Vær opmærksom på at dette website indeholder et arkiv med historiske data. Det aktuelle kursuskatalog findes på kursuskatalog.au.dk

AU kursuskatalog arkiv

[Forside] [Hovedområder] [Perioder] [Udannelser] [Alle kurser på en side]

Kompleksitet, kommunikation og refleksivitet ( efterår 2011 - 10 ECTS )

Rammer for udbud

  • Uddannelsessprog: dansk
  • Niveau: Kandidat
  • Semester/kvarter: Efterår
  • Timer per uge: Torsdage kl. 11:00-14:00  
  • Deltagerbegrænsning: Ingen
  • Undervisningssted: Århus
  • Hovedområde: Danmarks Pædagogiske Universitetsskole
  • Udbud ID: 23869

Særlige betingelser

Dette valgfag udbydes under Institut for Pædagogik .

Forudsætningen for, at et valgfag bliver oprettet med ugentlig undervisning, er et deltagerantal på minimum 20 studerende. Ved tilmeldinger på minimum 10 studerende kan der oprettes en studiekreds med vejledning og enkelte samlinger.

Ved ansøgning om valgfaget kræver det en forhåndsgodkendelse fra studienævnet ved Institut for Pædagogik, medmindre valgfaget er udbudt på den uddannelse, som du er indskrevet på. I så fald vil valgfaget figurere på din tilmeldingsseddel på selvbetjening.

Meritansøgningsskemaet kan hentes her: http://www.dpu.dk/uddannelse/kandidatuddannelser/gaestestuderende/

Formål

Efter gennemført modul kan den studerende på et videnskabeligt grundlag, forstået som et kritisk, systematisk, teoretisk og empirisk funderet grundlag:
-  demonstrere indsigt i sociologisk kompleksitets- og kommunikationsteori samt i epistemologisk konstruktivismeteori
-  demonstrere indsigt i funktions-, organisations- og interaktionssystemers specifikke kendetegn
-  vurdere rækkevidde og anvendelighed af sociologisk kompleksitets- og kommunikationsteori i en pædagogisk-sociologisk kontekst
-  analysere og diskutere pædagogisk-sociologiske problemstillinger i et kompleksitets- og kommunikationsperspektiv

 

Indhold

I studieenheden analyseres pædagogisk-sociologiske problemstillinger på interaktions-, organisations- og samfundsniveau ud fra en forestilling om videnssamfundet som et komplekst, moderne og refleksivt samfund. Udgangspunktet er vending fra handlings- til kommunikationsteori i sociologien repræsenteret ved Niklas Luhmann m.fl. Modulet beskæftiger sig med kompleksitetsteorier samt med forskelslogik, andenordenskybernetik og systemteori for med sådanne at kunne foretage teoretiske og/eller empiriske analyser af problemstillinger inden for den pædagogiske sociologis genstandsfelt.

Faglige forudsætninger

Undervisningsplan i PDF format

Undervisningsplan i PDF format

Underviser

Modulansvarlig: Jens Rasmussen: jera@dpu.dk

Undervisnings- og arbejdsform

Undervisningsgangene vil blive tilrettelagt sådan, at der veksles mellem forelæsninger om udvalgte temaer, at studiegrupper formulerer og diskuterer spørgsmål til de (læste) tekster, samt præsentation og vejledning af projektarbejde.

Dansk

Litteratur

Generel baggrundslitteratur:
Kneer, G., & Nassehi A.(1997). Niklas Luhmann. Introduktion til teorien om sociale systemer. København: Hans Reitzels Forlag.
Luhmann, N. (2007). Indføring i systemteorien (B. Christensen, Trans.). København: Unge Pædagoger.
Qvortrup, L. (2004). Det vidende samfund - mysteriet om viden, læring og dannelse. København: Unge Pædagoger.
Rasch, W. (Ed.). (2002). Theories of Distinction. Redescribing the Descriptions of Modernity. Stanford: Stanford University Press.
Rasmussen, J. (1997). Socialisering og læring i det refleksivt moderne. København: Unge Pædagoger.
Rasmussen, J. (Red.). (2002). Luhmann anvendt. København: Unge Pædagoger.
Rasmussen, J. (2004). Undervisning i det refleksivt moderne. Politik, profession, pædagogik. København: Hans Reitzels Forlag.
Rasmussen, J., Kruse, S., & Holm, C. (2007). Viden om uddannelse. Uddannelsesforskning, pædagogik og pædagogisk praksis. København: Hans Reitzels Forlag.
Schuldt, C. (2006). Systemteori. København: Unge Pædagoger

 

Studieordning og bedømmelse


Kandidatuddannelsen i pædagogisk sociologi

  • Hj.opg., bedømt efter 7-skala med ekstern censur
  • Hj.opg., bedømt efter 7-skala med intern censur
  • Hj.opg. + Mdt., bedømt efter 7-skala med ekstern censur
  • Hj.opg. gr., bedømt efter 7-skala med intern censur
  • Hj.opg. gr. + Mdt., bedømt efter 7-skala med ekstern censur
  • Undervisningsdeltagelse, bedømt efter Bestået/ikke bestået med intern censur


Tilvalg uden videregående studieprojekt (10 ECTS):

Modulet gennemføres ved aflevering af en skriftlig opgave på 12-15 normalsider ekskl. litteraturliste (15-20 normalsider ved 2 studerende; 20-25 normalsider ved 3 studerende) med intern prøve med intern censur.

Tilvalg med videregående studieprojekt (20 ECTS):

Den studerende udarbejder en skriftlig rapport (20-25 normalsider ekskl. bilag og litteraturliste; ved 2 studerende 25-30 normalsider, ved 3 studerende 30-35 normalsider, dog højst 10 sider fælles), hvortil der knyttes et mundtligt forsvar af 30 minutters varighed (inkl. votering). Der er ekstern bedømmelse efter 7-trinsskalaen.