Vær opmærksom på at dette website indeholder et arkiv med historiske data. Det aktuelle kursuskatalog findes på kursuskatalog.au.dk

AU kursuskatalog arkiv

[Forside] [Hovedområder] [Perioder] [Udannelser] [Alle kurser på en side]

Teknologihistorie ( forår 2008 - 15 ECTS )

Rammer for udbud

  • Uddannelsessprog: (se under Undervisnings- og arbejdsform)
  • Niveau: Bachelor
  • Semester/kvarter: F2008
  • Timer per uge: 3 forelæsningstimer
  • Deltagerbegrænsning:
  • Undervisningssted: Århus
  • Hovedområde: Det Humanistiske Fakultet
  • Udbud ID: 9707

Formål

De studerende skal opnå kvalifikationer i form af viden og forståelse om:

  • Teorier og viden om grundlæggende træk i virksomhedernes historiske udvikling sammenholdt med teorier og viden om hovedtrækkene i den teknologiske udvikling, med fokus på informationsteknologien
  • Teorier og viden om interne og eksterne virksomhedsforhold i relation til teknologi og marked
  • Teorier og viden om virksomheders udvikling og anvendelse af informationsteknologi
  • Organisationsteori og sociologisk teori, med særligt henblik på at analysere IT i relation til sociale praksisser
  • Teorier om forholdet mellem teknologi, organisation og social praksis
  • Teori og begreber om indførelse og anvendelse af IT i organisationer

Gennem arbejdet med den faglige substans skal de studerende erhverve sig
følgende kompetencer:

  • Kunne gennemføre en analyse af en aktuel virksomhed i dens konkrete
    sammenhænge, herunder uddrage de forhold, som over tid synes afgørende for dens konkurrenceevne
  • Kunne bruge det historiske perspektiv til at anlægge en dybere betragtning på de forhold, som nationalt, regionalt og globalt er bestemmende for virksomheders udvikling
  • Kunne se samfundsudviklingen som en dynamisk proces, hvor man selv indgår som skabende personer.
  • Kunne tilegne sig ny viden om virksomheder, teknologi og samfund.
  • Kunne koble teori, metode og praksis
  • Kunne analysere organisationer og sociale praksisser ud fra forskellige perspektiver
  • Kunne medvirke i organisationsforandrende aktiviteter, herunder IT relaterede aktiviteter ud fra et analytisk fleksibelt perspektiv
  • Kunne intervenere og agere analytisk og sensitivt i komplekse omgivelser

Formålet med disciplinen er at sætte de studerende i stand til at forstå og analysere virksomheders udvikling i en historisk og aktuel samfundssammenhæng, hvor teknologien er omdrejningspunkt for arbejdsprocessen. Teknologien anskues som en integreret del af større samfundssammenhænge.

Der anlægges et bredt historisk perspektiv med hovedvægten på de forhold, som leder frem til at forklare nutidens globale udvikling. Især lægges der vægt på at opbygge evnen til at kunne skelne mellem grundlæggende og forbigående forandringer i den samfundsmæssige industrialiseringsproces, så den studerende bliver i stand til at se nutidens forretnings- og teknologiudvikling som et samspil mellem fortid, nutid og fremtid. Der arbejdes med historisk og samfundsvidenskabelig teori og metode.

Ved bedømmelsen af prøvepræstationen vil der blive lagt vægt på i hvor høj grad den studerende

  • Kan fremlægge en teknologihistorisk baseret virksomhedsanalyse, der forklarer virksomhedens udvikling i de sammenhænge, hvor den søger at gøre sig gældende
  • Kan inddrage centrale teorier og metoder af betydning for at gennemføre en velbegrundet og veldokumenteret fremstilling.

Indhold

Faglige forudsætninger

Underviser

Undervisnings- og arbejdsform

Undervisningsformen er forelæsninger, støttet af diskussion og øvelser.

Dansk

Litteratur

Studieordning og bedømmelse


Grundfaget i informationsvidenskab

  • Bunden hj.opg.ind., bedømt efter 7-skala med ekstern censur
  • Fri.hj.opg.ind., bedømt efter 7-skala med ekstern censur


Prøveformen er skriftlig med nærmere bestemmelser:
Nærmere bestemmelser: Prøven kan aflægges på én af to måder:

a) Under forudsætning af aktiv, regelmæssig og tilfredsstillende deltagelse i undervisningen (75% tilstedevær samt godkendt aflevering af obligatoriske opgaver) er prøven en fri skriftlig opgave, hvis emne aftales med eksaminator. Den skriftlige opgave kan udarbejdes i samarbejde med andre
studerende, dog således at alle dele af opgaven, undtagen problemformulering og konklusion, kan gøres til genstand for individuel bedømmelse. Omfanget er 15-20 sider pr. studerende. Opgaven kan ikke udarbejdes i tilknytning til eksterne projekter (fx samarbejder med virksomheder).

Prøveform: Fri skriftlig prøve.
Censur og bedømmelse: Ekstern censur, 7-skala.
Vægtning: 15 ECTS-point

b) Prøven er en bunden skriftlig opgave. Omfanget af opgaven er 25-30 sider.

Prøveform: Bunden skriftlig prøve.
Varighed: Der gives 4 uger til den skriftlige besvarelse.
Censur og bedømmelse: Ekstern censur, 7-skala.
Vægtning: 15 ECTS-point