Vær opmærksom på at dette website indeholder et arkiv med historiske data. Det aktuelle kursuskatalog findes på kursuskatalog.au.dk

AU kursuskatalog arkiv

[Forside] [Hovedområder] [Perioder] [Udannelser] [Alle kurser på en side]

"Epistemics" i interaktion - hvordan samtaleparter forhandler ret og adgang til viden ( forår 2008 - 10 ECTS )

Rammer for udbud

  • Uddannelsessprog: (se under Undervisnings- og arbejdsform)
  • Niveau: KA
  • Semester/kvarter: Forår 2008
  • Timer per uge: 3
  • Deltagerbegrænsning: 15 studerende (da dette er et interaktivt forskningskursus). Studerende fra andre discipliner er velkomne.
  • Undervisningssted: Århus
  • Hovedområde: Det Humanistiske Fakultet
  • Udbud ID: 10366

Formål

Ved bedømmelse lægges vægt på i hvilket omfang den studerende kan: 1. analysere interaktionelle data på en metodologisk konsistent måde 2. reflektere over valg af metoder og brug

Indhold

Kurset hører under studieordningens "Konversationsanalyse og interaktionslingvistik" eller "Udvidet tværfagligt forløb". Termen "epistemics" sigter til hvad samtaledeltagere ved, eller hævder at vide, om det der tales om, dvs. deres adgang til viden og deres ret til at have den viden de har. Kurset vil undersøge hvordan denne adgang og disse rettigheder bliver signaleret sprogligt i samtaler, hvordan talere i deres konstruktion af ytringer tager hensyn til hvad de formoder at modtagerne ved, samt hvordan disse forhold påvirker de handlinger samtaledeltagere udfører og relationerne mellem samtaleparterne. Vores udgangspunkt er ny forskning inden for emnet. Kurset vil give en opdateret viden om denne forskning og vil samtidig være et forskningskursus, hvor deltagerne selv udfører undersøgelser af interaktionelle data.

Faglige forudsætninger

Et BA-kursus i samtaleanalyse el.lign. Studerende som ikke har taget et sådant kursus, kan henvende sig til underviseren og høre hvordan man kan forberede sig på kurset

Underviser

Jakob Steensig

Undervisnings- og arbejdsform

Kurset indledes med forelæsninger af underviseren, men det meste af kursusarbejdet vil bestå i workshops om data (datasessioner), præsentationer af empiriske resultater og/eller læsning ved både studerende og underviser, samt fælles undersøgelser af empiriske problemer gennem diskussioner og mindre projekter undervejs.

Litteratur

Litteraturen vil bestå af forskningsartikler.

Bedømmelse

Skriftlig portfoliobaseret eksamen. Den studerende afleverer en portfolio med tre analyser af fænomener i data, hvoraf to kan være fra opgaver løst undervejs i undervisningsforløbet. Portfolien skal også indeholde redegørelse for dataindsamling og anvendelse og skal vise kendskab af og brug af relevant forskningslitteratur.