Regionale Studier ( forår 2008 - 10 ECTS )
Rammer for udbud
-
Uddannelsessprog:
(se under Undervisnings- og arbejdsform)
-
Niveau:
KA
-
Semester/kvarter:
Forår 2008
-
Timer per uge:
4
-
Deltagerbegrænsning:
Ingen
-
Undervisningssted:
Århus
-
Hovedområde:
Det Humanistiske Fakultet
-
Udbud ID:
10382
Formål
Den studerende skal opnå kvalifikationer i form af viden, forståelse og færdigheder inden for følgende områder:
" viden om udviklingen i en nærmere defineret region eller område
" viden om regionens sammenhæng med overregionale og interregionale udviklinger
" viden om materielle levn som indikator for og spejl af kulturudveksling og kulturpåvirkninger
Kompetencer
Gennem arbejdet med den faglige substans skal den studerende erhverve sig følgende faglige og sociale kompetencer:
" evne til at analysere kulturelle former og forskelle på baggrund af indgående forståelse af den græske og romerske materielle kultur
" evne til hurtigt at sætte sig ind i hovedproblemstillingerne i et materiale
" evne til at anvende arkæologisk materiale som kildegruppe og kombinere med andre kildegrupper
" kort og koncist at fremlægge en problemstilling såvel skriftligt som mundtligt
Indhold
Den romerske provins Lycia et Pamphylia er blandt de bedst dokumenterede regioner i det romerske imperium. Geografisk dækker provinsen det sydvestlige Lilleasien og er præget af såvel ufremkommelige bjergmassiver som store flodsletter. I klassisk-hellenistisk tid var området præget af en blandingskultur med såvel persiske som græske elementer, hvilket klart afspejles i den materielle kultur. Denne blandingskultur kan også observeres i kejsertiden, hvor der også kan skelnes en vestlig påvirkning. Disse kulturudvekslinger kan blandt andet aflæses i en række fremtrædende byer med store helligdomme, storslåede offentlige bygninger samt gravanlæg, og som ikke mindst i romersk kejsertid oplevede en blomstringsperiode.
Kurset vil primært fokusere på områdets udvikling i kejsertiden, men der vil også være tilbageblik til områdets historie og arkæologi i klassisk-hellenistisk periode. Nøgleord er: landskaber, byer, offentlige bygninger, helligdomme, gravanlæg, religion og kulturudveksling.
Faglige forudsætninger
Underviser
Birte Poulsen
Undervisnings- og arbejdsform
Undervisningen former sig som forelæsninger og øvelser
Dansk/engelsk
Litteratur
H. Brandt & F. Kolb, Lycia et Pamphylia. Eine römische Provinz im Südwesten Kleinasiens, Mainz am Rhein 2005.
H.-G. Hellenkemper & F. Hild, Lykien und Pamphylien, vol. 1-3, Wien 2004.
Studieordning og bedømmelse
-
Hj.opg. + mdt. ind., bedømt efter 7-skala med intern censur
Prøveform: Fri mundtlig
Varighed: 30 minutter
Forberedelsestid: Ingen
Nærmere bestemmelser: Den studerende indleverer et skriftligt resumé omfang max 1 side, 1 uge før den mundtlige prøve. På baggrund af det skriftlige resumé afholder den studerende et mundtligt oplæg, varighed 20 minutter, efterfulgt af 10 minutters diskussion. Den mundtlige præstation vægter ¾, det skriftlige resumé vægter ¼.