Vær opmærksom på at dette website indeholder et arkiv med historiske data. Det aktuelle kursuskatalog findes på kursuskatalog.au.dk

AU kursuskatalog arkiv

[Forside] [Hovedområder] [Perioder] [Udannelser] [Alle kurser på en side]

Zoologisk Feltkursus, sommer 2008 ( forår 2008 )

Rammer for udbud

  • Uddannelsessprog: (se under Undervisnings- og arbejdsform)
  • Niveau: Grundkursus
  • Semester/kvarter: Uge                    Dato                                                   Sted   28                       07.07. - 11.07. 2008                           Nedre Strandkær, Molslaboratoriet 29                       14 .07. - 18.07. 2008                           Nedre Strandkær, Molslaboratoriet 32                       04 .08. - 08.08. 2008                           Nedre Strandkær, Molslaboratoriet  
  • Timer per uge:
  • Deltagerbegrænsning: Maks. 30 pr. hold
  • Undervisningssted: Århus
  • Hovedområde: Det Naturvidenskabelige Fakultet
  • Udbud ID: 11670

Formål

1.     At uddybe Jeres zoologiske formkendskab, især til terrestriske invertebrater.

2.     Mulighed for at studere dyrene i felten.

3.     Træning i at designe og planlægge feltundersøgelser.

4.     Viden om de økologiske interaktioner dyr indgår i.

 

Kursets formål opfyldes ved at I undersøger en økologisk problemstilling ved hjælp af bl.a. indsamling og bestemmelse af invertebrater.

 

Obligatorisk program

Hele kurset

Indhold

Faglige forudsætninger

Underviser

Mogens Gissel Nielsen , Søren Toft, Peter Funch, Camilla Fløjgaard, Søren Faurby + hjælpelærere

Undervisnings- og arbejdsform

Kurset forløber som gruppearbejde, hvor I arbejder i 4-mandsgrupper på et projekt, som I selv planlægger og udfører. Den første dag på kurset vil derfor gå med, at I ser nærmere på det område, vi skal arbejde i og de metoder, som er til rådighed. I løbet af dagen skal I formulere Jeres projekt fra grunden, det vil sige:

 

­      beslutte Jer for et emne, I vil undersøge.

­      formulere hvilke spørgsmål, I gerne vil besvare med Jeres undersøgelse.

­      vælge metoder til Jeres undersøgelse.

 

Tirsdag, onsdag og torsdag gennemfører I Jeres undersøgelser, og fredag fremlægger I resultaterne mundtligt samt afleverer et par sider på skrift.

 

Et 5-dages kursus sætter naturligvis en del begrænsninger for, hvor meget man kan nå, men det er nok til, at man kan få erfaring med feltarbejde og lave indledende undersøgelser, som man altid laver, inden man sætter et stort projekt i gang. I skal derfor se Jeres projekter som pilotprojekter, der skal forberede en hypotetisk større undersøgelse af den samme problemstilling. I skal således løbende evaluere Jeres metoder og resultater, og ved præsentationen om fredagen skal I lægge vægt på, hvad Jeres resultater betyder for tilrettelæggelsen af en eventuel større undersøgelse.

 

 

 

Projektidéer

 

Diversitet :                           Sammenlign to til flere habitater/biotoper

                                                                 To vegetationstyper (Hede, eng, lindskov, egeskov, askesump, ellesump, bøgeskov, hængesæk, &.)

                                                                 Succession (Nedbrydningsstadier af: Træ, kokasser, ådsler, &.)

                                                                 Blomster, træer (Arter, familier, farver &)

                                                                 Ferskvand (Sø, å, kilde, brakvand7udløb)

                                                                 Strata ( Træ, urte-, luft-, jordbunds- &.)

                                                                 Guilds (Fødestrategier, galler, bevægelsesmønstre &.)

 

Transekter :                         Mellem naturtyper (Eng-skov, hede-skov, to skovtyper,&.)

                                                                 Over fysiske parametre (Fugtighed, pH, salinitet, &.)

 

Variation i tid :                     Døgnsvingninger (i forhold til f.eks. fysiske parameter, predatorer &)

                                                                 Særlig fokus på f.eks. skumringsperioder, middagssol, &)

 

Metode-

sammenligning :                   Fangglas m/u spærrere

                                                                 Farve (af f.eks. fangbakker), lugt, eller lignende

                                                                 Ketchning og vinduesfælder

                                                                 Indsamlingsperiode og tidspunkt

 

Påvirkningers

Effekt :                                                       Græsningseffekt (Kvæg)

                                                                 Rydning af vegetation (Indvandring, før/efter,&.)

                                                                 Fjernelse af bestemte arter, guilds eller lignende (Myrer, kravl, &.)

                                                                 Vejrparametre (Soleksponering, temperatur, &.)

                                                                 Udlægning af stof (Sukker, alkohol, ammoniak, &.)

 

Supplement :                        Aktivitet (Løbende, flyvende, &.)

                                                                 Små adfærdsforsøg (Find på dem undervejs &.!)

                                                                 Populationsestimater (Fangst/genfangst, &)  

Ovennævnte forslag til projektidéer er baseret på erfaringer med tidligere kursister. I er dog velkomne til at foreslå/diskutere andre projektidéer med Jeres egne kursusledere, og vi vil således bruge den første dag til at udvikle projekterne ud fra stedets muligheder og Jeres interesser.

 

Projektdesign

 

 

Der afleveres en projektbeskrivelse i løbet af den første dag:

 

­        Hvad er Jeres hypotese?

­        Hvad er Jeres metode (nøjagtig tidsplan, ....)

­        Tænk over statistik (i begrænset omfang)

­        Hvad vil bekræfte hypotesen?

­        Hvordan vil I fremstille resultatet?

 

Afrappportering:                     ­     mundtligt foredrag højst10-15 minutter.

 

­          1-2 sider skrift plus figurer

 

Projektet skal:                        ­     være invertebratbaseret

­          være faunistisk bredt

­          indeholde et bestemmelsesarbejde

 

   

 

 

Dansk

Litteratur

Kursushjemmeside

http://www.aula.au.dk

Udbyder

Biologisk Institut

Tilmelding til undervisning

Bindende tilmelding finder sted på Informationskontoret, bygning 1135, fra mandag den 25. februar og til og med tirsdag den 1. april 2008    kl. 10.00 - 13.30.

 

Samtidig med tilmelding skal deltagerne betale kr. 450 i kursusafgift. Pengene modtages kun i kontanter eller check - ikke Dankort!

 

OBS            Udeblivelse uden framelding senest en uge før kursusdeltagelse medfører tab af det indbetalte beløb. Ved framel­ding tilbagebetales beløbet mod aflevering af kvittering.

 

Kursister, der af tvingende grunde ønsker at skifte hold, bedes undersøge mulighe­derne herfor ved henvendelse på Informationskontoret, Anne Olsen (tlf. 89 42 27 30).

Kursusstedet

Molslaboratoriet, Nedre Strandkær ligger ca to km fra Femmøller og Femmøller Strand (Molskroen).

På Molslaboratoriets hjemmeside ( www.molslab.dk ) findes kort, rutebeskrivelser og busplaner.

 

Postadresse under kurset er:                    Molslaboratoriet

                                                              Nedre Strandkær

Femmøller

8400   Ebeltoft

Gæstetelefon 86 36 21 65

 

Holddeltagerne møder på Molslaboratoriet senest mandag kl. 08.30 (morgenmad kl. 08.00 - 08.30). De studerende der kommer med bus nr. 123 fra Århus (Afgang fra Århus Rutebilstation: kl. 07.20.) med ankomst til Femmøller Strand kl. 08.20, vil blive hentet af Instituttets tjenestevogn. (Tjek køreplanen for evt. ændringer!!)

 

Der er mulighed for at overnatte på Molslaboratoriet natten til mandag, dvs. an­komst søndag aften; der indkvarteres efter kl. 20.00.

Medbring

Sengelinned og hånd­klæder.

 

Regntøj, gummistøvler, varmt tøj, toiletsager samt andet personligt udstyr.

 

Endvidere bør medbringes dissektionsbestik, lup, kikkert, notesbog­, eventuelle felthåndbøger og bestemmelses­værker. De, som ønsker at arbejde med akvatiske invertebrater kan med fordel medbringe egne vaders.

Lærebøger er også nyttige at have med.

Studieordning og bedømmelse

2. del af sidefaget i biologi

  • Arbejdsrapport, bedømt efter Bestået/ikke bestået uden censur

Grundfaget i biologi

  • Arbejdsrapport, bedømt efter Bestået/ikke bestået uden censur

Sidefag i biologi

  • Arbejdsrapport, bedømt efter Bestået/ikke bestået uden censur

Sidefaget i biologi

  • Arbejdsrapport, bedømt efter Bestået/ikke bestået uden censur


Kurset godkendes på grundlag af tilfredsstillende deltagelse og godkendt rapport. Der kræves deltagelse i hele programmet.