[Forside] [Hovedområder] [Perioder] [Udannelser] [Alle kurser på en side]
De studerende skal erhverve sig basal kirurgisk og anæstesiologisk viden, deltage klinisk arbejde og i forbindelse hermed opøve specifikke kliniske færdigheder.
Mål: De studerende skal kunne
Klinikophold på tre kliniske afdelinger ved Aarhus Universitetssygehus fordelt med 4 uger organkirurgi, 4 uger ortopædkirurgi samt 2 uger anæstesiologi. Under kurset stifter de studerende bekendtskab med de kliniske afdelingers vifte af almindelige og akut livstruende sygdomme. De almindelige og akut livstruende sygdomsgrupper og symptomer er sammen med de relevante kliniske færdigheder definerede i et bilag til de studerendes logbog.
Bestået 7. semester.
Peer Christiansen, kirurgisk afdeling P Aarhus Universitetssygehus, ovl07@as.aaa.dk
· Introduktion af de studerende: Første kursusdag modtages de studerende med en orientering om, hvorledes kurset er tilrettelagt på den pågældende afdeling. Samtidig udleveres en skriftlig vejledning indeholdende væsentlige punkter vedrørende afdelingens daglige arbejdsprogram (fx tid og sted for stuegang og afdelingskonferencer), tidspunkter for den formaliserede undervisning, oplysninger om de studerendes deltagelse i vagt o.l. Herefter vises de studerende rundt.
· Deltagelse i afdelingens daglige arbejde.
· Deltagelse i vagt.
· Journalskrivning: Efter en gennemgang af principperne for journaloptagelse og journalskabelonen skal de studerende i et væsentligt omfang øve sig heri under supervision.
· Aktiv deltagelse i konferencer, så de studerende (eventuelt i mindre grupper) får mulighed for at øve mundtlig fremlæggelse af fagligt stof for fagfæller.
· Ad hoc bedside undervisning ved afdelingernes forskellige personalegrupper
o Superviseret træning i basale undersøgelsesteknikker
o Opøvning under supervision i væsentlige, hyppigt anvendte procedurer. Det er ikke hensigten, at den studerende skal lære alle former for praktiske procedurer. Det er tanken, at oplæringen skal fokusere på udvalgte procedurer, som er så hyppige i afdelingen, at den studerende kan nå at få en vis øvelse og sikkerhed i udførelsen.
· Formaliseret holdundervisning ved afdelingernes kliniske lektorer
o 20 timers eksaminatoriske klinikker, som tager udgangspunkt i en patient. Klinikkerne giver mulighed for fordybelse i kliniske problemstillinger på basis af et konkret sygdomstilfælde. Fokus lægges på diagnostisk klinisk tankegang.
o 40 timers teoretisk undervisning om specialernes vigtigste sygdomsgrupper. Undervisningen bør være aktiverende og baseret på en dialog om sygdomsmanifestationer, patofysiologi, diagnostiske kriterier, behandlingsprincipper og etiske overvejelser.
o 4 timers træning i færdighedslaboratoriet.
· Selvstudium som forberedelse til deltagelse i den formaliserede undervisning samt operationer, patientsamtaler m.v.
· Frivillig deltagelse i den præhospitale behandling via lægeambulancen.
Dansk.
Pensum:
Basisbog i medicin og kirurgi. Torben Schroeder (ed). Munksgaard, 2004.
Supplerende litteratur:
Kirurgisk kompendium. Flemming Stadil (ed). Nyt Nordisk Forlag, 2003.
Clinical history taking and examination. P. Welsby. Churchill Livingstone.
Ortopædisk Kirurgi. O. Sneppen, C. Bünger, I. Hvid. FADLs Forlag, 2006.
Urologi. B. Neerstrøm, H Wolf. FADLs Forlag, 2003.
Thoraxkirurgi. P. Kildeberg Paulsen et al. FADLs Forlag, 2001.
Karkirurgi. W. Paaske. Downloades fra http://www.paaske.org .
Anæstesi. J. Viby-Mogensen, T. Vester-Anderssen. FADLs Forlag.
Intensivvård. A. Larsson, S. Rubertsson. Libers Forlag.
Hvert af de tre klinikophold skal godkendes særskilt ved afdelingernes kliniske lektorer. Tilfredsstillende fremmøde er betingelse for godkendelse. Grundlaget for bedømmelsen er de studerendes aktive deltagelse i undervisningen og deres indsats i forhold til at nå kursets mål. De studerende fører under kurset en logbog med tjeklister, der skal attesteres. Deltagelse i de eksaminatoriske klinikker godkendes særskilt af den ansvarlige underviser. Bestået / ikke bestået. Ingen censur.