Vær opmærksom på at dette website indeholder et arkiv med historiske data. Det aktuelle kursuskatalog findes på kursuskatalog.au.dk

AU kursuskatalog arkiv

[Forside] [Hovedområder] [Perioder] [Udannelser] [Alle kurser på en side]

Emneprojekt,BA, LITT ( forår 2008 - 10 ECTS )

Rammer for udbud

  • Uddannelsessprog: (se under Undervisnings- og arbejdsform)
  • Niveau: Bachelor
  • Semester/kvarter: Forår 2008
  • Timer per uge: Ingen
  • Deltagerbegrænsning: Ingen
  • Undervisningssted: Århus
  • Hovedområde: Det Humanistiske Fakultet
  • Udbud ID: 9985

Formål

Ved bedømmelsen lægges vægt på den studerendes

·          Evne til at koncipere og gennemføre et selvstændigt projekt inden for en afgrænset temaramme

·          E vne til selvstændigt og i et integreret, fagligt samspil med andre at kunne arbejde med bredere litteraturhistoriske stofområder og metafaglige problemstillinger

·          Indløsning af de krav af fremstillingsmæssig, metodisk og teoretisk art, der særligt knytter sig til litteraturhistoriske projektstudier.

 

Indhold

Emneprojektet fokuserer inden for en emneramme på et eller flere af litteraturfagets grundlagsområder: litteratur- og kritikhistorie, litteraturhistoriografi, samt tekstanalyse og tekstteori og behandler disse problemfelter i tilknytning til studiet af udvalgte forløb i litteraturen fra antikken til i dag. Projektet kvalificerer gennem sin begrebslige emneramme til selvstændige studier i et bredt og komplekst litteraturhistorisk felt.

Faglige forudsætninger

Den studerende kan først indstille sig til prøven i Emneprojekt, når prøverne i Litteratur og Samfund, Tekstanalyse/tekstteori 1 og 2, Periodestudie, Litteraturhistorie 1 og 2 og Kritikhistorie er bestået.

Underviser

Jacob Greve

Undervisnings- og arbejdsform

Undervisningsformen vil bestå af en kombination af oplæg fra underviseren og projektarbejde med vejledning.

Tidspunkt

Fredag kl. 8-11 Dansk

Litteratur

Ingen

Lokale

212

Bedømmelse

Prøveform: Prøven i emneprojekt aflægges i to dele:

1)      Fri skriftlig hjemmeopgave (14-16 sider pr. studerende) eller produkt med tilhørende rapport (7-8 sider pr. studerende)

2)      Mundtligt forsvar, 15 min. eksamination inklusive bedømmelse

Nærmere bestemmelser:

1) Første del af prøven aflægges enten som en fri skriftlig hjemmeopgave eller et produkt (f.eks. en internethjemmeside, en videoproduktion eller en udstilling) med tilhørende arbejdsrapport. Prøven kan aflægges individuelt eller i en gruppe med max 5 deltagere, således at hele den frie skriftlige hjemmeopgave hhv. arbejdsrapporten, undtagen problemformulering og konklusion, kan gøres til genstand for individuel bedømmelse. Aflægges prøven som et produkt med tilhørende arbejdsrapport, vægter produktet 2/3 og rapporten 1/3.

 

 

2) Anden del af prøven er individuel og aflægges i form af et m undtligt forsvar og diskussion med vejleder og censor.