[Forside] [Hovedområder] [Perioder] [Udannelser] [Alle kurser på en side]
Et seminar på Kandidatuddannelsen giver en videregående og uddybende behandling af et politologisk relevant emne på baggrund af en gennemgang og diskussion af litteraturen og problemstillinger inden for seminarets genstandsfelt.
Det er hensigten, at deltagerne ved seminarets afslutning:
Med de aktuelle omvæltninger i Mellemøsten kan der være særlig grund til at tilkende de såkaldte politiske islamister opmærksomhed. Der er her tale om en form for islamisme, som i modsætning til de primært missionerende og militante varianter især fokuserer på politisk aktivisme. Man arbejder med andre ord for at fremme sine mål gennem deltagelse i den formelle politiske proces, hvor man stiller op til valg, organiserer sig som politiske partier og er repræsenteret i parlamenter mv. Denne form for islamisme har gennem de senere år været kendetegnet ved en tvetydig udvikling. Selvom megen opmærksomhed har været rettet mod, hvordan eksempelvis AKP i Tyrkiet og Hamas i Palæstina har klaret sig godt ifm. valg, har det overordnede billede imidlertid været, at de politiske islamister har mistet opbakning til andre former for islamisme. Det er sket i takt med, at den deltagelse i den formelle politiske proces i Mellemøstens liberaliserende autokratier har fremstået som stadigt mere meningsløs. Alt dette vil imidlertid kunne forandre sig, såfremt de aktuelle regionale omvæltninger baner vejen for et nyt Mellemøsten, hvor politiske islamister inkluderes i en politisk proces, hvor man gennem valg faktisk vil kunne få indflydelse på den reelle politiske magt. I sammenligning med mange andre politiske bevægelser er politiske islamister såsom de Muslimske Brødre og bevægelser, der henter deres inspiration herfra, således ganske velorganiserede i en række mellemøstlige lande, og det er på den baggrund nærliggende at forvente, at de vil komme til at spille en eller anden form for rolle i den fremtidige politiske proces. Samtidigt er det imidlertid vigtigt også at være opmærksom på, hvordan det ingenlunde står klart, hvor stor en opbakning disse politiske islamister faktisk nyder i den mellemøstlige befolkning, eller hvordan de ved reelt frie og fair valg vil klare sig i konkurrence med andre religiøse og sekulære partier. Det er endvidere omtvistet, hvilke langsigtede mål politiske islamister har, herunder synet på islamisk lov og om hvorvidt demokrati primært opfattes som et middel frem for et egentligt mål. Hvad sidstnævnte angår, diskuteres det også, om man frem for at spørge til islamisters 'virkelige demokratiske sindelag' snarere skulle rette fokus mod, hvad der sker, når de inkluderes i den politiske proces, og om der her er forskelle afhængigt af, om dette sker ifm. en reel demokratisering frem for de seneste årtiers pseudo-reformer. Dette knytter an til spørgsmålet om, hvorvidt man skal forvente, at alle politiske islamistiske bevægelser vil udvikle sig ens, eller om der vil være kvalitative forskelle mellem fx en tyrkisk og arabisk kontext eller mellem republikker og monarkier.
Det er på den baggrund, at herværende seminar har til hensigt at tilvejebringe deltagerne med en evne til at forstå og forklare fremkomsten og karakteren af såvel som aktuelle udviklingstendenser og tvister inden for forskellige former for politisk islamisme i Mellemøsten og herved gøre deltagerne bedre rustet til at vurdere om og i så fald i hvilket omfang og hvordan politiske islamister ville komme til at spille en rolle i et nyt Mellemøsten..
Seminaret, der afsluttes med en mundtlig synopsis-eksamen, er organiseret i 3 blokke. Den første blok vil dels diskutere forholdet mellem religion og politik i (et andet nyt) Mellemøsten og dels vurdere forskellige forståelser af, hvad islamisme er, hvornår den er opstået, og om det er nødvendigt at sondre mellem forskellige former for islamisme og i så fald hvordan. Den anden blok vil undersøge, hvordan politisk islamisme har været diskuteret inden for en række forskellige akademiske felter, herunder (post)Demokratiseringsstudier, Sociologien, Islamiske Studier, Mellemøststudier, Religionsvidenskab mv. Efter at have introduceret til nogle af de centrale skikkelser, som den politiske islamisme er rundet af, herunder ikke mindst Hassan al-Banna, vil fokus i den tredje blok blive rettet mod specifikke politisk islamistiske bevægelser i forskellige mellemøstlige lande, herunder de Muslimske Brødre og al-Wasat i Ægypten og Jordan, PDJ i Marokko, al-Nahda i Tunesien, Hamas i Palæstina, AKP i Tyrkiet, al-Islah i Yemen og diverse irakiske og kuwaitiske grupper.
International politik/Komparativ politik
Af de 9 seminarer, der skal bestås på kandidatuddannelsen, skal mindst 6 være politologiske
Morten Valbjørn
Seminaret udbydes med mundtlig eksamen med synopsis.
Gradueret bedømmelse med beskikket censor
Undervisningen forudsætter aktiv deltagelse fra de studerendes side. Ved seminarets start aftaler lærer og studerende på hvilke måder, aktivitetskravet opfyldes på seminaret.
Undervisningsformen i dette seminar veksler mellem dialog-baserede forelæsninger, der introducerer til de generelle problematikker, aktiv studenterdeltagelse i form af præsentationer baseret på case-studier, deltagelse i diskussioner samt e-læring via AULA mellem timerne. Der vil endvidere være en gæsteforelæsning. Det forventes, at alle er aktive både på timerne og på AULA.
Der er fastsat en pensumramme på ca. 1.200 sider.
Foreløbig litteraturliste
Brown, Nathan & Amr Hamzawy (2010). Between Religion and Politics, NY: Carnegie Endowment for International Peace
Clark, Janine A. (2006). "The Conditions of Islamist Moderation: Unpacking Cross-Ideological Cooperation in Jordan". International Journal of Middle East Studies, Vol 38 , Iss 4, pp. 539-560.
Esposito, John & John O. Voll (1996). Islam and Democracy, Oxford: Oxford University Press.
Gunter, Michael M. & M. Hakan Yavuz (2007). "Turkish Paradox: Progressive Islamists versus Reactionary Secularists". Critique: Critical Middle Eastern Studies, Vol 16 , Iss 3, pp. 289-301.
Hamid, Shadi (2011). "Arab Islamist Parties: Losing on Purpose?". Journal of Democracy, vol 22 , iss 1,
Kraetzschmar, Hendrik & Francesco Cavatorta (2010). "Bullets over ballots: Islamist groups, the state and electoral violence in Egypt and Morocco". Democratization, Vol 17 , Iss 2, pp. 326-349
Kurzman, Charles & Ijlal Naqvi (2010). "Do Muslims Vote Islamic?". Journal of Democracy, Vol 21 , Iss 2, pp. 50-63.
Langohr, Vickie (2001). "Of Islamist and Ballot Boxes: Rethinking the Relationship between Islamisms and Electoral Politics". International Journal of Middle East Studies, Vol 33 , pp. 591-610.
Lust-Okar, Ellen & Saloua Zerhouni (2008). Political Participation in the Middle East, Boulder: Lynne Rienner.
Lynch, Marc (2007). "Young Brothers in Cyberspace". Middle East Report, Iss 245
Lynch, Marc (2010). "Islam Divided Between 'Salafi-jihad' and the 'Ikhwan'". Studies in Conflict & Terrorism, Vol 33, Iss 6, pp. 467-487
Munson, Ziad (2001). "Islamic Mobilization - Social Movement Theory and the Egyptian Muslim Brotherhood". Sociological Quarterly, Vol 42 , Iss 4, pp. 487-510
Nasr, Vali (2005). "The Rise of 'Muslim Democracy'". Journal of Democracy, Vol 16 , Iss 2, pp. 13-27.
Roy, Oliver (2011). "This is not an Islamic revolution". New Statesman, February 15
Rubin, Barry (2007). "Comparing Three Muslim Brotherhoods: Syria, Jordan, Egypt". Middle East Review of International Affairs, Vol 11 , Iss 2, pp. 107-116
Rutherford, Bruce (2008). Egypt after Mubarak: Liberalism, Islam and Democracy in the Arab World, Princeton: Princeton University Press.
Schwedler, Jillian (2006). Faith in Moderation: Islamist Parties in Jordan and Yemen, Cambridge: Cambridge University Press.
Stepan, Alfred & Graeme B. Robertson (2003). "An 'Arab' more than 'Muslim' Electoral Gap". Journal of Democracy, Vol 14 , Iss 3, pp. 30-44.
Volpi, Frederic (2010). Political Islam Observed, London: Hurst.
Wickham, Carrie Rosefsky (2011). "The Muslim Brotherhood After Mubarak - What the Brotherhood is and How it Will Shape the Future". Foreign Affairs, Iss February 3
Wiktorowicz, Quintan (2001). The Management of Islamic Activism - Salafis, the Muslim Brotherhood, and State Power in Jordan, Albany: State University of New York Press.
Wiktorowicz, Quintan (2006). Islamic activism: a social movement theory approach, Bloomington: Indiana University Press.
