Vær opmærksom på at dette website indeholder et arkiv med historiske data. Det aktuelle kursuskatalog findes på kursuskatalog.au.dk

AU kursuskatalog arkiv

[Forside] [Hovedområder] [Perioder] [Udannelser] [Alle kurser på en side]

Dyrefysiologi: Integration af fysiologiske processer ( forår 2008 - 10 ECTS )

Rammer for udbud

  • Uddannelsessprog: (se under Undervisnings- og arbejdsform)
  • Niveau: Overbygningskursus
  • Semester/kvarter: 3. og 4. kvarter
  • Timer per uge: 2-6
  • Deltagerbegrænsning: Ingen
  • Undervisningssted: Århus
  • Hovedområde: Det Naturvidenskabelige Fakultet
  • Udbud ID: 7442

Formål

At give deltagerne et videregående kendskab til ved hvilke mekanismer dyr opretholder basale livsfunktioner under skiftende miljøbetingelser. I kurset lægges der vægt på samspillet mellem de forskellige fysiologiske processer og på samspillet mellem miljøbetingelser og struktur/funktion på forskellige organisationsniveauer. Desuden inddrages evolutionære og adfærdsmæssige aspekter.

Obligatorisk program

Laboratorieøvelser og kollokvier

Indhold

I forelæsningerne gennemgås de væsentligste aspekter af emnerne:

 

  • Energimetabolisme og fordøjelse
  • Temperaturforhold, temperatureffekter of termoregulering
  • Gasudveksling, blodets gas transport og syre/base balance
  • Hjerte- og kredsløbsfysiologi
  • Vand- og saltbalance

I nogle af de tilknyttede kollokvier vil vi tage tråden op fra forelæsningerne ved at diskutere de svære ting i nærmere detaljer, og ved at regne opgaver inden for emneområdet. Nogle af opgaverne vil typisk være gamle eksamensopgaver. Derudover vi vi i andre af kollokvierne arbejde med originallitteratur på den måde, at studenterne laver og fremlægger præsentationer baseret på en eller flere artikler, som vi så efterfølgende diskuterer.

 

I laboratoriedelen laver man i grupper et eksperimentelt projekt. Der arbejdes meget selvstændigt i projektgrupperne, og projekt afsluttes med en skriftlig rapport, der vægtes med 1/3 i den samlede bedømmelse. Undervejs har vi en uformel projektfremlæggelse, hvor grupperne giver en 10 min. præsentation af deres projekt med evt. foreløbige resultater. Projekternes emner skfiter fra år til år og vil ofte have tæt tilkytning til det, der foregår p.t. i forskningsenheden.

 

Læringsmål

Når kurset er færdigt forventes de studerende at kunne

 

  • Beskrive opbygningen af de molekyler/celler/organer/organsystemer, der er involveret i varetagelsen af udvalgte livsfunktioner, og relatere funktion med struktur

 

  • Identificere og analysere væsentlige fysiologiske problemstillinger i forbindelse med opretholdelsen af livsfunktionerne og sammenligne, hvordan forskellige dyr løser disse problemer.

 

  • Argumentere for og anvende ligninger, der beskriver kvantitative sammenhænge mellem fysiologiske størrelser (F eks. Ficks princip, Varmebalanceligningerne, Poiseuilles og Hill ligningerne).

 

  • Planlægge og gennemføre (under vejledning) et eksperimentelt projekt, der belyser en fysiologisk problemstilling, med efterfølgende analyse af resultaterne og perspektivering i forhold til eksisterende viden.

 

  • Sammenfatte og analysere resultater fra eksperimentelle undersøgelser, som refereret i originalartikler.

Faglige forudsætninger

Bestået grunddel

Underviser

Hans Malte Nielsen , Angela Fago, Tobias Wang og Roy Weber

 

Undervisnings- og arbejdsform

3. kvarter:

 

2 F/uge i 7 uger

4 K/uge i 5 uger

 

4. kvarter.

 

6 LØ/uge i 6 uger

 

Litteratur

Lærebog: Eckert: Animal Physiology: Mechanisms and adaptation, fifth edition

 

Udleverede noter

 

Udleverede originalartikler

 

Kursushjemmeside

www.aula.au.dk

Eksamensterminer

Ordinær eksamen: 4. kvarter

 

Reeksamen: Efter 2. kvarter

Udbyder

Biologisk Institut

Bedømmelse

  • Projektrapport og 4 timers skriftlig eksamen
  • Bedømmelse efter 7-trinsskalaen
  • Ekstern censur

Der gives en samlet karakter, hvori projektrapporten vægtes med 1/3 og den skriftlige eksamen med 2/3.