620, bygn. 1483
Undervisningen den 10/11-11 foregår i lokale 528, bygn. 528
Første gang: 15. september 2011
