[Forside] [Hovedområder] [Perioder] [Udannelser] [Alle kurser på en side]
Ved bedømmelsen af prøvepræstationen vil der blive lagt vægt på, i hvor høj grad den studerende
I årene efter 2. verdenskrig orienterede Danmark sig i retning af Norden. Der blev etableret et fælles dansk-svensk arbejdsmarked (1946), man dannede den nordiske pasunion (1951) og Nordisk Råd (1952), og de nationale statsborgerskabsrettigheder blev i sidste halvdel af 1940'erne og 1950'erne gradvis udvidet til at omfatte alle nordiske statsborgere.
Danskerne og de danske politikere var indstillet på at gå langt videre i samarbejdet med de øvrige nordiske lande end i samarbejdet med det øvrige Europa. I 1947 indledtes der på dansk initiativ forhandlinger om oprettelsen af et nordisk fællesmarked, og disse forhandlinger fortsatte helt frem til 1959, selv om der med beslutningen om dannelsen af et europæisk fællesmarked i 1955 fremkom et klart alternativ til de nordiske fællesmarkedsplaner. I årene 1968 foreslog den danske regering nye drøftelser om et nordisk fællesmarked (NORDEK), og først efter disse forhandlingers sammenbrud i 1970 meldte Danmark sig ind i EF (i 1973).
Inden for sikkerhedspolitikken var Danmark også stærkt interesseret i en nordisk løsning. I 1948-49 gjorde den danske regering en stor indsats i diskussionerne om dannelsen af et skandinavisk forsvarsforbund. Planerne kuldsejlede imidlertid, og Danmark og Norge meldte sig ind i NATO i 1949.
Undervisningen vil koncentrere sig om det centrale spørgsmål om, hvorfor et flertal af danskere og danske politikere i hele den første generation efter 2. verdenskrig foretrak et nordisk samarbejde frem for Danmarks deltagelse i den bredere vesteuropæiske integration. Hvorfor var man i 1940'erne, 1950'erne og 1960'erne så interesseret i Norden? Hvorfor ville man absolut afprøve en nordisk løsning på de sikkerhedspolitiske problemer, før man meldte sig ind i det bredere vestlige samarbejde? Og hvorfor skulle der gå næsten 20 år fra EF blev oprettet, til Danmark tilsluttede sig?
Et andet centralt spørgsmål vil være, hvorfor det nordiske samarbejde trods den store opbakning i befolkningen og blandt politikerne ikke blev en succes inden for det sikkerhedspolitiske og markedspolitiske område, mens det på andre områder (f.eks. inden for kultur, arbejdsmarked, miljøpolitik og socialpolitik) var flere årtier foran det bredere europæiske samarbejde.
Efter 1973 blev det nordiske samarbejde fortsat kraftigt udbygget, men Norden og Europa blev nu ikke længere set som alternativer til hinanden. Det nordiske samarbejde og den europæiske integration blev Norden og Europa blev herefter betragtet som to forskellige typer samarbejde, som gensidigt supplerede hinanden.
Vi vil se på baggrunden for dette skift og for Danmarks politik i forbindelse med den fortsatte udbygning og udvikling af begge samarbejder i løbet af de seneste 30 år. Mens der efter 1973 fortsat var bred opbakning til det nordiske samarbejde, blev uenigheden om Danmarks deltagelse i den europæiske integration en fortsat kilde til splittelse både mellem politikerne og i befolkningen.
Et centralt spørgsmål i den sidste del af undervisningen vil derfor være, hvad der var baggrunden for den store splittelse, som fortsat kom til udtryk f.eks. i forbindelse med folkeafstemningerne om EF-pakken i 1986, om Maastricht-traktaten i 1992/1993, om Amsterdam-traktaten i 1998 og om den fælles mønt i 2000.
Ethvert af modulerne Historisk emne 1, Historisk emne 2, Historisk emne 3 og Valgfrit emne skal føje et kvalitativt nyt aspekt til studiet. Der må således ikke være både tematisk og kronologisk sammenfald mellem nogle af disse studerede emner.
Historisk emne 1 og Historisk emne 2 skal desuden placeres således, at det ene lægger hovedvægten før, og det andet lægger hovedvægten efter 1789. Det ene emne skal lægge hovedvægten på europæisk historie og/eller verdenshistorie, det andet skal lægge hovedvægten på dansk og/eller nordisk historie.
Den studerende kan først indstille sig til prøverne i Historisk emne 2 og 3, når prøverne i Historisk metode 1 og Historisk emne 1 er beståede.
Lars Hovbakke Sørensen
Undervisningen foregår på hold som en dialog mellem underviseren og den studerende. Undervisningen belyser i særlig grad arbejdet med historisk kildemateriale.
Dansk
Litteratur: Lars Hovbakke Sørensen: Slagsbrødre eller broderfolk. Nordens historie gennem 1300 år (Aschehoug 2004) + De Nordiske Fællesskaber. Myte og realitet i det nordiske samarbejde. Den jyske Historiker, vol. 69/70, 1994 (1994) + et kompendium med diverse andre tekster.
Tirsdag 9-11, bygning 1453 , lokale 125 (Nobelparken)
Torsadg 12-14, bygning 1410, lokale 039
