[Forside] [Hovedområder] [Perioder] [Udannelser] [Alle kurser på en side]
Ved bedømmelsen af prøvepræstationen vil der blive lagt vægt på, i hvor høj grad den studerende
- viser
indgående kendskab til det historiske emneområde, der er undervist i, og
kan beskrive og forklare fænomener her indenfor
- er i stand til at diskutere de forskningsmæssige problemer, der er knyttet til emneområdet
1968 - the year that rocked the world, er titlen på den amerikanske kulturskribents Mark Kurlanskys store bog om 1968. I USA, Frankrig, Mexico, Tjekkoslovakiet, Tyskland ja over hele verden, var 1968 det år, hvor mange kulturelle, politiske og sociale bevægelser synes at kulminere. Studenter- og ungdomsoprør, ny musik, hippier, ny-feminisme, borgerrettighedsbevægelse, seksuel frigørelse, pædagogik, økolog og antiautoritær oprør alle disse ting (og flere til) forbindes og krydses i begrebet 68. Året danner dermed et erindringssted og en myte, der knyttes til flere, modsatrettede fortællinger. For nogen er det starten på nye omgangsformer, antiautoritær oprør, velfærdsstat og nye bevægelser, for andre er det roden til 70ernes terrorisme, tilslutning til totalitære ideologier og rundkredspædagogik. 68-myten spiller derfor stadig en stærk rolle som referenceramme og modbillede, og er eksplicit skydeskiven i aktuelle politiske opgør (f.eks. kulturkampen, Sarkozys valgkamp, det amerikanske højre).
Litteraturen om dengang i 60erne har længe været præget af personlige, lettere romantiserede erindringer på den ene side og polemiske udfald på den anden. Men de senere år har også frembragt en mængde ny forskning. Hensigten med dette udbud er både at se på, hvad der egentlig var der skete, hvad der var fælles for og hvad der adskilte de forskellige bevægelser. Men vi skal også se på, hvordan fænomenet har fået en mytisk og symbolladet karakter kort sagt se på virkningshistorien og de forskellige tolkninger.
Ethvert af modulerne Historisk emne 1, Historisk emne 2, Historisk emne 3 og Valgfrit emne skal føje et kvalitativt nyt aspekt til studiet. Der må således ikke være både tematisk og kronologisk sammenfald mellem nogle af disse studerede emner.
Historisk emne 1 og Historisk emne 2 skal desuden placeres således, at det ene lægger hovedvægten før, og det andet lægger hovedvægten efter 1789. Det ene emne skal lægge hovedvægten på europæisk historie og/eller verdenshistorie, det andet skal lægge hovedvægten på dansk og/eller nordisk historie.
Den studerende kan først indstille sig til prøverne i Historisk emne 2 og 3, når prøverne i Historisk metode 1 og Historisk emne 1 er beståede.
Undervisningen foregår på hold som en dialog mellem underviseren og de studerende.
Undervisningen skal i særlig grad belyse arbejdet med historisk kildemateriale og vil typisk være koncentreret om specialiserede fremstillinger, hvor henvisninger til kildemateriale indgår, samt om selve det primære kildemateriale. Der indgår i undervisningen en orientering om, hvordan man finder frem til relevant kildemateriale i arkiver eller gennem kildepublikationer.
Den litteratur jeg har tænkt mig at anvende er den ovenfor anførte af Mark Kulansky (findes også på dansk), antologien 1968 dengang og nu af Morten Bendix Andersen og Niklas Olsen (red.)2004, samt Den Jyske Historiker n.r 101, Opbrud i 1960erne. 2003, suppleret med nye litteratur og samtidige kilder. Det vil være oplagt at inddrage forskellige udtryk for samtidens populærkultur i from af tegneserier, film og musik. Udbuddet henvender sig til alle, der beskæftiger sig med politiske og kulturelle bevægelser i den kolde krigs periode.
Mandag 13-15 i lokale 014, bygning 1328 og
Onsdag 10-12 i lokale 229, bygning 1412
Prøven er: Mundtlig, 30 min eksamination i
nklusive bedømmelse der opgives pensum af et nærmere angivet omfang
