[Forside] [Hovedområder] [Perioder] [Udannelser] [Alle kurser på en side]
Ved bedømmelsen lægges vægt på, i hvilket omfang den studerende
Emnestudiet deles af tre undervisere, Maria Fabricius Hansen, Mogens Nykjær og Peter Brix Søndergaard, der hver behandler forskellige aspekter af begrebet og fænomenet "manierisme". Manierisme er en stil- og periodebetegnelse for 1500-tallets og det tidlige 1600-tals kunst, men betegnelsen bruges også transepokalt: Man kan konstatere 'manieristiske' træk i kunst og design også i andre perioder, fx i det 20. og 21. århundrede.
I emnestudiet vil der være mulighed for at beskæftige sig med manierismetematikken ud fra forskellige synsvinkler, både historisk og i samtiden; både i dansk og international kunst, arkitektur og design; både empirisk og teoretisk. Kurset er tilrettelagt, så det taler frugtbart sammen med forårets kursus i Kunstteori og æstetik.
Emnestudiet består af tre moduler fordelt over to ugentlige undervisningsdage. Kurset baseres på aktiv deltagelse med værkanalyser fra de studerendes side. OBS: Tilmelding gælder hele kurset og omfatter alle tre blokke.
I forbindelse med kurset afholdes under forudsætning af fornøden tilslutning en ekskursion til Rom, hvor vi skal se på haver, bygninger og billedkunst fra den historiske manierisme og perspektivere med design og arkitektur fra det 20.-21. århunderede.
Nedenfor følger beskrivelsen af de tre moduler.
Maria Fabricius Hansen:
Grotesk! Kunstig natur og naturlig kunst i manierismens Italien
I 1500-tallets italienske kultur forenes arven fra højrenæssancen, inspirationen fra antikken og idealet om naturlighed med bevidstheden om, at kunst netop ikke er natur - og resultatet er ofte overmåde spændingsfyldt og mærkværdigt.
Forholdet mellem kunst og natur blev udforsket i alle kunstarter og med bemærkelsesværdige og bizarre resultater. I kurset skal vi se på arkitektur, haver, billedkunst, kunsthåndværk og kunstkamre. Et gennemgående tema vil være grotesken, som var en påfaldende populær ornamentform i perioden. I grotesken er manierismens fascination af det hybride, monstrøse, fordrejede og foranderlige åbenlys, og groteskerne er samtidig interessante, fordi de på én gang afspejler et ældre kunst- og natursyn, der stadig var gyldigt i 1400-1500-tallet, og peger frem mod et moderne kunstbegreb og en moderne naturopfattelse.
Mogens Nykjær
Manierisme og Modreformation
I årene 1545-1563 blev der på kirkemødet i Trento i Norditalien (Tridentinerkonciliet) arbejdet på højtryk for at gen- og nytænke hele den katolske Kirkes tankebygning. Konciliet er den grundlæggende aktivitet i det, vi kalder Modreformationen, d.v.s. den katolske "reaktion" mod de protestantiske bevægelser i Nord- og Centraleuropa. På det store kirkemøde blev også kunsten diskuteret, nærmere betegnet kunstens rolle i den aktuelle og forestående kirkekamp. I kampen om sjælene. Og i anden halvdel af 1500-tallet og begyndelsen af 1600-årene møder vi en ny kunst skabt i spændingsfeltet mellem manierismens vildeste eksperimenter og en lige så "vild" og kompromisløs religiøs grebethed og en militant propaganda. Det gælder for både arkitektur og billedkunst. Vi vil studere faser i denne kunstneriske smeltedigel med centrer i Rom (den sene Michelangelo, jesuiterne og de øvrige nye religiøse ordner og kunsten, Caravaggio), Venezia (Tintoretto) og Spanien (Escorial og Philip II's kunstnere, El Greco).
Peter Brix Søndergaard
Weird-ism: Moderne manierismer
I 1957 arbejdede G. R. Hocke i sin manierisme-rehabiliterende Verden som labyrint med klassik og manierisme som ahistoriske konstanter. Kurset vil tage udgangspunkt i en lignende, men dog mere pragmatisk motiveret og historisk forpligtet tolkning af 'manierisme' som noget, der i større eller mindre grad afviger fra en dominerende norm. Således mobiliserede og aktualiserede arkitekten Robert Venturi i sin tid (1966) den historiske manierisme som korrektiv til den normgivende Internationale Stil i sin hyldest til The Strip i Las Vegas som en slags neo-manierisme. Også begreber som 'camp' og 'kitsch' peger i retning af lignende problemstillinger og vil blive inddraget. Kurset vil udover arkitektur primært inddrage materiale fra design- og modehistorien.
Den studerende skal aflægge prøve i enten Emnestudie I eller Praktik A i modulet Emnestudier/valgfag.
Maria Fabricius Hansen, Mogens Nykjær og Peter Brix Søndergaard
Emnestudierne kan tages i sammenhæng med undervisningsforløb udbudt på Afdeling for Kunsthistorie eller på en af de andre afdelinger på Institut for Æstetiske fag. Den studerende kan vælge at følge undervisningsforløb på andre institutter inden for Det Humanistiske Fakultet, eller prøven kan aflægges på baggrund af selvstudium under vejledning.
Tirsdage 8-11 og onsdage 8-11. Første gang tirsdag d. 3. feb.
Shearman, J., Mannerism , Penguin Books, Harmondsworth 1967.
Tirsdage bygn. 1584, lok. 120 og onsdage bygn. 1584, lok. 212
Som Emnestudie I:
Fri skriftlig hjemmeopgave, omfang maks. 15 sider pr.studerende
Nærmere bestemmelser: Opgaven udarbejdes individuelt eller af en gruppe, således at hele opgaven, undtagen problemformulering og konklusion, kan gøres til genstand for individuel bedømmelse.
Som emnestudie II:
Skriftlig og mundtlig prøve, omfang maks. 5 sider pr. studerende, 30 min. eksamination inklusive bedømmelse
Nærmere bestemmelser: Prøven tager udgangspunkt i en synopsis, der indleveres på en af studienævnet fastsat dato før prøvens afholdelse. Der skal desuden fastsættes et af faglæreren godkendt pensum af et nærmere angivet omfang. Synopsen kan udarbejdes individuelt eller af en gruppe. Den mundtlige prøve er individuel.
I forbindelse med andre eksamensdiscipliner: se studieordningen.
