Vær opmærksom på at dette website indeholder et arkiv med historiske data. Det aktuelle kursuskatalog findes på kursuskatalog.au.dk

AU kursuskatalog arkiv

[Forside] [Hovedområder] [Perioder] [Udannelser] [Alle kurser på en side]

Populationsøkologi ( forår 2009 - 5 ECTS )

Rammer for udbud

  • Uddannelsessprog: dansk
  • Niveau: Grundkursus
  • Semester/kvarter: 3. kvarter
  • Timer per uge: 3-6
  • Deltagerbegrænsning: Ingen
  • Undervisningssted: Århus
  • Hovedområde: Det Naturvidenskabelige Fakultet
  • Udbud ID: 14004

Formål

At give deltagerne et grundlæggende kendskab til de principper og mekanismer, der kontrollerer populationers udbredelse, vækst og dynamik, samt betydningen af disse for strukturen af dyre og plantesamfund. Det tilstræbes at deltagerne opnår færdigheder i at vurdere populationsøkologiske problemstillinger.

Obligatorisk program

3 afleveringsopgaver + feltprojekt.

Indhold

I kurset gives en introduktion til de grundbegreber og metoder, der anvendes i moderne populationsøkologi. Betydningen af abiotiske og biotiske faktorer for arters udbredelsesmønster og betydningen af samspillet mellem populationer (herbivori, predation, konkurrence, parasitisme m.v.) for deres dynamik gennemgås på basis af både teoretiske modeller og empiriske data.

I teoretiske øvelser lægges vægt på at deltagerne lærer at benytte de gennemgåede begreber og modeller til at vurdere populationsøkologiske problemstillinger, ligesom der lægges vægt på diskussion af sammenhæng mellem teori og empiri. På et afsluttende økologisk feltkursus af 5 dages varighed udføres en praktisk undersøgelse af en udvalgt økologisk problemstilling, og der skrives en rapport.

 

Læringsmål

Når kurset er færdigt forventes den studerende at kunne:

  • Beskrive faktorer, der har betydning for arters geografiske udbredelse.
  • Konstruere livstabeller (herunder generere demografiske parametre).
  • Beskrive hvordan livstabellens demografiske parametre påvirker populationers vækst og livshistorie.
  • Foudsige populationers vækst og udfald af interaktioner mellem arter med anvendelse af simple teoretiske modeller (f.eks. modeller for vækst hos populationer med intraspecifik og interspecifik konkurrence, prædation, mutualisme, sygdom).
  • Fremskrive populationers vækst ved benyttelse af alders- og livsstadiestrukturerede matricer.
  • Kommentere og diskutere populationsøkologiske problemstillinger i relation til eksempler fra naturlige populationer med udgangspunkt i teoretiske modeller, herunder argumentere for en populations fremtidsudsigter.
  • Sammenligne effekten af interaktioner indenfor og mellem arter og vurdere de væsentligste årsager til en arts/populations fremgang/tilbagegang.

Faglige forudsætninger

Ingen

Underviser

Yoko L. Dupont og gæsteforelæsere

Undervisnings- og arbejdsform

2 x 1 F og 1 x 1 F per uge i 7 uger

1 x 3 TØ per uge i 6 uger

Økologisk feltprojekt (5 dage i juli). Der vælges mellem at deltage i økologisk feltprojekt i "Populationsøkologi" eller i "Systemøkologi". Den studerende deltager således kun i ét økologisk feltprojekt.

 

Litteratur

Krebs, C.J.: "Ecology" , 6 th edition, 2008 (Benjamin Cummings)

Kompendium i Populationsøkologi (Købes på Informationskontoret)

 

Kursushjemmeside

www.aula.au.dk

Eksamensterminer

Ordinær eksamen: 3. kvarter

Reeksamen: August

Udbyder

Biologisk Institut

Indgår i følgende studieordninger

Bacheloruddannelsen i Biologi
Sidefaget i Biologi

Studieordning og bedømmelse

2. del af sidefaget i biologi

  • Skriftlig, bedømt efter 7-skala med ekstern censur

Grundfaget i biologi

  • Skriftlig, bedømt efter 7-skala med ekstern censur

Sidefag i biologi

  • Skriftlig, bedømt efter 7-skala med ekstern censur

Sidefaget i biologi

  • Skriftlig, bedømt efter 7-skala med ekstern censur


  • Tre timers skriftlig eksamen. Tilladte hjælpemidler: Lommeregner, lærebog, kompendie og noter.
  • Bedømmelse efter 7-trin skalaen
  • Ekstern censor.

Det er en forudsætning for at kunne gå til eksamen, at den studerende  har fået godkendt 3 obligatoriske afleveringsopgaver.