Vær opmærksom på at dette website indeholder et arkiv med historiske data. Det aktuelle kursuskatalog findes på kursuskatalog.au.dk

AU kursuskatalog arkiv

[Forside] [Hovedområder] [Perioder] [Udannelser] [Alle kurser på en side]

U IPR Ingeniørpraktik ( forår 2009 - 30 ECTS )

Rammer for udbud

  • Uddannelsessprog: dansk
  • Niveau: Bachelor
  • Semester/kvarter: 8. semester
  • Timer per uge: Fuld tid i ca. 12 uger
  • Deltagerbegrænsning: Ingen
  • Undervisningssted: Herning
  • Hovedområde: Det Samfundsvidenskabelige Fakultet
  • Udbud ID: 15670

Formål

 

Formålet med ingeniørpraktikken er at give den studerende viden og forståelse for praktiske forhold i relation til uddannelsen gennem et lønnet praktikophold i en virksomhed.

Praktikdelen skal bidrage til at give den studerende praktiske færdigheder, kendskab til forretnings- udviklingsprocesserne inden for det valgte område, kendskab og forståelse for anvendelse af teoretiske modelleres anvendelse i praksis samt kendskab til organisatoriske forhold herunder kulturforståelse, samarbejdsrelationer mellem funktionsområder og i teams samt projektarbejde.

Kendskab til ingeniørmæssige metoder, således at den studerende i sit videre studium og senere virke i størst mulig omfang positivt kan inddrage kendskabet til nævnte forhold.

Ingeniørpraktikken skal desuden give mulighed for at dokumentere, i hvilket omfang den studerende har opfyldt væsentlige sider af uddannelsens formål.

Indhold

 

Praktikkens faglige indhold kan spænde over alle de ingeniørmæssige og merkantile områder, uddannelsen indeholder/lægger op til: Forretningsudvikling herunder bl.a. Markedsanalyser - Teknisk marketing - Teknisk salg - Behovsundersøgelser - Produktrevision - Idé og konceptudvikling - Design Specifikation - Forretningsplaner - Teamudvikling - Konstruktion - Produktionsudvikling - Innovationsprocesser - Kompetenceudvikling. 

Personlig udvikling

 

Praktikperioden skal bl.a. udvikle den studerendes evne til at opstille og forfølge personlige samt faglige målsætninger, at kommunikere på dansk og fremmedsprog med en høj grad af korrekthed og professionalisme samt at dokumentere den studerendes evne til at anvende teorier og metoder inden for teknik, design, økonomi og international markedsføring.

Det forudsættes, at den studerende etablerer og udbygger såvel interne som eksterne netværk i forbindelse med gennemførelsen af praktikperioden.

Faglige forudsætninger

Alle kurser til og med 6. semester skal være bestået.

Underviser

Praktikvejlederen

Undervisnings- og arbejdsform

Selvorganiserende "Active learning"

Dansk

Litteratur

Det forventes, at den studerende på eget initiativ skaffer sig adgang til og læser den litteratur, der viser sig nødvendig for at udføre de stillede opgaver på tilfredsstillende måde. Praktikvejlederen kan konsulteres omkring valg af specialelitteratur.

Læringsmetoder i %

Selvorganiserende "Active learning"                             100 %

Pensum

Ca. 500 sider

IT-færdigheder

Ingen krav

Beståelseskrav

 

Kurset er et godkendelsesfag, der evalueres Godkendt/ Ikke godkendt ud fra virksomhedens praktikerklæring, praktikrapporten samt rejsebreve.

Det er en forudsætning for at kunne genoptage studiet, at praktikken har fået bedømmelsen Godkendt.

Kriterier for målopnåelse

 

Gennem praktikrapporten skal den studerende sandsynliggøre følgende:

 

Evnen til at anvende teorier/modeller/værktøjer gennemgået i studiets første 6. semestre.

Evnen til at indhente ny viden målrettet mod den problemstilling, der skal løses under praktikforløbet.

Evnen til at arbejde problemorienteret med praktiske problemstillinger i virksomheden.

Evnen til at reflektere over egen personlig- og faglig udvikling i praktikforløbet.

Bedømmelse

1. Praktikrapport

Praktikanten skal ved afslutningen af praktikforløbet udarbejde en praktikrapport, der indeholder en beskrivelse af de udførte arbejdsopgaver og opnåede resultater. Ydermere skal rapporten indeholde en beskrivelse af den faglige og personlige udvikling som praktikanten har gennemløbet i praktikperioden.

Rapporten skal være på ca. 10 A4 sider og udfærdiges på engelsk, når praktikken afholdes i udlandet.

Rapporten færdiggøres umiddelbart inden afslutningen på praktikopholdet og skal godkendes af praktikvirksomheden inden afrejsen.

Praktikrapporten afleveres til praktikvejleder senest 1 ugen efter praktikperiodens afslutning. 

2. Praktikerklæring

Ved afslutningen af praktikopholdet skal praktikvirksomheden udfylde det af AU-HIH udarbejdede skema til evaluering af praktikopholdet, herunder bl.a. om fravær. Skemaet er placeret som et bilag til praktikkontrakten. Erklæringen sender virksomheden direkte til AU-HIH.

3. Rejsebreve

Derudover udarbejder den studerende løbende hen over praktikperioden 2 stk. rejsebreve à 1-4 A4 sider, hvor erfaringer fra praktikforløbet nedskrives. Rejsebrevene kan indeholde alt fra praktiske forhold mht. bolig, en beskrivelse af en typisk dag på dit praktiksted over til refleksion over faglig og personlig udvikling. Du bestemmer selv indhold og form. Brevene skal indlæses på Blackboard og er en forudsætning for at få sin praktik godkendt.