[Forside] [Hovedområder] [Perioder] [Udannelser] [Alle kurser på en side]
Det systematiske kursus skal bidrage til, at de studerende kan opbygge en helhedsforståelse af de kliniske og parakliniske fag, herunder specifikt træne rationel diagnostik og behandling.
Mål: De studerende skal kunne
1. opsøge, sammenfatte og formidle viden om sygdomme og diagnostik
2. anvende deres teoretiske viden på kliniske problemstillinger
3. beskrive almindelige og akut livstruende sygdomme
4. opstille og diskutere diagnoseforslag og gøre sig differentialdiagnostiske overvejelser
5. beskrive de særlige måder sygdomme manifesterer sig hos ældre og ældres reaktioner ved sygdom
6. foreslå og diskutere en udredningsplan for almindelige sygdomme
7. vurdere relevansen af laboratorieundersøgelser på mistanke om konkrete tilstande
8. udarbejde et hensigtsmæssigt billeddiagnostisk undersøgelsesprogram ved onkologiske, traumatiske, inflammatoriske, metaboliske og kongenitte abnormiteter i organsystemerne
9. beskrive de forskellige modaliteters strålebelastning (strålehygiejne)
10. fortolke resultaterne af typiske, simple, kliniske og parakliniske undersøgelser
11. optage relevant familieanamnese, tegne og analysere et stamtræ, herudfra vurdere om en given tilstand er genetisk betinget og vurdere arvegangen, samt vurdere sandsynligheden for disposition til hyppigt forekommende sygdomme
12. vurdere hvordan patienten og hans/hendes slægtninge ydes den bedste omsorg, hvis der er mistanke om genetisk betinget lidelse, herunder afgøre om der skal henvises til udredning
13. forklare teknik, lovgivning og etik ved præ- og postnatal genetisk diagnostik, og fortolke og anvende resultaterne af genetiske tests til diagnostik og risikovurdering.
14. tilrettelægge en individualiseret, rationel farmakoterapi for udvalgte sygdomme og tilstande
15. beskrive symptomer på og behandling af de hyppigst forekommende lægemiddelforgiftninger
16. tage kritisk stilling på et etisk og samfundssocialt grundlag til lægemidlers anvendelse i behandlingen og forebyggelsen af sygdomme
17. beskrive gældende love og bestemmelser på lægemiddelområdet
udfærdige en recept i overensstemmelse med gældende love og bestemmelser
o Oversigt over de største og klinisk vigtigste kirurgiske og medicinske sygdomme med henblik på epidemiologi, genetik, diagnose, sværhedsgrad, komplikationer og behandling.
o Fokus på specialerne pædiatri, reumatologi og geriatri.
o Indblik i neuroradiologi, gastrointestinal radiologi, thorax og børneradiologi, onkologisk radiologi, muskuloskeletal radiologi, uroradiologi, kardiovaskulær radiologi og strålehygiejne.
o Indblik i klinisk fysiologi og nuklearmedicin.
o Fokus på de arbejdsmetoder, der anvendes til håndtering af patienter/familier med genetisk betingede sygdomme, samt eksempler på udredning og håndtering af patienter/familier med mental retardering, arvelige neuromuskulære sygdomme, arvelig disposition til cancer, medfødte stofskiftesygdomme, arvelige hæmatologiske sygdomme og polygene/multifaktorielt betingede sygdomme.
o Fokus på klinisk farmakologisk behandling af hyppigt forekommende sygdomme og tilstande, samt forordningslære og receptskrivning.
Godkendte kliniske kurser på 10. semester.
Troels Herlin, pædiatrisk afdeling, Skejby Sygehus
Desuden ansvarlige for delelementer af kurset:
Peer Christiansen, systematiske forelæsninger
Peter Oluf Schiøtz, pædiatri
Kristian Stengaard-Pedersen, reumatologi
Else Marie Damsgaard, geriatri
Carsten Gyldensted, billeddiagnostik
Michael Rehling, klinisk fysiologi og nuklearmedicin
Brage Storstein Andresen, klinisk genetik
Lars Peter Nielsen, klinisk farmakologi
114 forelæsninger. 8 eksaminatoriske klinikker i reumatologi. Obligatorisk undervisning i diagnostisk radiologi i form af 8 timers holdundervisning og 2 dobbeltforelæsninger. Obligatorisk ugekursus i klinisk genetik med 12 forelæsninger og 7 timers holdundervisning med problemorienteret undervisning. 3 timers obligatorisk undervisning i forordningslære med øvelser i receptskrivning. Desuden forventes selvstudium i betydelig grad.
Pensum:
Reumatologi. Jan Pødenphant (red). FADLs Forlag, 2006.
Nordisk lärobok i radiologi. Holger Pettersson et al. Lund: Studenterlitteratur, 1993.
Medicinsk Genetik. S. Nørby og PKA Jensen (eds). FADLs Forlag, 2006.
Supplerende litteratur:
Medicinsk og Kirurgisk Kompendium. Nyt Nordisk Forlag.
Praktisk Pædiatri. Schiøtz og Skovby, Munksgaard.
Basal og Klinisk Farmakologi. Kampmann, Brøsen og Simonsen. FADL, 2007 eller tilsvarende.
Forordningslære. Andersen, Brock, Præstholm og Nielsen.
Diverse love og bekendtgørelser på lægemiddelområdet. Forefindes frit tilgængeligt på
www.pharmacology.au.dk/education .
Godkendelse af deltagelse i den obligatoriske undervisning i diagnostisk radiologi, klinisk genetik, samt forordningslære med receptskrivning. Tilstrækkeligt fremmøde er forudsætning for godkendelse. Alle elementer af det systematiske kursus, ikke kun kirurgiske, medicinske (reumatologiske og geriatriske) og pædiatriske, men også billeddiagnostiske, nuklearmedicinske, genetiske og farmakologiske, kan indgå i spørgsmål, der stilles ved embedseksamen på 12. semester, som det fremgår af målene herfor.