Vær opmærksom på at dette website indeholder et arkiv med historiske data. Det aktuelle kursuskatalog findes på kursuskatalog.au.dk

AU kursuskatalog arkiv

[Forside] [Hovedområder] [Perioder] [Udannelser] [Alle kurser på en side]

Valgets psykologi - de store og små valg i tilværelsen ( efterår 2011 - 10 ECTS )

Rammer for udbud

  • Uddannelsessprog: dansk
  • Niveau: BAC
  • Semester/kvarter: 5. semester
  • Timer per uge:
  • Deltagerbegrænsning: Der kræves tilmelding til undervisningen. Se http://psy.au.dk/undervisning/undervisningstilmelding-regler-og-frister/
  • Undervisningssted: Århus
  • Hovedområde: Det Samfundsvidenskabelige Fakultet
  • Udbud ID: 27897

Formål

Fagets formål
Formålet med faget er, at den studerende via almenpsykologien fordyber sig i et særligt genstandsområde og/eller problemstilling inden for det psykologiske domæne.

Fagets formål er endvidere, at den studerende tilegner sig viden om forskning og centrale teoridannelser inden for fagets genstandsområde og/eller problemstilling. Formålet er endvidere at den studerende gennem aktiv deltagelse i undervisningen kan redegøre for denne viden, bruge denne viden over for fagets problemstillinger i fagets domæne og genstandsområder, samt forme sin redegørelse for og brug af viden på en videnskabelig måde.

Domænet
En fordybelsesaktivitet beskæftiger sig med et eller flere genstandsområder og/eller problemstillinger inden for det almenpsykologiske domæne.

Genstandsområdet
I læseplanen vil være præciseret hvor mange fordybelsesaktiviteter der slås op samt hvilket genstandsområde og/eller hvilke problemstillinger der vil udgøre det enkelte seminars indhold.


Kriterier for målopnåelse

Aktiv og fagligt relevant deltagelse i fordybelsesaktivitetens faglige aktiviteter. At vise tilstrækkelig kendskab til fagets emne, og til på et litteraturgivet grundlag at kunne deltage i faglige diskussioner om emnet.

Indhold

 

Denne fordybelse handler om fænomenerne "valg" og "beslutninger", med særligt fokus på en bestemt type personlige valg - livsvalgene.

En mængde grundlæggende spørgsmål knytter sig til feltet, f.eks.: Hvordan placerer et valg eller en beslutning sig i tid - dvs. hvornår har man valgt? Implicerer et valg handlinger eller blot et fænomenologisk kriterium, f.eks. en oplevelse af at være besluttet? En opmærksomhed på disse og lignende definitoriske problemstillinger vil være vort referencepunkt, når vi ser på, hvorledes forskellige teoretiske perspektiver arbejder med fænomenerne valg og beslutning, såvel teoretisk som empirisk. Fordybelsen har et integrativt sigte, idet vi løbende vil diskutere, hvorledes disse forskellige tilgange kan supplere hinanden.

Desuden vil fordybelsen rette sig mod en bestemt type personlige valg - livsvalgene - der bl.a. er kendetegnet ved en høj grad af irreversibilitet, kompleksitet og usikkerhed. Man kan sige, at agenten i denne type valg vælger mellem forskellige livsbaner . Eksempler på livsvalg kunne være uddannelses- og karrierevalg, til- eller fravalg af en partner eller et forældreskab, samt visse personlige medicinske beslutninger. Denne type valg vil belyses vha. den kritiske psykologi, virksomhedsteorien og særligt Bertelsens begreb om tilværelsesprojektet.

Vi vil løbende inddrage videnskabsteoretiske og forskningsmetodologiske overvejelser. Livsvalget som forskningsgenstand giver nogle særlige udfordringer metodologisk set, og deltagerne i fordybelsen vil få mulighed for at arbejde med disse gennem planlægning af et hypotetisk forskningsprojekt.

Fagets kursuskode (AULA): PSYE11AS

Faglige forudsætninger

Social- og personlighedspsykologi, Kognitions- og indlæringspsykologi samt Udviklingspsykologi skal være bestået.

Underviser

 

Anette Schnieber

Undervisnings- og arbejdsform

Seminarundervisning

Litteratur

 

Som grundbog vil anvendes Baron, J. (2008). Thinking and Deciding. (4th ed.). Cambridge: Cambridge University Press. En endelig litteraturliste og undervisningsplan udleveres første undervisningsgang.

Undervisningstidspunkt og sted

 

Mandage kl. 9-12 i lokale 239

Første gang: Se AULA

Særlige bemærkninger

Der gives vejledning til BAC-opgaver.

Studieordning og bedømmelse


Bacheloruddannelsen i psykologi

  • Undervisningsdeltagelse, bedømt efter Bestået/ikke bestået uden censur


 

Deltagelse: 80% tilstedeværelse + 2 mundtlige og skriftlige oplæg.