[Forside] [Hovedområder] [Perioder] [Udannelser] [Alle kurser på en side]
Kurset er et tilbud uden for studieprogrammet. Det giver ikke ECTS.
Som studerende på Institut for Æstetiske Fag vil man undervejs i sit studieforløb støde på fransksproget litteratur. Hvis man aldrig har lært fransk, eller det bare er et stykke tid siden, er det en god ide at få taget hul på det eller få genopfrisket franskkundskaberne. Så har man en mulighed for selv at læse og danne sig en mening om teksterne, frem for kun at bruge allerede oversatte og dermed også allerede fortolkede tekster (hvis de da overhovedet findes i oversættelse). Også i den globaliserede verden, der ligger uden for og efter studiet, giver det ekstra muligheder at kunne læse på fransk.
Formålet med dette sprogkursus er at opbygge en vis læsefærdighed ved at give nogle redskaber til at trænge ind i det franske sprog. Omfanget af undervisningen afhænger af deltagerantallet og fastlægges derfor først endeligt, når vi kender dette. Vi forventer dog at undervisningen strækker sig over 8-12 dobbelttimer i forårssemestret. Der vil primært blive lagt vægt på at læse franske fag- og skønlitterære tekster. Det kunne f.eks. være tekster, eller uddrag af tekster, af Merleau-Ponty, Molière, Racine, Voltaire, Sartre eller Samuel Beckett, men ideen med kurset er, at det først og fremmest skal være en hjælp til at læse de fransksprogede tekster, som de studerende møder i deres læseplaner. Grammatik inddrages i det omfang det er nødvendigt for læseforståelsen, men mundtlig sprogfærdighed vil ikke indgå i kurset.
Undervisningen er fortrinsvis rettet mod studerende, der aldrig har lært fransk, samt dem, der kun har haft franskundervisning i et til to år. Der vil dog også kunne tages hensyn til lidt mere øvede læsere.
Der er tale om et tilbud, der ligger ud over læseplanen, og som finansieres af deltagernes betaling. Tilmelding er bindende og prisen er 500 kr., som skal indbetales kontant til instituttets økonomisekretariat på 3. sal i hovedbygningen i løbet af uge 3, dvs. senest fredag den 16. januar.
Ingen
Agnete Monrad
Torsdage 17-19
1. gang den 5. februar.
Dansk / Fransk
Bygn 1584, lok 112
Ingen prøve