[Forside] [Hovedområder] [Perioder] [Udannelser] [Alle kurser på en side]
Kursets formål er at give de studerende viden om biologien hos benfisk og gøre dem i stand til at identificere de anatomiske, reproduktive og adfærdsmæssige tilpasninger som fiskene udviser til deres miljø. Der vil endvidere være fokus på de interaktioner som fiskene har med deres omgivende miljø, og deres betydning for funktion og stoftransport i ferske og marine vande. Kurset vil give en praktisk og teoretisk introduktion til de vigtigste fiskeribiologiske teknikker.
Hele kurset
Forelæsninger vil give en grundlæggende introduktion til nedenstående emner. I de teoretiske øvelser vil en kombination af regneøvelser, fremlæggelse og diskussion af relevante artikler give yderligere viden om emnerne. Endelig vil laboratorieøvelserne fokusere på at give praktisk erfaring med en række fiskeribiologiske metoder.
Kursets indhold er:
·
Fiskenes tilpasninger til det akvatiske miljø
·
Livshistorie og reproduktion
·
Rekrutteringsprocesser og bestandsdynamik
·
Laboratorieøvelser med de mest anvendte fiskeribiologiske teknikker, såsom alders og vækstanalyser baseret på otolither, mærkning og montering af data-loggere på fisk
·
Trawlfiskeri med Genetica, hvor fangsten analyseres
·
1 heldags ekskursion til Danmarks Fiskeriundersøgelser
Når kurset er færdigt forventes den studerende at kunne:
·
Relatere fiskenes anatomiske, reproduktive og adfærdsmæssige tilpasninger til kernefaktorer i de akvatiske miljøer, hvor de findes
·
Beskrive den ontogenetiske udvikling hos fisk og generalisere over karakteristiske livshistorie træk på de forskellige udviklingsstadier
·
Vurdere fiskenes og fiskeriets betydning for stoftransporten i akvatiske miljøer
·
Anvende med de grundlæggende praktiske metoder og redskaber i fiskebiologi og akvakultur.
Akvatisk Biologi eller tilsvarende modul.
Peter Grønkjær
, Rasmus Berg Hedeholm og gæsteforelæsere
2 F/uge i 7 uger, 6 K/TØ/LØ / uge i 6 uger.
1 hel dag trawlfiskeri med Genetica
1 heldags ekskursion til Danmarks Fiskeriundersøgelser
Dansk (Engelsk såfremt der er tilmeldt udenlandske studerende).
Kompendier sælges ved kursus start.
Ordinær eksamen: 3. kvarter.
Reeksamen: Efter aftale med faglærer.
Biologisk Institut.