[Forside] [Hovedområder] [Perioder] [Udannelser] [Alle kurser på en side]
Ved bedømmelsen af prøvepræstationen vil der blive lagt vægt på, i hvor høj grad den studerende
- viser
indgående kendskab til det historiske emneområde, der er undervist i, og
kan beskrive og forklare fænomener her indenfor
- er i stand til at diskutere de forskningsmæssige problemer, der er knyttet til emneområdet
Undervisningen vil indeholde både tematiske, kronologiske og kildebaserede introduktioner til de danske byers historie. Perioden er kendetegnet ved, at byerne gennem en hastig urbanisering i 1800-tallet fik så stærk en position i 1900-tallet, at man har talt om byernes århundrede. Urbaniseringen betød ikke bare, at de fleste danskere med tiden kom til at bo i byer; den fik også afgørende betydning for danskernes kulturelle, økonomiske og sociale mønstre, og modsætningen mellem land og by blev retningsgivende for politik, selvopfattelse og kulturliv. Hovedvægten vil ligge på den dynamiske periode 1840-1920, men tiden både før og efter vil også få plads. Litteratur om de andre nordiske lande og teorier om bykultur og byer i almindelighed vil hjælpe os med at sætte den danske udvikling i perspektiv.
Ethvert af modulerne Historisk emne 1, Historisk emne 2, Historisk emne 3 og Valgfrit emne skal føje et kvalitativt nyt aspekt til studiet. Der må således ikke være både tematisk og kronologisk sammenfald mellem nogle af disse studerede emner.
Historisk emne 1 og Historisk emne 2 skal desuden placeres således, at det ene lægger hovedvægten før, og det andet lægger hovedvægten efter 1789. Det ene emne skal lægge hovedvægten på europæisk historie og/eller verdenshistorie, det andet skal lægge hovedvægten på dansk og/eller nordisk historie.
Den studerende kan først indstille sig til prøverne i Historisk emne 2 og 3, når prøverne i Historisk metode 1 og Historisk emne 1 er beståede.
Undervisningen foregår på hold som en dialog mellem underviseren og de studerende.
Undervisningen skal i særlig grad belyse arbejdet med historisk kildemateriale og vil typisk være koncentreret om specialiserede fremstillinger, hvor henvisninger til kildemateriale indgår, samt om selve det primære kildemateriale. Der indgår i undervisningen en orientering om, hvordan man finder frem til relevant kildemateriale i arkiver eller gennem kildepublikationer.
Søren Bitsch Christensen (red.): Den moderne by . (Danske Bystudier, 3). Aarhus Universitetsforlag 2006 (400 s.).
Jeppe Norskov og Jens Toftgaard Jensen: Købstadens metamorfose. Byudvikling og byplanlægning i Århus 1800-1920 , Aarhus Universitetsforlag 2005, (213 s.).
Karen Lützen: Byen, kap. 2 og 4 i Byen tæmmes. Kernefamilie, sociale reformer og velgørenhed i 1800-talles København , Kbh. 1998, s. 51-78 og 103-117 (43 s.).
Tim Knudsen: Storbyen støbes. København mellem kaos og byplan 1840-1917 , s. 11-136 + litteratur og noter, (157 s.).
Tirsdag 8-10 i lokale 034, bygning 1410 og
Fredag 11-13 i lokale 247, bygning 1411
Prøven er: Mundtlig, 30 min eksamination i
nklusive bedømmelse der opgives pensum af et nærmere angivet omfang
