Vær opmærksom på at dette website indeholder et arkiv med historiske data. Det aktuelle kursuskatalog findes på kursuskatalog.au.dk

AU kursuskatalog arkiv

[Forside] [Hovedområder] [Perioder] [Udannelser] [Alle kurser på en side]

SPA O1: Aktuelle kultur-, samfunds- og historiestudier (ka og ka-tilvalg) ( efterår 2011 - 10 ECTS )

Rammer for udbud

  • Uddannelsessprog: spansk
  • Niveau: Kandidat
  • Semester/kvarter: 1. semester
  • Timer per uge: 2
  • Deltagerbegrænsning: Nej
  • Undervisningssted: Århus
  • Hovedområde: Det Humanistiske Fakultet
  • Udbud ID: 33679

Formål

Ved bedømmelsen af prøvepræstationen vil der blive lagt vægt på, i hvor høj grad den studerende:

  • Dokumenterer dybtgående viden om spanske og/eller spanskamerikanske kultur- og samfundsforhold.
  • Demonstrerer evne til at vurdere og fortolke relevante informationer inden for spanske og spanskamerikanske kultur- og samfundsforhold, samt er i stand til at anvende relevante analytiske metoder.
  • Viser færdighed i at formidle udvalgte aspekter inden for spanske og spanskamerikanske kultur- og samfundsforhold på en klar og sammenhængende måde.
  • Demonstrerer færdighed i emnerelateret litteratursøgning og -selektion samt i disponering af et givet stofområde.
  • Giver en teoretisk reflekteret analyse af afgrænsede problemer, samt reflekterer over og forholder sig vurderende til anvendte teorier og metoder.

Indhold

Formålet med denne disciplin er på grundlag af den på bacheloruddannelsen erhvervede viden at analysere og vurdere udvalgte aspekter af spanske og spanskamerikanske kultur og samfundsforhold. Emnerne kan falde inden for både nutid og fortid, i sidstnævnte tilfælde dog især, hvor et historisk emne har udløst aktuel national og/eller international debat. På baggrund af metodisk og teoretisk reflekterede tilgange undersøger disciplinen emner inden for f.eks. globalisering, sociale konflikter, identitetsteori, samt medie- og kulturvidenskab. Undervisningen baseres på grundige studier af både empirisk materiale og relevant metodisk og teoretisk litteratur. Kurset bygger på læsning og diskussion af primære og sekundære kilder.

Faglige forudsætninger

Underviser

NN

Undervisnings- og arbejdsform

Undervisningen former sig som en blanding af holdundervisning, studenteroplæg, gruppearbejde og workshops.

Spansk

Litteratur

Oplyses senere.

Studieordning og bedømmelse

Kandidattilvalget i spansk

  • Mundtlig, bedømt efter 7-skala med intern censur

Kandidatuddannelse i spansk og spanskamerikansk sprog, litteratur og kultur

  • Mundtlig, bedømt efter 7-skala med intern censur

Kandidatuddannelsen i spansk og spanskamerikansk sprog, litteratur og kultur

  • Mundtlig, bedømt efter 7-skala med intern censur


Mundtlig eksamen med synopsis på spansk.
Valg af emne skal godkendes af vejleder.
Den studerende udarbejder en synopsis på 2-3 normalsider.
Synopsis indgår ikke i bedømmelsen.