[Forside] [Hovedområder] [Perioder] [Udannelser] [Alle kurser på en side]
Kvalifikationer
indgående kendskab til udvalgte historiske emner
en avanceret forståelse for historiske sammenhænge
færdigheder i selvstændigt at indsamle relevant materiale
færdigheder i at opstille og analysere historiske problemstillinger
færdigheder i at fremlægge analyser af historiske problemstillinger for andre
bevidsthed om valg af perspektiv, teori og metode i studiet af historiske emner
færdigheder i at kortlægge historiografiske felter og drøfte forskellige historiefaglige positioner mod hinanden
færdigheder i at anvende empiri i systematiske undersøgelser
Kompetencer
evnen til at sætte specifikke problemstillinger ind i større sammenhænge
evnen til selvstændigt at analysere komplekse problemstillinger
evnen til at fremlægge viden for andre
evnen til at arbejde systematisk ud fra flere perspektiver, teorier og metoder
evnen til at frembringe selvstændig, ny viden
"Global modernitet? Udviklingsmønstre i international historie"
I dag er historieskrivning udvidet til at række ud over nationens begrænsninger og til at forstå nationen i forhold til dens eksterne relationer. Men har der været en historisk udvikling, der tillader os at tale om en global modernitet? Kan vi bruge termer som modernitet til at beskrive ikke-europæisk historie, der ikke har haft de samme historiske erfaringer og ingen historie under betegnelsen modernitet? Ved at læse historiske fortolkninger af global historie og forsøg på at forstå fænomenet global historie teoretisk, lærer de studerende, hvordan der opnås en vidtspændende forståelse for længerevarende historiske udviklinger og differentiering mellem udviklingsmønstre i international historie.
Readgins: Christopher Bayly, Birth of the Mordern World; Jürgen Osterhammel, Globalization; Shmuel N. Eisenstadt, Multiple Modernities, Reinhart Koselleck, Critique and Crisis.
