[Forside] [Hovedområder] [Perioder] [Udannelser] [Alle kurser på en side]
Ved bedømmelsen lægges vægt på, i hvilket omfang den studerende
Hvornår følte den første dansker sig som dansker? Og hvad er der sket med nationalfølelsen frem til i dag? Seminaret vil diskutere disse både historiske og højaktuelle spørgsmål ud fra den tese, at dannelsen af en dansk nationalstat bl.a. bygger på den kulturelle bevægelse, der manifesterede sig herhjemme under begrebet 'nationalromantik'. Nationalromantikken kom til udtryk i malerkunst, litteratur, teater, musik osv. på forskellig og forskudt vis, men fælles var et ideologisk mål om definitionen af et fædreland. Man så lignende bevægelser i andre europæiske lande. I Danmark kom nationalromantikken til udtryk i dyrkelsen af folkevisetonen, i motivvalg inden for malerkunst, i historiske emner i teater og litteratur og senere også i romantiserede oldnordiske former i arkitekturen. Seminaret vil lytte og kigge nærmere på bl.a. Kuhlaus 'Elverhøj', J.P.I. Hartmanns 'Guldhornene' (til tekst af Oehlenschlæger), guldaldermaleriet, syngespillene, Gades 'Elverskud' (på grundlag af en folkevise), Ingemanns historiske romaner og tidens biedermeierstil. Seminaret vil se nærmere på disse og diskutere forholdet mellem æstetiske udtryk og mere eller mindre veldefinerede ideologiske mål. Og så der vil blive trukket tråde op til den nutidige opfattelse af nationalstaten, som stadig befinder sig i brændpunktet mellem nationalisme, national identitet og national egenart.
Der arbejdes med en vekselvirkning mellem introducerende forelæsninger, diskussioner af tekster og værker, samt mundtlige og skriftlige studenteroplæg og papers.
Ove Korsgaard: Kampen om folket: et dannelsesperspektiv på dansk historie gennem 500 år
(Gyldendal, 2004)
Ralf Pittelkow: Forsvar for nationalstaten.
(Lindhardt & Ringhof, 2004)
Søren Mørch: Den sidste Danmarkshistorie.
(Gyldendal, 1996)
Henning Silberbrandt: Den danske syge. Kritik af dansk selvforståelse.
(Hovedland, 1993)
Niels Martin Jensen: Dansk nationalromantik. Forsøg til en begrebs- og indholdsbestemmelse.
(i: Musik & Forskning, bd.13, 1987-88)
Prøveform: Prøven kan aflægges på én af to måder:
a)
Undervisningsdeltagelse
b)
Mundtlig bunden prøve på baggrund af et eller flere spørgsmål, 30 min. forberedelsestid, alle hjælpemidler tilladt, 30 min. eksamination inklusive votering
Nærmere bestemmelser:
a) Aflæggelse af prøven som undervisningsdeltagelse forudsætter regelmæssig, aktiv og tilfredsstillende deltagelse i et af studienævnet godkendt undervisningsforløb. Faglæreren fastsætter ved forløbets start den nærmere definition heraf.
b) Ved b-prøven tager spørgsmålet eller spørgsmålene udgangspunkt i det fulde pensum ved et af studienævnet godkendt undervisningsforløb.
