[Forside] [Hovedområder] [Perioder] [Udannelser] [Alle kurser på en side]
Hovedformålet med feltturen til Vietnam er at give deltagerne praktisk erfaring med den teori og de eksempler, der er blevet dækket i kurset "Tropical Ecosystems, Management and Development" (10 ECTS) og det efterfølgende kursus "Project Formulation in Tropical Ecosystems, Management and Development". Deltagerne vil få en dybere forståelse for de udfordringer udviklingslande oplever i forbindelse med naturressourceforvaltning specielt i forhold til de forskelligartede ønsker som interessenterne i området har. Feltkurset vil i 2009 blive udbudt i samarbejde med Cantho University, Vietnam.
Hele kurset er obligatorisk.
Deltagerne vil besøge vigtige tropiske økosystemer så som mangrove, koralrev, tropiske vådområder, tropiske øer og Mekong Deltaet og herudover menneskeskabte habitater såsom rismarker, akvakulturdamme og frugthaver. Naturressourceforvaltningen af økosystemerne vil blive observeret og diskuteret. I nogle af områderne vil konflikterne mellem naturbevaring og økonomisk udvikling være tydelig og kompleks. Potentielle løsningsforslag til disse problemer/konflikter vil blive diskuteret.
Feltkurset indeholder desuden besøg i ministerier, lokale forvaltninger og en række udviklingsprojekter. Udviklingsprojekterne vil variere mht. hvilke naturressourcer, der forvaltes (koralrev, mangrove eller vådområde) og i størrelse og budget. Ligeledes vil den implementerende organisation variere (konsulentfirmaer, universiteter, udviklingsbanker etc.).
Deltagerne vil herudover få praktisk erfaring med at udføre et mindre projekt i en tropisk kontekst.
Når kurset er afsluttet forventes deltageren at kunne:
Kurset er en overbygning på kurset "Tropical Ecosystems, Management and Development" og kan kun følges efter, dette er blevet fulgt.
Kurset er et multidisciplinært kursus og studerende fra Naturvidenskab, Samfundsvidenskab, Humaniora, Teologi, Sundhedsvidenskab og Jordbrugsvidenskab kan deltage i kurset. Studerende med en bachelor grad har højeste prioritet.
Kurset forudsætter aktiv deltagelse i diskussioner og øvelser og gode engelskkundskaber er derfor en forudsætning, da kurset altid undervises på engelsk.
Deltager betaling: Deltagerne vil betale deres flybillet til Vietnam, vaccinationer, rejseforsikring, visum samt hoteller i Vietnam (ca. 14.000 DKK) (hvis flybilletten købes sent vil prisen generelt stige). Transport i Vietnam (inklusiv indenrigsflyvninger) bliver dækket af Center for Tropisk Økosystem Forskning.
Annika Büchert Lindberg , Det Naturvidenskabelige Fakultet
Donald Macintosh, Centre for Tropical Ecosystems Research, AU
14 hele dage
Møder og gruppediskussioner: med ministerier, rådgivere, projektmedarbejdere, lokal forvaltning, universitetsundervisere og udstationerede danskere.
Feltture: til koralrev, mangrove vådområder, landbrugsland og skove.
Mini-projekter (inklusiv rapportskrivning og præsentation). Miniprojekterne skal fokusere på konflikter/problemer/muligheder mellem naturbeskyttelse/bæredygtigt miljø og fattigdomsbekæmpelse og bæredygtigt levebrød. De fire projekttemaer vil blive formuleret.
1: Baggrundsinformation om Vietnam
2: Specifik information om habitater og organisationer, der besøges
3: Udvalgte projektdokumenter
Rapporten om mini-projektet afleveres inden 1. september 2009.
Det Naturvidenskabelige Fakultet