[Forside] [Hovedområder] [Perioder] [Udannelser] [Alle kurser på en side]
Ved bedømmelsen lægges vægt på, i hvilket omfang den studerende
En af historiens betydeligste arkitekter, Andrea Palladio, fylder 500 år i 2008. Vi ser på hans værk i dets fulde omfang og store mangfoldighed, et af de mest varierede og indflydelsesrige oeuvre i arkitekturens historie. Ikke mange kunstnere har givet navn til en århundredelang retning i kunsthistorien, men Palladio har. Palladianisme er betegnelsen for det rige efterliv, hans nytænkning fik, og som navnlig kan studeres i engelsk og amerikansk arkitektur. Og også i dag er han til stor inspiration for arkitekter. Palladio arbejdede i tæt kontak med samtidens førende venetianske tænkere og kunstnere, den lærde Giangiorgio Trissino, der tog ham til Rom og åbnede antikkens verden for ham, maleren Paolo Veronese og hans elever, der bl.a. udsmykkede Palladios mange villaer, billedhuggeren Alessandro Vittoria føjede sine manieristisk inspirerede arbejde til i haveanlæggene. Kurset vil også omfatte disse kunstneres værk.
Anden del af kurset vil (under forudsætning af tilstrækkelig tilslutning samt bevilling) bestå i en ekskursion til Palladios fødeby Vicenza og omegn, der selvfølgelig vil være præget af det runde år. Med udstillinger og særarrangementer. Vi besøger hovedparten af hans værk: Kirkerne i Venezia, paladserne, basilkaen og teatret i Vicenza og ikke mindst de mange villaer spredt rundt i landskaberne omkring Venezia og Vicenza, bl.a. Villa Rotonda. Vi ser på de kunstneriske forudsætninger, på en bred kulturel samtidsramme, samt på Palladios indflydelse i Veneto, bl.a. som den kommer til udtryk hos han store efterfølger, arkitekten Vincenzo Scamozzi. Yderligere følger vi villaarkitekturens udvikling frem til 1700-tallet med eksempelvis Giambattista Tiepolos mange store udsmykningsarbejder. Kurset skulle således (idet den endelige planlægning sker under hensyntagen til de studerende behov og interesser) komme til at omfatte næsten lige dele arkitektur og billedkunst.
Emnestudierne kan tages i sammenhæng med undervisningsforløb udbudt på Afdeling for Kunsthistorie eller på en af de andre afdelinger på Institut for Æstetiske fag. Den studerende kan vælge at følge undervisningsforløb på andre institutter inden for Det Humanistiske Fakultet, eller prøven kan aflægges på baggrund af selvstudium under vejledning.
Som emnestudie I:
Prøveform: Skriftlig og mundtlig prøve, omfang maks. 5 sider pr. studerende, 30 min. eksamination inklusive bedømmelse
Nærmere bestemmelser:
Prøven tager udgangspunkt i en synopsis, der indleveres på en af studienævnet fastsat dato før prøvens afholdelse. Der skal desuden fastsættes et af faglæreren godkendt pensum af et nærmere angivet omfang. Synopsen kan udarbejdes individuelt eller af en gruppe. Den mundtlige prøve er individuel.
Prøveform: Fri skriftlig hjemmeopgave, omfang maks. 15 sider pr.studerende
Nærmere bestemmelser: Opgaven udarbejdes individuelt eller af en gruppe, således at hele opgaven, undtagen problemformulering og konklusion, kan gøres til genstand for individuel bedømmelse.
