[Forside] [Hovedområder] [Perioder] [Udannelser] [Alle kurser på en side]
Fagets formål
Formålet med faget er - med baggrund i den studerendes hidtidige valg af fag - at den studerende på basis af et eller flere af de konstituerende fag fordyber sig i et særligt genstandsområde og/eller problemstilling inden for det psykologiske domæne - samt at den studerende fordyber sig i specifikke tilgange og metoder som psykologien som videnskab og/eller profession kan bringe i anvendelse over for dette genstandsområde og/eller denne problemstilling
Fagets formål er endvidere, at den studerende tilegner sig viden om forskning og centrale teoridannelser (herunder alt efter seminarets art også tværfaglighed og interventionsformer) inden for fagets domæne og genstandsområder. Formålet er endvidere at den studerende efter endt undervisning kan redegøre for denne viden, bruge denne viden over for fagets problemstillinger i fagets domæne og genstandsområder, samt forme sin redegørelse for og brug af viden på en videnskabelig måde.
Domænet
Et valgfrit seminar beskæftiger sig med et eller flere genstandsområder inden for den psykologiske videnskab.
Kriterier for målopnåelse
1. Den studerende skal kunne gøre rede for tilegnet viden inden for det valgte emne hhv. den valgte problemstilling ved kumulativt
* at vise lige netop tilstrækkeligt kendskab til litteraturgivne tilgange til faget
* at vise bredere og mere uddybet kendskab til litteraturgivne tilgange til faget
* at vise systematiserende og sammenlignende kendskab til litteraturgivne tilgange til faget
* på et litteraturgivet systematisk grundlag at diskutere styrker og svagheder ved de enkelte tilgange og deres egne begrundelser og grundlag
* på et ikke umiddelbart litteraturgivet systematisk grundlag at diskutere styrker og svagheder ved de enkelte tilgange og deres egne begrundelser og grundlag
2. Den studerende skal endvidere kunne bruge tilegnet viden inden for det valgte emne hhv. den valgte problemstilling ved kumulativt
* at vise lige netop tilstrækkeligt kendskab til enkeltstående litteraturgivne tilgange til faglige problemstillinger (lige netop tilstrækkeligt at kunne identificere, benævne, parafrasere)
* at vise bredere og mere uddybet kendskab til litteraturgivne tilgange til problemstillinger inden for faget (lidt bredere og mere uddybet at kunne identificere, benævne, parafrasere)
* at vise systematiserende og sammenlignende kendskab til litteraturgivne tilgange til problemstillinger inden for faget (at kunne beskrive, opliste)
* på en litteraturgivet måde at diskutere styrker og svagheder i forskellige litteraturgivne tilgange til løsning af problemstillinger og deres løsningsbidrag (at kunne forstå, forklare, analysere, anvende)
* på en ikke umiddelbart litteraturgivet måde selvstændigt at udtænke, diskutere og argumentere for tilgange til problemstillinger og/eller udvise selvstændig hypotese-, begrebs- og modeldannelse (at kunne generere, teoretisere, hypotesedanne, reflektere, perspektivere)
3. Endeligt skal den studerende kunne formgive sin viden inden for det valgte emne hhv. den valgte problemstilling ved kumulativt
* at formulere redegørelse for og brug af viden på en sprogligt letforståelig måde.
* at formulere sin redegørelse for og brug af viden velstruktureret og med god effektivitet (kun det af et stofområde, der er relevant for emnet medtages)
at formulere sin redegørelse for og brug af viden i en klar didaktik, forklarings- og/eller forståelsesorienteret og med metakommunikation, hvor dette er nødvendigt og velanbragt. Kan anvende videnskabelige standard fremstillingsformer afstemt med - eller udviklet i forhold til - emnet og opgaven.
Seminaret beskæftiger sig med forholdet mellem målbare aspekter ved neurale processer og teorier om disses organisering i komplekse dynamiske funktionelle hjernesystemer. Seminaret tager udgangspunkt i empiriske undersøgelser af meditation (med fMRI), men berører her ud over de psykiske processer og bevidsthed mere generelt.
Bevidsthedsfænomener og psykiske processer som vehandling, kognition og emotioner, realiseres af hjerneprocesser, der til dels kan undersøges og måles med forskellige metoder. Blandt disse indtager fMRI (functional Magnetic Resonance Imaging) en vigtig rolle. Resultaterne illustreres ofte med farvebilleder, der angiveligt viser hvor i hjernen de undersøgte processer foregår. De flotte billeder dokumenterer imidlertid på ingen måde uomtvistelige "fakta", eller endelige "sandheder" om de undersøgte processer. Vejen fra måling til psykologiske konklusioner går gennem en mængde hypotetiske antagelser og teoretiske konstruktioner, og inkluderer en god portion statistiske beregninger.
Alle hjerneprocesser, som er psykologisk interessante, foregår i hovederne på levende organismer (mennesker) hvis livsvirksomhed forløber i en økologisk og kulturhistorisk samfundsmæssig kontekst, hvorved de tilsvarende funktionelle hjernesystemers opbygning og struktur kommer til at afspejle denne kontekst.
Hjerneprocessernes kontekstuelle indlejring kan ikke umiddelbart ses på billederne af hjernen, men er ikke desto mindre essentiel for en praktisk relevant psykologisk forståelse af de hjerneprocesser, som studeres under eksperimentelle betingelser.
Det er derfor nødvendigt at opretholde et bredere perspektiv, som rækker ud over selve den snævre undersøgelsessituation, og som inddrager faktorer og processer, der befinder sig udenfor hjernen. I seminaret vil der blive inddraget synspunkter fra kognitiv neurovidenskab, dynamisk systemteori, økologisk psykologi, virksomhedsteori og kulturhistorisk psykologi.
Fagets kursuskode (AULA): PSYE11KBB
Ingen særlige
Klaus B. Bærentsen
Seminarundervisning
Edelman, G. M. & G. Tononi (2000): A Universe of Consciousness. How Matter becomes Imagination. Basic Books, New York.
Freeman, W. J. (2000): How Brains Make up their Minds. Columbia University Press, New York.
Tirsdag 10-13 i bygning 1481/lokale 235
Første gang: 13. sept. 2011
Udbydes som Fordybelsesaktivitet, BAC seminar og almenpsykologisk seminar på kandidatstudiet
Der gives vejledning til bacheloropgaver og opgaver på kandidatuddannelsen.
Opgaver kan bestås ved alm. afløsningsopgaver, eller, hvor studieordningen giver mulighed for det, ved postereksamen.
Deltagelse med oplæg.
