[Forside] [Hovedområder] [Perioder] [Udannelser] [Alle kurser på en side]
I forbindelse med Seminareksamen lægges der vægt på i hvor høj grad den studerende:
I forbindelse med andre eksamensformer henvises til punktet Prøveform samt studieordningen for Kandidatuddannelse i idéhistorie.
Man har inden for de seneste år kunnet se en opblomstring på den filosofiske venstrefløj. Skikkelser som Antonio Negri, Slavoj Zizek, Giorgio Agamben, Jacques Rancière og Alain Badiou har på hver deres måde forsøgt at genformulere en radikal venstreorienteret samfundskritik. Rancière og Badiou skiller sig imidlertid ud, for så vidt som de begge bestræber sig på at tænke politikken subjektivt . Det vil sige, at de ikke funderer deres samfundskritik på en tilstræbt objektiv (for eksempel sociologisk eller økonomisk) analyse af samfundet, men i stedet tager udgangspunkt i de bevægelser eller begivenheder, der peger i retning af et emanciperende opgør med det bestående. I kurset vil vi blandt andet undersøge, hvordan man på denne baggrund kan gentænke begreber og størrelser som lighed, demokrati, filosofi, kunst og menneskerettigheder.
Kurset vil bestå af seks gange fire timer. Deltagerne vil i videst muligt omfang blive inddraget gennem studenteroplæg og diskussioner.
BA/MA students.
Ph.d.-stipendiat Holger Ross Lauritsen.
Undervisningen har karakter af seminarer.
Danish
Alain Badiou (2007),
Grundrids af metapolitikken
, Slagmark.
Jacques Rancière (1998),
Disagreement
, University of Minnesota Press.
Uddrag fra:
Alain Badiou (2006),
Being and Event
, Continuum.
Alain Badiou (2007),
Etikken
, Philosophia.
Alain Badiou (2008),
Logics of worlds
, Continuum.
Alain Badiou (2008),
Meaning of Sarkozy
, Verso.
Jacques Rancière (2007),
Den uvidende lærer
, Philosophia.
Jacques Rancière (2006),
Hatred of Democracy
, Verso.
Jacques Rancière (2007),
On the Shores of Politics
, Verso.
Jacques Rancière (2004),
The Politics of Aesthetics: The Distribution of the Sensible
, Continuum.
Torsdagene den 5/2, 12/2, 19/2, 26/2, 5/3 & 12/3 kl. 13-17.
Bygn. 1465/lokale 226
Seminareksamen:
Skriftlig/mundtlig prøve. Bestået/ikke bestået.
Nærmere bestemmelser:
I tilknytning til det valgte seminar afleverer den studerende en synopsis på maks. 5 sider. Synopsen danner udgangspunkt for en efterfølgende mundtlig prøve af maks. 30 minuters varighed inkl. censur.
· Studerende, der følger den idéhistoriske kandidatuddannelses D-linje kan aflægge Udvidet seminareksamen i kurset (15 ECTS).
· Studerende fra andre kandidatuddannelser kan aflægges eksamen i kurset i form af Valgfag 1 (10 ECTS) eller Valgfag 2 (20 ECTS).
· I tilknytning til kurset kan studerende på den idéhistoriske kandidatuddannelse skrive Temaopgave 1 (20 ECTS), Temaopgave 2 (20 ECTS) samt Den fri opgave (20 ECTS)
Se nærmer herom i studieordningen for Kandidatuddannelse i idéhistorie.
Kurset fungerer tillige som emnekreds i forbindelse med Emneopgaven på den idéhistoriske bacheloruddannelse. Se nærmer herom i studieordningen for Bacheloruddannelse i idéhistorie.