Vær opmærksom på at dette website indeholder et arkiv med historiske data. Det aktuelle kursuskatalog findes på kursuskatalog.au.dk

AU kursuskatalog arkiv

[Forside] [Hovedområder] [Perioder] [Udannelser] [Alle kurser på en side]

Medie- og samfundsteori JF Suppl ( forår 2008 - 10 ECTS )

Rammer for udbud

  • Uddannelsessprog: (se under Undervisnings- og arbejdsform)
  • Niveau: Bachelor(supplering)
  • Semester/kvarter: 2. semester
  • Timer per uge: 3 forelæsningstimer
  • Deltagerbegrænsning:
  • Undervisningssted: Århus
  • Hovedområde: Det Humanistiske Fakultet
  • Udbud ID: 9933

Formål

De studerende skal opnå kvalifikationer i form af viden, forståelse og færdigheder inden for følgende områder:

  • Færdighed i analyse af medie- og samfundsteoretiske positioner og problemstillinger.
  • Viden om og færdighed i anvendelsen af teoretiske perspektiver på de enkelte mediers karakteristika og samspil.
  • Forståelse for medieteknologiernes sociale og kulturelle betydning.
  • Forståelse for social differentiering og identitetskabelse
  • Viden om forbrugsmønstre ved trykte og webbaserede medier og samspillet mellem disse.
  • Forståelse for metodiske problemstillinger der knytter sig til at gennemføre kvantitative publikumsanalyser.
  • Færdighed i brug af databaser over mediebrug.

Gennem arbejdet med den faglige substans skal den studerende erhverve sig følgende faglige og sociale kompetencer:

  • Kunne analysere medie- og samfundsteoretiske positioner og problemstillinger.
  • Kunne reflektere over de sociale og kulturelle implikationer ved medier og deres samspil.
  • Kunne vurdere medieteoriers analytiske anvendelighed.
  • Kunne reflektere over årsager til social differentiering, identitetsskabelse og mediebrug.
  • Kunne vurdere resultater af kvantitative undersøgelser af mediebrug.
  • Kunne identificere og analysere medieforbrugsmønstre.

Formålet med disciplinen er at give de studerende introduktion til centrale samfundsvidenskabelige og medieteoretiske positioner med vægt på at opnå en viden om mediernes funktion i en social og samfundsmæssig kontekst. Der arbejdes med mediernes karakteristika og med teori om eksempelvis social differentiering og livsstil, der kan have konsekvenser for mediepreferencer og for mediebrug generelt.

Ved bedømmelsen af prøvepræstationen vil der blive lagt vægt på i hvor høj grad den studerende

  • kan analysere en given medie- og/eller samfundsteoretisk problemstilling med udgangspunkt i en stillet opgave og med anvendelse af relevant litteratur.

Indhold

Faglige forudsætninger

Den studerende kan først indstille sig til prøven i medie- og samfundsteori når modulet
journalistisk og faglig formidling er bestået.

Underviser

Undervisnings- og arbejdsform

Undervisningen gennemføres som forelæsninger kombineret med diskussioner og deltageroplæg. Der lægges i undervisnings- og arbejdsformerne i disciplinen vægt på, at den studerende opnår færdighed i at analysere medie- og samfundsteoretiske positioner og problemstillinger. Dansk

Litteratur

Bedømmelse

Prøveform: Skriftlig
Nærmere bestemmelse: Prøven kan aflægges på en af to måder:

a) Hvis den studerende aktivt, regelmæssigt og tilfredsstillende (75% tilstedevær) har fulgt undervisningen samt afleveret mindre opgaver i forløbet, er prøven en bunden hjemmeopgave med udgangspunkt i pensum. Omfang er 10-12 sider.

Prøveform: Bunden skriftlig hjemmeopgave.
Varighed: 7 dage.
Censur og bedømmelse: Intern censur, 7-skala.
Vægtning: 10 ECTS-point.

b) Uden undervisningsdeltagelse er prøven en bunden, skriftlig hjemmeopgave. Omfang er 15-20 sider.

Prøveform: Bunden skriftlig hjemmeopgave.
Varighed: 14 dage.
Censur og bedømmelse: Intern censur, 7-skala
Vægtning: 10 ECTS-point.