[Forside] [Hovedområder] [Perioder] [Udannelser] [Alle kurser på en side]
Et seminar på Kandidatuddannelsen giver en videregående og uddybende behandling af et politologisk relevant emne på baggrund af en gennemgang og diskussion af litteraturen og problemstillinger inden for seminarets genstandsfelt.
Dette seminar har følgende læringsmål:
Efter dette seminar skal de studerende kunne 1 ) redegøre for teorier, metoder og sagsforhold inden for politisk kommunikation og politisk psykologi 2) sammenligne anvendelsen af forskellige teorier om politisk kommunikation og politisk psykologi på problemstillinger og identificere disses forskelle/ligheder og styrker/svagheder 3) selvstændigt formulere en velbegrundet problemstilling, der er relateret til seminarets teorier, metoder og sagsforhold 4) selvstændigt anvende teorier om politisk kommunikation og politisk psykologi på problemstillingen 5) selvstændigt udforme et undersøgelsesdesign til besvarelse af problemstillingen.
Dansk politisk kommunikation har gennemgået en kraftig professionalisering i de senere år: Partier, fagbevægelse, arbejdsgiverforeninger og andre interessegrupper anvender meningsmålinger, fokusgruppe-interviews, spindoktorer og strategiske budskaber for at få maksimal gennemslagskraft. De centrale spørgsmål er imidlertid, hvilke typer politisk kommunikation, der virker mest effektivt, når det handler om at skabe offentlig tilslutning for en sag? Hvad er processen i kampagnekontorerne, når strategiske budskaber skal lanceres? Og hvordan påvirkes forskellige grupper i befolkningen af eliternes kommunikation? Hvorfor valgte Lars Løkke Rasmussen f.eks. at sammenkæde forslaget om at afskaffe efterlønnen med sikring af varig velfærd? Hvilke psykologiske mekanismer aktiverer fagforeningen 3F med kampagneslogans som "Østarbejderne kommer af sig selv, det gør din overenskomst ikke"? Har det nogen effekt på danskernes holdninger, når Villy Søvndal under stor mediebevågenhed annoncerer, at ekstremistiske mørkemænd kan "gå ad helvede til", og i hvilke vælgersegmenter flytter budskabet især holdninger? Denne type spørgsmål vil vi arbejde med på seminaret.
Seminaret begynder med en introduktion til debatten om eliteopinionslederskabets rækkevidde og professionaliseringen af den politiske kommunikation. Herefter gennemgår og diskuterer vi centrale teorier om, hvordan strategisk elitekommunikation påvirker befolkningens holdninger og de psykologiske processer, der styrer effekterne. Det bruger vi som afsæt til at afdække konstruktionen af politisk kommunikation i partiernes kampagnekontorer og i medierne (politisk marketing, political branding, frame building) og til at undersøge effekterne af forskellige typer politiske kommunikationsappeller (værdibaserede overtalelsesstrategier, appeller til borgernes sociale og politiske gruppeidentiteter, aktivering af stereotyper og fordomme). Endelig vil vi se kritisk på kommunikationens effekt over tid, og når den får konkurrence af modargumenter.
Undervisningen på seminaret vil være problemorienteret. Der indlægges en skrivepause i undervisningen, og der gennemføres en fælles synopsis-gennemgang.
Komparativ politik
Af de 9 seminarer, der skal bestås på kandidatuddannelsen, skal mindst 6 være politologiske
Lene Aarøe
Seminaret udbydes med mundtlig eksamen med synopsis .
Gradueret bedømmelse med beskikket censor
Undervisningen forudsætter aktiv deltagelse fra de studerendes side. Ved seminarets start aftaler lærer og studerende på hvilke måder, aktivitetskravet opfyldes på seminaret.
Undervisningen vil være problemorienteret og bestå af en kombination af diskussion, korte oplæg, case-analyser, gruppearbejde og enkelte gæsteforelæsninger. Undervisningen vil fokusere på at forstå, diskutere, aktivt anvende og vurdere de centrale begreber og teorier i ugens pensum.
Der er fastsat en pensumramme på ca. 1.200 sider.
For hjemmeopgaver aftales pensum med underviseren og fastlægges i forhold til opgavens problemstilling inden for den samlede pensumramme på 1.200 sider.
Foreløbig litteratur inkluderer følgende:
Brader, T., Valentino, N. A. & Suhay, E. (2008). "What Triggers Public Opposition to Immigration? Anxiety, Group Cues, and Immigration Threat", American Journal of Political Science , Vol. 52, No. 4, pp. 959-978.
Bullock, John G. (In press). "Elite Influence on Public Opinion in an Informed Electorate." American Political Science Review.
Coleman, Renita. (2010). "Framing the Pictures in Our Heads". Exploring the Framing and Agenda-Setting Effects of Visual Images". Pp. 233-262 in Paul D'Angelo and Jim Kuypers (eds.) Doing News Framing Analysis. New York and London: Routledge.
De Castella, K., McGarty, C. & Musgrove, L. (2009). " Fear Appeals in Political rhetoric about Terrorism: An analysis of Speeches by Australian Prime Minister Howard ", Political Psychology 30(1): 1-26
Druckman, James. N., Martin Kifer, and Michael Parkin. (2009). "Campaign Communications in U.S. Congressional Elections", American Political Science Review 103(3): 343-366.
Elmelund-Præstekær, Christian (2008). "Kampagnestudier: En typology og en oversigt over dansk forskning", Politica Årg. 40, nr. 1: 60-79.
Gibson, R. & Römmele, A. (2001). "Changing Campaign Communications: A Party-Centered Theory of Professionalized Campaigning", The Harvard International Journal of Press/Politics , 6(4): 31-43.
Hansen, K. A. & Jensen, H. N. (2007). "Undergraver tv-nyheder den politiske tillid", Politica, Årg. 39, nr. 1, pp. 14-30.
Nelson, T. E. & Garst, J. (2005). "Values-based Political Messages and Persuasion: Relationships among Speaker, Recipient, and Evoked Values", Political Psychology 26(4): 489-515.
Semetko, H. A. & Valkenburg, P. M. (2000). "Framing European Politics: A Content Analysis of Press and Television News", Journal of Communication 50( 2): 93-109.
Schammell , Margaret (2007). "Political Brands and Consumer Citizens: The Rebranding of Tony Blair", The Annals of the American Academy of Political and Social Science 611: 176-192.
