Vær opmærksom på at dette website indeholder et arkiv med historiske data. Det aktuelle kursuskatalog findes på kursuskatalog.au.dk

AU kursuskatalog arkiv

[Forside] [Hovedområder] [Perioder] [Udannelser] [Alle kurser på en side]

235D Efter reformen - tilpasninger og evalueringer i den offentlige sektor ( efterår 2011 - 10 ECTS )

Rammer for udbud

  • Uddannelsessprog: dansk
  • Niveau: Kandidatuddannelsen i Statskundskab
  • Semester/kvarter: Efterår 2011
  • Timer per uge: Første gang torsdag den 1. september 2011, kl. 12-14 i 1325-428
  • Deltagerbegrænsning: På hold med 20 deltagere. Der er undervisningstilmelding
  • Undervisningssted: Århus
  • Hovedområde: Det Samfundsvidenskabelige Fakultet
  • Udbud ID: 32757

Formål

Et seminar på Kandidatuddannelsen giver en videregående og uddybende behandling af et politologisk relevant emne på baggrund af en gennemgang og diskussion af litteraturen og problemstillinger inden for seminarets genstandsfelt.   

Ved seminarets afslutning skal deltagerne gennem en skriftlig hjemmeopgave vise, at de kan:

  • Redegøre for fagets teorier om og metoder til analyse af den offentlige sektors indretning
  • Redegøre for de strukturelle valg i forbindelse med strukturreformen i 2007, samt de beslutninger om tilpasninger, reorganiseringer og videreførelse af strukturen, der er sket senere.
  • Sammenligne forskelle og ligheder ved de forskellige teorier om og metoder til analyse af den offentlige sektors indretning
  • Selvstændigt indsamle og behandle empirisk materiale om den offentlige sektors indretning og udvikling.
  • Diskutere den offentlige sektors indretning og udvikling på et teoretisk grundlag
  • Vurdere frugtbarheden af fagets teorier og metoder

Indhold

Strukturreformen i 2007 ændrede den offentlige sektor markant - kommuner blev sammenlagt, amter nedlagt, opgaver flyttet og finansieringssystemer reformeret. Det generelle indtryk, der stod tilbage efter reformen er, at kommunerne var reformens vindere, men også staten påtog sig nye opgaver og roller ved reformen. Som ved den forrige kommunalreform i 1970 har der dog været ændringer i opgavefordelingen og styringsmekanismerne i årene efter reformen (f.eks. kommunaliseringen af jobcentrene i 2009) - og der er grund til at forvente flere løbende tilpasninger i såvel opgavefordeling som finansierings- og styringsmekanismer. Det betyder, at der i disse år sker en række markante ændringer, der kommer til at sætte spor i mange år fremover. Formålet med seminaret er at undersøge disse forandringer, hvorfor de sker, og hvad de betyder. Dette seminar vil analysere, hvorfor der kommer tilpasninger i opgavefordelingen samt finansierings- og styringsmekanismerne efter reformen - men også hvorfor der ikke ændres ved andre sektorer.

Seminaret vil analysere en række konkrete delsektorer såsom den specialiserede socialsektor, sundhedsområdet og beskæftigelsesområdet med henblik på en diskussion af:

  • Rationalerne bag den valgte organisering ved 2007-reformen for de enkelte sektorer
  • Effekten af reformen på sektorens udvikling i forhold til reformens intentioner
  • Faktisk vedtagne og potentielle tilpasninger i organisering, finansiering og styring af sektoren.

Spørgsmål, der vil blive drøftet på seminaret eller i deltagernes eksamensopgaver, kunne f.eks. være:

  • Hvad var tankerne bag den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet - og hvilken effekt har medfinansieringen haft på den kommunale adfærd?
  • Hvilke incitamenter står regionerne overfor på sundhedsområdet - og reagerer de, som reformens bagmænd havde forventet?
  • Hvorfor stiger udgifterne til det specialiserede socialområde så kraftigt efter reformen- og har kommunerne virkelig ingen instrumenter til at kontrollere udgifterne?
  • Ser vi flere skolelukninger efter reformen bare fordi kommunerne er blevet større?
  • Hvad har den nye organisering af gymnasieskolerne betydet for skolernes produktion (undervisning, antal studenter) og for skolernes økonomi?

Seminaret vil dels introducere teoretiske perspektiver på den offentlige sektors indretning og reformer af denne. Fokus vil her være på rationel og institutionel teori, der kan forklare både hvorfor opgavefordelingen er blevet, som den er blevet, samt hvilke tilpasninger, vi kan forvente.

Fagspredning

Offentlig forvaltning/Offentlig politik

Faglige forudsætninger

Af de 9 seminarer, der skal bestås på kandidatuddannelsen, skal mindst 6 være politologiske

Underviser

Johannes Engers Gregersen

Prøveform

Seminaret afsluttes med en hjemmeopgave .

Gradueret bedømmelse med beskikket censor

Undervisnings- og arbejdsform

Undervisningen forudsætter aktiv deltagelse fra de studerendes side. Ved seminarets start aftaler lærer og studerende på hvilke måder, aktivitetskravet opfyldes på seminaret.  

Undervisningsforløbet er delt i to dele - en del med holdundervisning, og en del med opgaveskrivning. I den første del vil der være to ugentlige undervisningstimer, hvor de studerende aktivt skal deltage med oplæg og skriftlige input til de øvrige deltagere i seminaret (essays/notater). Den anden del af kurset består af opgaveskrivning. Her vil to milepæle være dels en udvidet undervisningsgang om forskningsdesign, hvor deltagernes tanker om hjemmeopgaver også skal fremlægges og diskuteres. Den anden milepæl vil være en udvidet undervisningsgang med gennemgang og drøftelse af deltagernes opgaveudkast.

Litteratur

Der er fastsat en pensumramme på ca. 1.200 sider.  

For hjemmeopgaver aftales pensum med underviseren og fastlægges i forhold til opgavens problemstilling inden for den samlede pensumramme på 1.200 sider.  

Pensumlitteraturen er ikke endeligt fastsat, men kan eksempelvis indebære (uddrag af) følgende litteratur:

Bilde, Lone et al (2010): Økonomi og styring i sygehusvæsenet . København: Dansk Sundhedsinstitut  

Boyne, George et al (2003): Evaluating Public Management Reforms . Philadelphia: Open University Press, 2003

John Gerring (2011): Social Science Methodology: Tasks, Strategies, and Criteria . Cambridge: Cambridge University Press.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet (2004): Strukturkommissionens betænkning. Betænkning nr. 1434 . København: Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Knight, Jack (1994): Institutions and Social Conflict - Political Economy of Institutions and Decisions . Cambridge: Cambridge University Press

King, Gary et al. (1992): Designig Social Inquiry. Princeton: Princeton University Press.

Nørgaard, Asbjørn Sonne (2007). "God statskundskab: heksekunst eller håndværk?", Politica , 39(3), pp. 233-255.

Oates, Wallace E. (1981): "On Local Finance and the Tiebout Model," i The American Economic Review , Vol. 71, No. 2, pp. 93-98.

Oates, Wallace E. (1999): "An Essay on Fiscal Federalism," i Journal of Economic Literature ,
Vol. 37, No. 3, pp. 1120-1149

Rodden, Jonathan  (2006): Hamilton's paradox : the promise and peril of fiscal federalism . Cambridge, New York : Cambridge University Press.

Sørensen, Rune J. og Signy Irene Vabo (2005): "Sentraliseringsparadokset- Hvorfor staten overtar styringen fra kommunene?"i Tidsskrift for samfunnsforskning, vol 46, nr 4, s 503-536

Tiebout, Charles M. (1956): "A Pure Theory of Local Expenditures," i The Journal of Political Economy , Vol. 64, No. 5, pp. 416-424

Studieordning og bedømmelse

2. del af sidefaget i samfundsfag

  • Fri.hj.opg.ind., bedømt efter 7-skala med ekstern censur

Bacheloruddannelsen i samfundsfag

  • Fri.hj.opg.ind., bedømt efter 7-skala med ekstern censur

Grundfaget i samfundsfag

  • Fri hj.opg. ind., bedømt efter 7-skala med ekstern censur

Kandidatuddannelse i samfundsfag

  • Hj.opg., bedømt efter 7-skala med ekstern censur

Kandidatuddannelsen i statskundskab

  • Bunden hj.opg. (7-dages opg.), bedømt efter 7-skala med ekstern censur
  • Hj.opg., bedømt efter 7-skala med ekstern censur
  • Mundtlig, bedømt efter 7-skala med ekstern censur
  • PC-eksamen, bedømt efter 7-skala med ekstern censur
  • Skriftlig, bedømt efter 7-skala med ekstern censur
  • Synopsis, bedømt efter 7-skala med ekstern censur