Vær opmærksom på at dette website indeholder et arkiv med historiske data. Det aktuelle kursuskatalog findes på kursuskatalog.au.dk

AU kursuskatalog arkiv

[Forside] [Hovedområder] [Perioder] [Udannelser] [Alle kurser på en side]

Vandaktiviteter, livredning og undervisningslære ( forår 2008 - 5 ECTS )

Rammer for udbud

  • Uddannelsessprog: (se under Undervisnings- og arbejdsform)
  • Niveau:
  • Semester/kvarter: 4. kvarter (2. studieår).
  • Timer per uge: 6
  • Deltagerbegrænsning:
  • Undervisningssted: Århus
  • Hovedområde: Det Naturvidenskabelige Fakultet
  • Udbud ID: 6814

Formål

Formålet med kurset er, at de studerende videreudvikler den viden og de færdigheder, de har erhvervet sig i forbindelse med det obligatoriske fag i svømning og vandaktiviteter, samt at de får indsigt i og erfaringer med nye muligheder inden for området. Det er endvidere et mål, at de studerende erhverver sig viden og færdigheder, så de kan bestå svømmelærereksamen. Herudover tilsigter kurset at give den studerende en bred teoretisk viden i og praktiske erfaringer med de didaktiske og pædagogiske forhold, der knytter sig til undervisning i svømning og vandaktiviteter.

Obligatorisk program

Der er mødepligt.

Indhold

I undervisningen tages udgangspunkt de didaktiske og pædagogiske forhold, der knytter sig til undervisning i svømning og vandaktiviteter.

Der vil endvidere være fokus på udviklingen af de teoretiske aspekter samt egenfærdigheder i de stilarter, der er gennemgået på den obligatoriske del.

Den didaktiske og pædagogiske del består af såvel teoretiske lektioner som praktiske lektioner, der udføres i samarbejde med de lokale uddannelses institutioner (folkeskoler, gymnasier etc.). Der indgår en praktikdel, hvor de studerende i grupper á 2-3 personer skal stå for undervisningen af folkeskoleelever/gymnasielever. Undervisningen vil foregå under supervision af underviser på CFI.

Forløbet indeholder et udvidet teoretisk og praktisk forløb i livredning og førstehjælp.

I forløbet vil der endvidere blive sat fokus på udspring, boldaktiviteter, samt funktionshæmmedes muligheder i vand.

 

Læringsmål

Når kurset er færdigt, forventes den studerende at kunne

foretage tekniske analyser af de fire stilarter

fejlrette i de fire stilarter

konstruere undervisningsforløb for en given målgruppe i svømning og vandaktiviteter

udføre basale udspring

analysere basale udspring

udføre praktiske færdigheder i henhold til svømmelæreeksamen

diskutere det planlagte og gennemførte undervisningsforløb i relation til fagets pensum

Faglige forudsætninger

Underviser

Lars Bo Larsen.

Undervisnings- og arbejdsform

3 x 2 TØ/PØ pr. uge i 7 uger. I alt 42 lektioner. I forløbet vil der desuden være 8 praktiklektioner.

Litteratur

Moderne svømning: Bertelsen et all. Dansk svømme union.
Livredningsbogen. Palle Aagaard, Lillan Madsen m.fl.
Svømmekompendium  Efteråret 2007. Lars Bo Larsen.

Svømmekompendium  Foråret 2008.

Peitersen og Rønholdt: Idrætsdidaktik  og pædagogisk praksis.

Eksamensterminer

Ordinær eksamen efter 4. kvarter. Reeksamen i august.

Indgår i følgende studieordninger

Bacheloruddannelsen i idræt

Studieordning og bedømmelse

2. del af sidefaget i idræt

  • Mundtlig, bedømt efter 7-skala med ekstern censur

2. del af sidefagsuddannelsen i Idræt

  • Mundtlig, bedømt efter 7-skala med ekstern censur

Bacheloruddannelsen i idræt

  • Mundtlig, bedømt efter 7-skala med ekstern censur

Grundfaget i idræt

  • Mundtlig, bedømt efter 7-skala med ekstern censur


Hjemmeopgave med mundtligt forsvar.

De studerende udarbejder i grupper af 2-3 personer en undervisningslektion, der udføres i praksis vha. medier (elever fra folkeskole eller gymnasie klasse) som afslutning på praktikforløbet.

Efterfølgende udarbejder de studerende en opgave med udgangspunkt i de didaktiske og pædagogiske overvejelser, de har haft i forbindelse med lektionen, herunder evaluering af den foreståede undervisning. Opgaven danner baggrund for en individuel mundtlig eksamination (af 20 min. varighed) med ekstern censur. Individuel karakter efter 13-skalaen. I forbindelse med svømmelærereksamen skal den studerende gå op til prøver i

livredning og udspring, der bedømmes bestået eller ikke bestået.