AU kursuskatalog arkiv

Kulturkamp - kampen om kulturen. Strejftog i den moderne civilisationskritik. ( forår 2009 - 10 ECTS )

Rammer for udbud

• Uddannelsessprog: dansk
• Niveau: Kandidat / bachelor - jf. punktet Prøveform
• Semester/kvarter: 3. semester (dette er dog afhængigt af hvilken eksamen, der vælges - jf. punktet Prøveform)
• Timer per uge: 8 tirsdage (3/2, 10/2, 17/2, 24/2, 3/3, 10/3, 17/3, 24/3) á 3 timer.
• Deltagerbegrænsning: Ingen.
• Undervisningssted: Århus
• Hovedområde: Det Humanistiske Fakultet
• Udbud ID: 12617

Formål

I forbindelse med Seminareksamen lægges der vægt på i hvor høj grad den studerende:

• dokumenterer viden om og forståelse for en bestemt idéhistorisk problemstilling
• viser evne til selvstændigt at analysere og præsentere begreber og argumenter i deres historiske  kontekst.

I forbindelse med andre eksamensformer henvises til punktet Prøveform samt studieordningen for Kandidatuddannelse i idéhistorie.

Indhold

Med forskellige udgangspunkter har den vestlige civilisations- og kulturkritik de sidste 250 år sat spørgsmålstegn ved den herskende fremskridtstro, som oplysningen, naturvidenskaben og moderniteten synes at forsvare.

Civilisationskritikkens mange udformninger kunne tyde på, at den traditionelt har trivedes lige godt på begge politiske fløje og ofte skabt forbindelser på tværs af de forskellige ismer. Oplagte eksempler på dette er Marx' overtagelse af visse træk i den konservative kultur- og oplysningskritik, samt berøringsfladerne mellem radikalkonservatismens og frankfurterskolens anti-tænkning i 1920-30'erne. Kursets valg af litteratur vil afspejle denne melange.

I kurset vil vi komme omkring civilisationskritikkens forhold til livsfilosofien, til marxismen og konservatismen samt til avantgardebevægelser, til ideologikritik og modoplysning. Endvidere vil vi se på, hvordan civilisationskritikken og de til tider deraf afledte formuleringer om kulturkamp former sig efter den bipolære verdensordens sammenbrud i 1989.

Faglige forudsætninger

BA/MA students.

Underviser

Ph.d.-stipendiat Rikke Louise Peters.

Undervisnings- og arbejdsform

Undervisningen har karakter af seminarer.

Danish.

Litteratur

Den endelige litteraturliste er endnu ikke fastlagt, men følgende tænkere vil i tekstuddrag være repræsenteret: Rousseau, Marx, Kierkegaard, Nietzsche, Jünger, Spengler, Benjamin, Adorno, Sartre, Evola, Sloterdijk, Zizek og Safranski.

Bl.a. skal der læses:
Jean-Jacques Rousseau: Emile - eller om opdragelsen, Borgen 1997.
Max Horkheimer og Theodor W. Adorno: Oplysningens dialektik, Gyldendal 1995.
Frederik Stjernfelt og Søren Ulrik Thomsen: Kritik af den negative opbyggelighed, Vindrose 2005.

Det er en forudsætning for deltagelse, at man læser teksterne, men derudover er der fri adgang. I god tid inden undervisningsstart vil der på opslagstavlen blive informeret om tekster.

Tidspunkt

Tirsdagene den 3/2, 10/2, 17/2, 24/2, 3/3, 10/3, 17/3 & 24/3 kl. 10-13.

Sted

Bygn. 1465/lokale 616

Studieordning og bedømmelse

Grundfaget i idéhistorie

• Hj.opg. + mdt. ind., bedømt efter 7-skala med ekstern censur

Kandidatoverbygning i idehistorie

• Hj.opg., bedømt efter Bestået/ikke bestået med intern censur
• Hj.opg., bedømt efter 7-skala med intern censur

Kandidatoverbygning i idéhistorie

• Hj.opg., bedømt efter 7-skala med intern censur
• Hj.opg. + Mdt., bedømt efter Bestået/ikke bestået med intern censur

Kandidatuddannelsen i idehistorie

• Hj.opg., bedømt efter 7-skala med ekstern censur
• Hj.opg., bedømt efter 7-skala med intern censur
• Hj.opg. + Mdt., bedømt efter 7-skala med ekstern censur
• Hj.opg. + Mdt., bedømt efter Bestået/ikke bestået med intern censur
• Hj.opg. + Mdt., bedømt efter 7-skala med intern censur

Seminareksamen:

Skriftlig/mundtlig prøve. Bestået/ikke bestået.

Nærmere bestemmelser:

I tilknytning til det valgte seminar afleverer den studerende en synopsis på maks. 5 sider. Synopsen danner udgangspunkt for en efterfølgende mundtlig prøve af maks. 30 minuters varighed inkl. censur.

· Studerende, der følger den idéhistoriske kandidatuddannelses D-linje kan aflægge Udvidet seminareksamen i kurset (15 ECTS).

· Studerende fra andre kandidatuddannelser kan aflægges eksamen i kurset i form af Valgfag 1 (10 ECTS) eller Valgfag 2 (20 ECTS).

· I tilknytning til kurset kan studerende på den idéhistoriske kandidatuddannelse skrive Temaopgave 1 (20 ECTS), Temaopgave 2 (20 ECTS) samt Den fri opgave (20 ECTS)

Se nærmer herom i studieordningen for Kandidatuddannelse i idéhistorie.

Kurset fungerer tillige som emnekreds i forbindelse med Emneopgaven på den idéhistoriske bacheloruddannelse. Se nærmer herom i studieordningen for Bacheloruddannelse i idéhistorie.