AU kursuskatalog arkiv

Historisk Emne 3, Historiebrug: Brug og misbrug af middelalder- og renæssancehistorie, hold II ( forår 2009 - 10 ECTS )

Rammer for udbud

• Uddannelsessprog: dansk
• Niveau: Bachelor
• Semester/kvarter: 4. semester
• Timer per uge: 1x3 timer
• Deltagerbegrænsning: 30
• Undervisningssted: Århus
• Hovedområde: Det Humanistiske Fakultet
• Udbud ID: 12418

Formål

Ved bedømmelsen af prøvepræstationen vil der blive lagt vægt på, i hvor høj grad den studerende

• her kendskab til det historiske fagområde
• kan opstille og analysere en problemstilling, der drejer sig om, hvordan fortiden er blevet fortolket og bearbejdet af eftertiden til at fremme en række formål
• kan relatere eksempler på brug af fortiden til såvel den fortid, der henvises til, som til den eftertid, hvor brugen finder sted.

Indhold

Formålet med kurset er at undersøge, hvordan middelalderens og renæssancens historie er blevet brugt og misbrugt i eftertiden. Med baggrund i teorier om historiebrug skal vi diskutere forholdet mellem faghistorie og politisk og kommerciel udnyttelse af fortiden. Er det overhovedet muligt at 'bruge' historien, gøre den 'anvendelig', uden samtidig at gøre vold på historiefaglige principper om tilstræbt objektivitet, videnskabelighed og redelighed? Omvendt: Giver det mening at beskæftige sig videnskabeligt med historie, hvis historien ikke bruges til noget, hvis faghistorikernes viden aldrig gøres samfundsmæssigt anvendelig/tilgængelig? Er det tilladeligt at tjene penge på historie? Er det tilladeligt at henvise til historien i forbindelse med aktuelle politiske debatter? Formålet med kurset er ikke at fælde moralske domme over, men mere at analysere, konkret brug/misbrug af historien. Ikke desto mindre er disse spørgsmål centrale i diskussionen og analysen af, hvad historie bruges til.

Kurset vil koncentrere sig om en række nyere eksempler på brug/misbrug af Danmarks middelalder og renæssance, men vi skal også se eksempler fra udlandet. Vi skal blandt andet analysere Middelalderåret 1999 og Renæssanceåret 2006. Oplevelsesøkonomi, museer, monumenter, film, tegneserier, romaner, reenactment, politiske statements og historisk branding af kommercielle produkter er blandt de emner, vi skal beskæftige os med.

For rigtigt at kunne tage stilling til konkrete eksempler på historiebrug, må man have en vis viden om den fortid, der bruges i nutiden. Et formål med kurset er derfor at bibringe den nødvendige viden om den relevante historiske kontekst for hvert af de valgte eksempler på historiebrug.

Faglige forudsætninger

Ethvert af modulerne Historisk emne 1, Historisk emne 2, Historisk emne 3 og Valgfrit emne skal føje et kvalitativt nyt aspekt til studiet. Der må således ikke være både tematisk og kronologisk sammenfald mellem nogle af disse studerede emner.

Den studerende kan først indstille sig til prøverne i Historisk emne 2 og 3, når prøverne i Historisk metode 1 og Historisk emne 1 er beståede.

Underviser

Jeppe Büchert Netterstrøm

Undervisnings- og arbejdsform

Undervisningen foregår på hold som en dialog mellem underviseren og den studerende, og ikke-skriftlige kilder skal indgå i undervisningen

Dansk

Litteratur

Et antal artikler og uddrag fra bøger, der samles i et kompendium:
Jeppe B. Netterstrøm: "Den danske stat og voldsmonopolet 1400-1660". I På sporet af staten. Dansk statsdannelse mellem middelalder og enevælde ,

Tid og sted

Onsdag 9-12, bygning 1410, lokale 044

Studieordning og bedømmelse

Grundfaget i historie

• Mundtlig, bedømt efter 7-skala med intern censur