Vær opmærksom på at dette website indeholder et arkiv med historiske data. Det aktuelle kursuskatalog findes på kursuskatalog.au.dk

AU kursuskatalog arkiv

[Forside] [Hovedområder] [Perioder] [Udannelser] [Alle kurser på en side]

Historiebrug, hold I, Besættelse og befrielse - Brugen af besættelsen i efterkrigstiden ( forår 2008 - 10 ECTS )

Rammer for udbud

  • Uddannelsessprog: (se under Undervisnings- og arbejdsform)
  • Niveau: Bachelor
  • Semester/kvarter: 1 semester
  • Timer per uge: 3 timer
  • Deltagerbegrænsning: Max. 30 deltagere
  • Undervisningssted: Århus
  • Hovedområde: Det Humanistiske Fakultet
  • Udbud ID: 9529

Titel

Historiebrug: Besættelse og befrielse. Brugen af besættelsen i efterkrigstiden.

Formål

Ved bedømmelsen af prøvepræstationen vil der blive lagt vægt på, i hvor høj grad den studerende

- har k endskab til det historiske fagområde

- kan opstille og analysere en problemstilling, der drejer sig om , hvordan fortiden er blevet fortolket og bearbejdet af eftertiden til at fremme en række formål

- kan relatere eksempler på brug af fortiden til såvel den fortid, der henvises til, som til den eftertid, hvor brugen finder sted

Indhold

60 år efter afslutningen af besættelsen spiller fortolkningen af begivenhederne under de fem år fortsat en stor rolle i den kollektive erindring og er med til at præge den politiske dagsorden og diskurs. Statsministerens opgør med samarbejdspolitikken er blot det foreløbigt sidste skud på stammen i en tradition, der spænder fra myten om det store folkelige fællesskab i modstandskampen til økonomisk opportunisme. Om diskussionen drejer sig om sikkerhedspolitik, moral i udenrigspolitikken, behandling af flygtninge, holdningen til demokrati, Europapolitikken og bekæmpelse af ekstremisme referencer til besættelsestiden dukker bestandig op.

Vi skal både se på erindringskultur generelt og mere specielt på, hvordan besættelsestiden erindres og bruges politisk, historiografisk og kulturelt f.eks. i film, museer og mindesmærker. For at give perspektiv i undervisningen vil vi også sammenligne med hvilken rolle besættelse/2. verdenskrig spiller i andre lande, som f.eks. Norge og Sverige.

Faglige forudsætninger

Ethvert af modulerne Historisk emne 1, Historisk emne 2, Historisk emne 3 og Valgfrit emne skal føje et kvalitativt nyt aspekt til studiet. Der må således ikke være både tematisk og kronologisk sammenfald mellem nogle af disse studerede emner.

Den studerende kan først indstille sig til prøverne i Historisk emne 2 og 3, når prøverne i Historisk metode 1 og Historisk emne 1 er beståede.

Underviser

Per Vingaard Klüver

Undervisnings- og arbejdsform

Undervisningen foregår på hold som en dialog mellem underviseren og de studerende, og ikke-skriftlige kilder skal indgå i undervisningen.

Dansk

Litteratur

Litteraturen vil bl.a. bestå af Claus Bryld og Annette Warring: Besættelsestiden som kollektiv erindring der kan downloades fra Roskilde Universitetsforlags hjemmeside (http://www.samfundslitteratur.dk/forlag_ressource/9788778670342/besaettelsestid.pdf ) plus et antal artikler og uddrag fra bøger, der samles i et kompendium.

Tid og sted

Mandag 9-12 i lokale 014, bygning 1328

Studieordning og bedømmelse

2. del af sidefaget i historie

  • Mundtlig, bedømt efter 7-skala med intern censur

Grundfaget i historie

  • Mundtlig, bedømt efter 7-skala med intern censur

Kandidatuddannelsen i historie

  • Mundtlig, bedømt efter 7-skala med intern censur

Sidefag i Historie - deltidsuddannelse

  • Mundtlig, bedømt efter 7-skala med intern censur


Prøver: Bunden mundtlig, 48 t. forberedelsestid, 30 min eksamination inklusive bedømmelse, der opgives pensum i et nærmere angivet omfang   inkl ikke-skriftlige kilder.