[Forside] [Hovedområder] [Perioder] [Udannelser] [Alle kurser på en side]
I forbindelse med Seminareksamen lægges der vægt på i hvor høj grad den studerende:
I forbindelse med andre eksamensformer henvises til punktet Prøveform samt studieordningen for Kandidatuddannelse i idéhistorie.
Den filosofiske æstetik, der i midten af det 18. århundrede blev grundlagt af A.G. Baumgarten og videreført af Immanuel Kant, er siden blevet trængt i baggrunden af kunstfilosofi og kunstvidenskab. I Tyskland og Italien har man dog fortsat og videreudviklet den filosofiske æstetik som den filosofi om den æstetiske erfaring forstået som en form for sand erkendelse, den blev grundlagt som af Baumgarten. Vi skal på kurset beskæftige os med nogle positioner inden for den nyeste tyske filosofiske æstetik fra 1990 og frem, bl.a. Gernot Böhmes filosofi om atmosfære, Martin Seels tanker om det æstetiske skin og Wolfgang Welschs overvejelser over at tænke æstetisk. Takket være de nævnte positioners karakter vil vort arbejde med de tekster, de kommer til udtryk i, indebære diskussion af forholdet imellem sanseerfaring, æstetisk erfaring og erkendelse. Hvilken erkendelsesmæssig værdi har den æstetiske erfaring? Hvad lader den erkende og hvordan? Det vil også være relevant at inddrage begreber som 'guddommelighedserfaring' og 'erfaring af immanent transcendens' i diskussionen, da de nævnte positioner på én gang insisterer på sekulær immanens og kredser om æstetisk transcendens. Kan transcendensbegrebet frigøres helt fra religiøsiteten, og hvilket forhold er der i det hele taget mellem æstetisk og religiøs erfaring? Såfremt tiden slår til, vil der også være mulighed for at perspektivere de behandlede tyske positioner under inddragelse af samtidige italienske og/eller amerikanske tekster. Forhåndskendskab til de teoretikere, der er på programmet, er ikke nødvendigt, ej heller at man tidligere har beskæftiget sig intenst med den klassiske æstetik. For at sikre et vist niveau og en fælles referenceramme bedes alle deltagere imidlertid have læst følgende fire bøger inden kursets begyndelse: Skønhedens metamorfose (2001) , Historien som værk (2006), Skønhed - En engel gik forbi (2006) og Aglaias dans (2008). Kurset har seminarform, så der forventes aktiv deltagelse i form af oplæg og diskussion. Alle interesserede er velkomne, men vær opmærksom på, at nogle af de relevante tekster kun foreligger på tysk. Kurset giver mulighed for få genopfrisket eller forbedret sine tyskkundskaber.
KA/PH.D.-studerende.
Lektor, dr. phil. Dorthe Jørgensen.
Seminar med oplæg og diskussion.
Dansk.
Foruden de nævnte bøger af Dorthe Jørgensen endvidere udvalgte tekster af bl.a. Gernot Böhme, Martin Seel og Wolfgang Welsch.
Onsdage kl. 14-17. Første gang den 11. februar 2009.
Bygn. 1467 /lokale 130
Seminareksamen:
Skriftlig/mundtlig prøve. Bestået/ikke bestået.
Nærmere bestemmelser:
I tilknytning til det valgte seminar afleverer den studerende en synopsis på maks. 5 sider. Synopsen danner udgangspunkt for en efterfølgende mundtlig prøve af maks. 30 minuters varighed inkl. censur.
· Studerende, der følger den idéhistoriske kandidatuddannelses D-linje kan aflægge Udvidet seminareksamen i kurset (15 ECTS).
· Studerende fra andre kandidatuddannelser kan aflægges eksamen i kurset i form af Valgfag 1 (10 ECTS) eller Valgfag 2 (20 ECTS).
· I tilknytning til kurset kan studerende på den idéhistoriske kandidatuddannelse skrive Temaopgave 1 (20 ECTS), Temaopgave 2 (20 ECTS) samt Den fri opgave (20 ECTS)
Se nærmer herom i studieordningen for Kandidatuddannelse i idéhistorie.
Kurset fungerer tillige som emnekreds i forbindelse med Emneopgaven på den idéhistoriske bacheloruddannelse. Se nærmer herom i studieordningen for Bacheloruddannelse i idéhistorie.
