Vær opmærksom på at dette website indeholder et arkiv med historiske data. Det aktuelle kursuskatalog findes på kursuskatalog.au.dk

AU kursuskatalog arkiv

[Forside] [Hovedområder] [Perioder] [Udannelser] [Alle kurser på en side]

Historisk Emne 3: Historiebrug og den græske oldtid fra 1800 til 2006, hold I ( forår 2009 - 10 ECTS )

Rammer for udbud

  • Uddannelsessprog: dansk
  • Niveau: Bachelor
  • Semester/kvarter: 4. semester
  • Timer per uge: 1x3 timer
  • Deltagerbegrænsning: 30
  • Undervisningssted: Århus
  • Hovedområde: Det Humanistiske Fakultet
  • Udbud ID: 12417

Formål

Ved bedømmelsen af prøvepræstationen vil der blive lagt vægt på, i hvor høj grad den studerende

  • her kendskab til det historiske fagområde
  • kan opstille og analysere en problemstilling, der drejer sig om, hvordan fortiden er blevet fortolket og bearbejdet af eftertiden til at fremme en række formål
  • kan relatere eksempler på brug af fortiden til såvel den fortid, der henvises til, som til den eftertid, hvor brugen finder sted.

Indhold

Da John Stuart Mill i 1866 fremsatte den iagttagelse, at det vigtigste slag i Englands historie ikke var slaget ved Hastings i 1066 e. Kr., men derimod slaget ved Maraton i 490 f. Kr., trak han på en længe prøvet akademisk diskurs, der spekulerede i modsætningerne mellem Europa og Orienten, og i de kontrafaktiske scenarier fra den græsk-romerske oldtid. Den athenske sejr over perserne ved Maraton blev på denne måde den begivenhed, der alene forklarede, hvorfor den senere vesteuropæiske kultur kunne vokse frem. Sejren forhindrede, at grækerne og efter dem den vestlige kulturkreds "sank ned i orientalsk despotisme". Edward Said påviste for år tilbage, at præmisserne for studiet af forholdet mellem Europa og "Orienten" blev skabt som et resultat af grækernes sejr over perserne i perserkrigene 499 - 479 f.v.t. Allerede grækerne selv spekulerede altså i denne "dem" og "os" modsætning, og man kan med nogen ret hævde, at athenernes "opfindelse" af historieskrivningen netop skal tilskrives athenernes behov for at dokumentere og især diskutere, reflektere og udnytte fortiden til brug for egen identitetsdannelse. I den forbindelse er det især athenernes brug af egen fortid, som frelser af Hellas, som ideologisk argument for imperiebyggeri og som "jordfødte", oprindelige beboere af Attika, der påkalder sig opmærksomhed.

Athens græske modsætning, Sparta, skabte også i oldtiden en samfundsorden, hvis tilblivelse og udvikling rekonstrueredes i historieskrivningen. Det er især denne mulighed for at samlæse og studere to meget forskellige oldgræske samfundstyper, der op i historien fastholdt oldtiden som studieobjekt og referenceramme. Det er bemærkelsesværdigt, at fascinationen af den græske oldtid i nyere tid i udgangspunktet omhandlede "kasernestaten" Sparta, mens man først med de europæiske revolutioner i 1800-tallet fattede sympati og interesse for det demokratiske Athen. Eksempelvis drog danske kulturpersonligheder i 1800tallet til Grækenland for enten at finde udtryk for "den demokratiske arkitektur" eller for at studere Perikles´ efterkommere - men fandt i stedet med P. O. Brønsteds ord blot "simple orientalere".

Kursets formål er at give et indblik i og forståelse for hvordan den græske oldtids historie har været anvendt fra omkring o. 1800 til 2006 som inspiration, aversion og kausalhistorisk så vel som kulturhistorisk referenceramme.

Faglige forudsætninger

Den studerende kan først indstille sig til prøverne i Historisk Emne 2 og 3, når prøverne i Historisk Metode 1 og Historisk Emne 1 er bestået.

Underviser

Jens Krasilnikoff

Undervisnings- og arbejdsform

Undervisningen foregår på hold som en dialog mellem underviseren og den studerende, og ikke-skriftlige kilder skal indgå i undervisningen.

dansk

Litteratur

Kursus vil tage udgangspunkt i en kort introduktion til hovedlinierne i den græske oldtidshistorie, således som den findes i Aksel Damsgaard-Madsen, Grækenlands historie, Aarhus Universitetsforlag 1997.

Øvrig litteratur:
Mogens Herman Hansen, Det athenske demokrati - og vores, Museum Tusculanums forlag, 2005.
Christian Meier, From Athens to Auschwitz . The Uses of History . Harvard 2005.
Dertil vil undervisningen omfatte diskussion af filmene Troia, instrueret af Wolfgang Petersen og Alexander, instrueret af Oliver Stone.

Tid og sted

Torsdag 12-15, bygning 1411, lokale 247
eller
Tirsdag 10-13, bygning 1412, lokale 229

Begge hold starter i uge 7.

 

Studieordning og bedømmelse


Grundfaget i historie

  • Mundtlig, bedømt efter 7-skala med intern censur