Vær opmærksom på at dette website indeholder et arkiv med historiske data. Det aktuelle kursuskatalog findes på kursuskatalog.au.dk

AU kursuskatalog arkiv

[Forside] [Hovedområder] [Perioder] [Udannelser] [Alle kurser på en side]

Statistisk inferens for Markovkæder ( forår 2008 - 5 ECTS )

Rammer for udbud

  • Uddannelsessprog: (se under Undervisnings- og arbejdsform)
  • Niveau: Overbygningskursus.
  • Semester/kvarter: 3. kvarter (Forår 2008).
  • Timer per uge: 5-6
  • Deltagerbegrænsning:
  • Undervisningssted: Århus
  • Hovedområde: Det Naturvidenskabelige Fakultet
  • Udbud ID: 7851

Formål

Markovkæder udgør en af de vigtigste eksempler på stokastiske processer med afhængighed mellem observationerne. Kurset giver et indblik i statistisk inferens for denne modelklasse. Specielt vises, at der er pæne forbindelser til inferens i multinomialfordelingen.

Indhold

En gennemgang af centrale begreber i tilknytning til Markovkæder, herunder rekurrens, transiens, irreducibilitet, aperiodicitet, stationær fordeling, den centrale grænseværdisætning og store tals lov. Desuden vises, at under svage antagelser gælder de sædvanlige asymptotiske resultater for maksimum likelihood estimater og likelihood ratio test. Flere konkrete eksempler på Markovkæder vil blive analyseret. Hvis tiden tillader det, vil vi også se på Markovprocesser med kontinuert tid og endeligt udfaldsrum.

Læringsmål

Ved kursets afslutning forventes den studerende inden for kursets emneområde at kunne: (a) anvende generel asymptotisk teori til at vise asymptotiske resultater for Markovkæder, (b) gøre rede for og anvende centrale resultater inden for Markovkæder, (c) gøre rede for sammenhængen mellem inferens i Markovkæder og i multinomialmodeller, (d) finde maksimum likelihood estimater og udføre likelihood ratio test i Markovkæder, (e) anvende kursets grundlæggende teknikker, resultater og begreber på konkrete eksempler og opgaver.

Faglige forudsætninger

Statistisk teori.

Underviser

Jan Pedersen.

Undervisnings- og arbejdsform

3-4 timers forelæsning pr. uge. To timers øvelser pr. uge. .

Litteratur

Noter.

Eksamensterminer

Eksamen: 4. kvarter. Re-eksamen: Efter aftale med faglærer.

Udbyder

Institut for Matematiske Fag.

Tilmelding til undervisning

Informationskontoret, Institut for Matematiske Fag.

Bedømmelse

To timers skriftlig med evaluering efter 7-skalaen og intern censur. Eventuel reeksamination: tidspunkt aftales med faglæreren.