Vær opmærksom på at dette website indeholder et arkiv med historiske data. Det aktuelle kursuskatalog findes på kursuskatalog.au.dk

AU kursuskatalog arkiv

[Forside] [Hovedområder] [Perioder] [Udannelser] [Alle kurser på en side]

Mediesystemanalyse ( forår 2008 - 20 ECTS )

Rammer for udbud

  • Uddannelsessprog: (se under Undervisnings- og arbejdsform)
  • Niveau: Bachelor
  • Semester/kvarter: F2008
  • Timer per uge: 3 forelæsningstimer
  • Deltagerbegrænsning:
  • Undervisningssted: Århus
  • Hovedområde: Det Humanistiske Fakultet
  • Udbud ID: 9856

Formål

Den studerende skal opnå kvalifikationer i form af viden, forståelse og færdigheder inden for følgende områder:

  • Viden om de danske og udenlandske mediers og medieinstitutioners udvikling.
  • Viden om lovgrundlag for forskellige medier.
  • Analyse af hvordan love, reguleringer og økonomiske forhold influerer på mediesystemet
  • Forståelse for organisatoriske forholds betydning for virksomheden.
  • Færdighed i dokumentationsarbejde, dvs. selvstændigt at fremskaffe information om mediernes og medieinstitutionernes økonomi, jura, organisation og historie og i dokumentationen af, hvordan økonomiske forhold påvirker et specifikt medie og det samlede mediesystem.
  • Færdighed i analyse af aktuelle mediesystemiske forholds historiske forudsætninger og baggrunde.

Gennem arbejdet med den faglige substans skal den studerende erhverve sig følgende faglige og sociale kompetencer:

  • Kunne vurdere og udnytte de forskellige mediers styrker og svagheder - både alene og som del af det samlede mediesystem - i forhold til en given kommunikationsopgave.
  • Kunne anvende økonomiske data om mediernes virksomhed.
  • Kunne identificere juridiske problemer, der opstår i forbindelse med specifikke medierelaterede aktiviteter.
  • Kunne analysere og evaluere konkrete organisatoriske forhold i en given virksomhed.
  • Kunne anlægge et historisk perspektiv på eksisterende og fremtidige medievirksomheder og disses aktiviteter.

Formålet med disciplinen er at give de studerende viden, forståelse og færdigheder i analyse af mediesystemer og deres udvikling. Der introduceres til lovgrundlag og økonomiske forhold af betydning for de enkelte medier og for det samlede mediesystem, og der inddrages organisationsteoretiske tilgange til analyse af den enkelte virksomhed.

Den studerende skal via en empirisk analyse og en teoretisk perspektivering demonstrere indsigt i en given institutions eller organisations kommunikative og organisatoriske forhold og vurdere disse i et mediesystemisk perspektiv. Den studerende skal desuden demonstrere færdighed i selvstændig og kritisk kildeopsøgning og -behandling.

Indhold

Faglige forudsætninger

Den studerende kan først indstille sig til prøve i disciplinen Mediesystemanalyse, når det receptionsanalytiske modul er bestået.

Underviser

Undervisnings- og arbejdsform

Forløbet foregår i en vekselvirkning mellem teoretiske og metodiske introduktioner og de studerendes egne empiriske mediesystemanalytiske projekter. I disse projekter skal de studerende opstille og gennemføre egne mediesystemanalyser samt anvende og reflektere over et kildemateriale. Dansk

Litteratur

Bedømmelse

Prøven kan aflægges på to måder:
a) Hvis den studerende aktivt, regelmæssigt og tilfredsstillende har fulgt undervisningen samt afleveret mindre opgaver i forløbet (f.eks. mundtlige oplæg, mindre skriftlige redegørelser o.l.) er prøven en fri hjemmeopgave. Opgavens omfang er 15-20 sider for én studerende herefter 10-15 sider for hver efterfølgende gruppedeltager.

Prøveform: Individuel prøve eller gruppeprøve med individuel bedømmelse. Mindst 10 sider fra hver deltager i en gruppeprøve skal kunne vurderes individuelt.
Censur og bedømmelse: Intern censur, 7-trins skala
Vægtning: 20 ECTS

b) Uden undervisningsdeltagelse skal der udarbejdes en bunden skriftlig hjemmeopgave. Prøvens omfang er 20-25 sider for én studerende herefter 15-20 sider for hver efterføægende gruppedeltager.

Prøveform: Individuel prøve eller gruppeprøve med individuel bedømmelse. Mindst 10 sider fra hver deltager i en gruppeprøve skal kunne vurderes individuelt.
Varighed: 30 dage.
Censur og bedømmelse: Intern censur, 7-trins skala.
Vægtning: 20 ECTS