Vær opmærksom på at dette website indeholder et arkiv med historiske data. Det aktuelle kursuskatalog findes på kursuskatalog.au.dk

AU kursuskatalog arkiv

[Forside] [Hovedområder] [Perioder] [Udannelser] [Alle kurser på en side]

236D Hvem har magten i EU? Politikerne, embedsmændene eller lobbyisterne? ( efterår 2011 - 10 ECTS )

Rammer for udbud

  • Uddannelsessprog: dansk
  • Niveau: Kandidatuddannelsen i Statskundskab
  • Semester/kvarter: Efterår 2011
  • Timer per uge: Første gang onsdag den 7. september 2011, kl. 14-16 i 1325-336
  • Deltagerbegrænsning: På hold med 20 deltagere. Der er undervisningstilmelding
  • Undervisningssted: Århus
  • Hovedområde: Det Samfundsvidenskabelige Fakultet
  • Udbud ID: 32737

Formål

Et seminar på Kandidatuddannelsen giver en videregående og uddybende behandling af et politologisk relevant emne på baggrund af en gennemgang og diskussion af litteraturen og problemstillinger inden for seminarets genstandsfelt.   

Dette seminar har følgende læringsmål:

Ved seminarets afslutning er det målet at deltagerne kan:

  • Redegøre for EU's beslutningsproces.
  • Redegøre for de aktører der deltager i EU's beslutningsproces og disses indflydelsesmuligheder.
  • Redegøre for og selvstændigt anvende teorier der kan belyse spørgsmål om magt og indflydelse i EU.
  • Påpege centrale mekanismer der er afgørende for at vurdere EU's beslutningsproces demokratiske legitimitet.
  • Redegøre for, og forholde sig analytisk til, hvilke faktorer der kan spille ind på beslutningstagernes og interessenternes mulighed for indflydelse i EU.

Indhold

Der er ofte blevet sat spørgsmålstegn ved den demokratiske legitimitet af de beslutninger, der bliver truffet i EU. Ord som embedsmandsvælde er blevet brugt om den centrale rolle embedsmændene spiller i EU's beslutningsproces og om det faktum, at mange beslutninger bliver truffet på embedsmandsniveau uden involvering af politikerne. Derudover er interesserepræsentationen i EU blevet kritiseret for, at favorisere større virksomheder og ikke tage nok hensyn til forbrugerinteresser og mindre virksomheder. Men har kritikerne ret? Hvem har egentlig magten i EU?

Svaret på dette store spørgsmål skal findes i mekanismer dybt nede i EU's omfattende og komplekse beslutningssystem. I dette seminar vil vi derfor se nærmere på hvordan beslutninger bliver truffet i EU.  Seminaret er opdelt i fire blokke.

Den første del af seminaret vil bestå af en gennemgang af EU's formelle politiske system. Hvilken rolle spiller de forskellige institutioner? Hvordan foregår beslutningsprocessen?

Efter denne overordnede gennemgang af EU's beslutningssystem ser vi nærmere på, hvilken rolle politikerne spiller i EU. Et af de centrale spørgsmål, der vil blive rejst er, hvilken rolle ministrene i EU's Ministerråd spiller. Ifølge flere forskere bliver størstedelen af Ministerrådets beslutninger truffet på niveauer under ministrene. Men hvornår er ministrene på banen? Hvilke sager bliver typisk sendt til diskussion på Minister niveau og hvilke afsluttes på embedsmandsniveau? Vi vil også belyse Kommissionens rolle i beslutningsprocessen herunder om den skal ses som en politisk leder i EU eller som en bureaukratisk agent. Hvilke muligheder har Kommissionen for at spille en stærk og uafhængig rolle og for at få sine egne interesser igennem?

Seminarets tredje del ser nærmere på, hvilken rolle embedsmændene spiller i EU's beslutningsproces. Fokus vil være på EU's komitésystem der på mange måder kan ses som unionens maskinrum. EU's komitéer spiller en central rolle i såvel lovgivningens dagsordensfastsættende fase, i implementeringsfasen og også i selve lovgivningsprocessen. Men hvad er afgørende for embedsmændenes autonomi? Og i hvilket omfang har embedsmændene mulighed for at påvirke EU's lovgivning?    

Lobbyisme og interesserepræsentation i EU udgør seminarets sidste del. Her vil der rettes fokus på spørgsmål som: Hvilke interesser er repræsenteret i EU og hvilke får indflydelse? Vi vil også diskutere hvilke muligheder lobbyisterne har for at udøve indflydelse, og om lobbyisternes strategier vil variere alt efter, hvor de forsøger at gøre deres interesse gældende. 

Fagspredning

Offentlig forvaltning

Faglige forudsætninger

Af de 9 seminarer, der skal bestås på kandidatuddannelsen, skal mindst 6 være politologiske

Underviser

Ingvild Olsen

Prøveform

Seminaret udbydes med mundtlig eksamen med synopsis.

Gradueret bedømmelse med beskikket censor

Undervisnings- og arbejdsform

Undervisningen forudsætter aktiv deltagelse fra de studerendes side. Ved seminarets start aftaler lærer og studerende på hvilke måder, aktivitetskravet opfyldes på seminaret.  

Undervisningen vil bestå af en blanding af oplæg fra underviser og fra de studerende. Der vil blive lagt vægt på, at undervisningen er varieret og at alle deltager aktivt for eksempel igennem forhandlingsspil e.l. Undervisningen vil derudover være fokuseret på at drøfte mulige emner til de studerendes synopser. 

Litteratur

Der er fastsat en pensumramme på ca. 1.200 sider.  

Chambers, Simone: 2003: "Deliberative Democratic Theory": Annual Review of Political Science 6: s.307-326.

Egeberg, Morten: 1999: "Transcending intergovernmentalism? Identity and role perceptions of national officials in EU decision making" : Journal of European Public Policy: 6:3 s. 456-74

Franchino, Fabio (2004): "Delegating Powers in the European Community", British Journal of Political Science , vol. 34, no. 2: pp. 269-293

Greenwood, Justin: 2997: "Interest representation in the European Union": The European Union Series, Palgrave Macmillan 

Hooghe, Liesbet (1999): "Supranational Activists or Intergovernmental Agents? - Explaining the Orientations of Senior Commission Officials toward European Integration", Comparative Political Studies , vol. 32, no. 4, pp. 435-463.

Moravsick, Andrew (2003): "The Choise for Europe - Social purpose and State Power from Messina to Maastricht", London, Routledge   

Pollack, Mark A.: 2003: " The Engines of European Integration - Delegation, Agency, and Agenda Setting in the EU": Oxford University Press: Oxford 

Pollack, Mark A.: 2003: "Control Mechanism or Deliberative Democracy? Two Images of Comitology": Comparative Political Studies 36: s.125-155

Rhinard, Mark: 2002: "The Democratic Legitimacy of the European Union Committee System": Governance: An International Journal of Policy, Administration, and Institutions: Vol.15: No.2: s. 185-210

Studieordning og bedømmelse


Kandidatuddannelsen i statskundskab

  • Bunden hj.opg. (7-dages opg.), bedømt efter 7-skala med ekstern censur
  • Hj.opg., bedømt efter 7-skala med ekstern censur
  • Mundtlig, bedømt efter 7-skala med ekstern censur
  • PC-eksamen, bedømt efter 7-skala med ekstern censur
  • Skriftlig, bedømt efter 7-skala med ekstern censur
  • Synopsis, bedømt efter 7-skala med ekstern censur