AU kursuskatalog arkiv

Renæssancefyrsten og den tidligmoderne stat ( forår 2008 - 10 ECTS )

Rammer for udbud

• Uddannelsessprog: (se under Undervisnings- og arbejdsform)
• Niveau: Kandidat
• Semester/kvarter: 1 semester
• Timer per uge: 3 timer
• Deltagerbegrænsning: Max. 30 deltagere
• Undervisningssted: Århus
• Hovedområde: Det Humanistiske Fakultet
• Udbud ID: 10450

Formål

Kvalifikationer

indgående kendskab til udvalgte historiske emner

en avanceret forståelse for historiske sammenhænge

færdigheder i selvstændigt at indsamle relevant materiale

færdigheder i at opstille og analysere historiske problemstillinger

færdigheder i at fremlægge analyser af historiske problemstillinger for andre

bevidsthed om valg af perspektiv, teori og metode i studiet af historiske emner

færdigheder i at kortlægge historiografiske felter og drøfte forskellige historiefaglige positioner mod hinanden

færdigheder i at anvende empiri i systematiske undersøgelser

 

Kompetencer

evnen til at sætte specifikke problemstillinger ind i større sammenhænge

evnen til selvstændigt at analysere komplekse problemstillinger

evnen til at fremlægge viden for andre

evnen til at arbejde systematisk ud fra flere perspektiver, teorier og metoder

evnen til at frembringe selvstændig, ny viden

Indhold

På den ene side var renæssancens fyrster præget af middelalderens traditioner, på den anden side pegede deres regimenter frem mod etableringen af de tidlig moderne stater. Renæssancefyrsterne kom til at stå som vigtige overgangsfigurer i mellem det gamle personlige regimente, hvor fyrsterne rejste rundt i deres territorier for at regere, og den nye tids stat, hvor professionelle embedsmænd og bureaukratiske strukturer spillede en stadig støre rolle. Med udgangspunkt i 1500-tallets Danmark og Slesvig-Holsten vil forskellige aspekter af de europæiske renæssancefyrsters verden blive inddraget i udbuddet. Hvad var tidens fyrsteideal, og i hvor vid udtrækning levede fyrsterne op til det? Hvordan var livet ved hoffet, og hvilken funktion havde hoffet i tidens politiske kultur? Hvordan var forholdet mellem fyrsterne og de sociale eliter? I løbet af udbuddet vil disse spørgsmål blive relateret til udviklingen af den tidlig moderne stat.

Faglige forudsætninger

Ethvert af de studerede emner på kandidatuddannelsen skal tilføje et kvalitativt nyt aspekt til studiet. Der må således ikke være både tematisk og kronologisk sammenfald mellem de studerede emner.

Underviser

Mikkel Leth Jespersen

Undervisnings- og arbejdsform

Holdundervisning Dansk

Litteratur

Hillay Zmora: Monarchy, Aristocracy, and the State in Europe , 1300-1800 , London 2001.

 

På sporet af staten. Dansk statsdannelse mellem middelalder og enevælde, Den jyske historiker nr. 116, juni 2007, Mikkel Leth Jespersen, Jeppe Büchert Netterstrøm, Helle I.M. Sigh, Bertel Nygaard, Torben K. Nielsen og Bo Poulsen (red.).

Tid og sted

Fredag 12-15 i lokale 034 bygning 1410 første gang 8/2

Studieordning og bedømmelse

2. del af sidefaget i historie

• Bunden hj.opg.ind., bedømt efter 7-skala med intern censur
• Fri.hj.opg.ind., bedømt efter 7-skala med intern censur

Grundfaget i historie

• Bunden hj.opg.ind., bedømt efter 7-skala med intern censur
• Fri.hj.opg.ind., bedømt efter 7-skala med intern censur

Kandidatoverbygning i historie

• Fri.hj.opg.ind., bedømt efter 7-skala med intern censur
• Hj.opg. + mdt. ind., bedømt efter 7-skala med intern censur
• Mundtlig, bedømt efter 7-skala med intern censur

Kandidatuddannelsen i historie

• Bunden hj.opg.ind., bedømt efter 7-skala med intern censur
• Fri.hj.opg.ind., bedømt efter 7-skala med ekstern censur
• Fri.hj.opg.ind., bedømt efter 7-skala med intern censur
• Hj.opg. + mdt. ind., bedømt efter 7-skala med intern censur

Sidefag i Historie - deltidsuddannelse

• Bunden hj.opg.ind., bedømt efter 7-skala med intern censur
• Fri.hj.opg.ind., bedømt efter 7-skala med intern censur

Fri skriftlig hhemmeopgave eller mundtlig synopsiseksamen