[Forside] [Hovedområder] [Perioder] [Udannelser] [Alle kurser på en side]
Ved bedømmelsen af undervisningsdeltagelsen/prøvepræstationen vil der blive lagt vægt på i hvor høj grad den studerende:
Ordet "socialisationsteori" er et forholdsvist nyt begreb i teorihistorien, og det omhandler generelt forholdet mellem den enkelte og fællesskabet og tematiserer de forskellige opdragelses-, tilpasnings-, og identitetsdannelsesprocedurer, der tilsammen er med til at bestemme, hvorledes et individ optages i et givet kulturelt, politisk eller socialt fællesskab. Socialisationsteori spænder over felter som dannelse, pædagogik, psykoanalyse, sociologi, moralfilosofi, sprog- og magtteori.
Undervisningsforløbet vil udfolde sig som en gennemgang af udvalgte hovedværker og/eller uddrag heraf fra oplysningstiden til i dag. Undervejs vil oversigtsværket Klassisk og moderne pædagogisk teori (red. P.Ø. Andersen, T. Ellegaard og L.J. Muschinsky, Hans Reitzel 2007) blive inddraget. Første gang fremlægges en plan for anvendelsen af oversigtsværket.
Den overordnede plan ser ud som følger:
tirsdag den 3. februar (bemærk: 09.00-16.00)
1. Hvad er socialisationsteori? Historiske og tematiske perspektiver!
2. Richard Rorty: "Uddannelse, socialisation og individuation" (masterkopi forefindes fra 5. januar)
3. Fordeling af mundtlige oplæg (alle studerende laver et oplæg i løbet af semesteret - i grupper eller individuelt)
4. Socialisationsteoretiske strejftog fra Homer og Platon over Descartes, Kant og Nietzsche frem til Heidegger og Baudrillard. Som en anden spørge-Jørgen vil vi i et dialogisk-foredrag med musikeksempler bevæge os igennem mere end 2000 års idéhistorie for at finde ud af, hvordan vi skal leve livet. Denne tour de force vil blive gennemført med et vedvarende aktualiserende perspektiv: Oldtidens myteforståelse spændt ud i forhold til den moderne oplysningstænkning; da mennesket tog magten fra renæssancen og frem: individets dannelse som selvspejling og refleksion; det 20. århundrede som tavshedens eller kommunikationens tidsalder. Der vil undervejs blive perspektiveret til pædagogikken med nøgleord som: dannelse, selvdannelse, atomisering, fleksibilitet, omstillingsparathed, disciplinering.
tirsdag den 10. februar
Kant: "Beantwortung der Frage: Was ist Aufklärung?", dansk udg. "Besvarelse af spørgsmålet: Hvad er oplysning?", findes i
Oplysning, historie, fremskridt
, Slagmarks skyttegravsserie
tirsdag den 17. februar
Rousseau:
Emile eller om opdragelsen.
Første bog og Anden bog, s. 7-84 i forkortet udgave, Borgen 1997
tirsdag den 24. februar
Rousseau:
Emile eller om opdragelsen.
Tredje, Fjerde og Femte bog, s. 87-344 i forkortet udgave, Borgen 1997
tirsdag den 3. marts
Friedrich Nietzsche:
Zur Genealogie der Moral
. "Vorrede" og "Erste Abhandlung", dansk udg.
Moralens oprindelse
, side 15-57, Det lille Forlag 1993
tirsdag den 10. marts
1. Friedrich Nietzsche:
Zur Genealogie der Moral
. "Zweite Abhandlung", dansk udg. side 58-103 og "Dritte Abhandlung", dansk udg. side 104-177
2. Mundtlig midtvejsevaluering
tirsdag den 17. marts
Friedrich Nietzsche:
Über die Zukunft unsere Bildungsanstalten
, dansk udgave
Om vore dannelsesanstalters fremtid
(masterkopi forefindes første undervisningsgang)
tirsdag den 24. marts
Freud:
Das Unbehagen in der Kultur
, dansk udg.
Kulturens byrde,
med hovedvægten på kapitel I
tirsdag den 31. marts*
Max Weber:
Die protestantische Ethik und der Geist des Kapitalismus
, dansk udg.
Den protestantiske etik og kapitalismens ånd
tirsdag den 14. april
Foucault:
Surveiller et punir
, dansk udg.
Overvågning og straf
tirsdag den 21. april (bemærk: 09.00-16.00)
1. Ulrich Beck:
Risikogesellschaft
, dansk udg.
Risikosamfundet
, Kapitel 1 "Rigdomsfordelingens og risikofordelingens logik", s. 27-67
2. Opsummering og nye perspektiver ud fra Horkheimer & Adorno:
Oplysningens dialektik
(
Dialektik der Aufklärung
), afsnittene: Oplysningens begreb, Ekskurs I og II, dvs. med særlig vægt på Homer, Kant, Marquis de Sade, Nietzsche og Freud.
3. Skriftlig og mundtlig evaluering.
BA-studerende.
Lektor Ole Morsing og undervisningsadjunkt Peter Aaboe Sørensen.
Undervisnings- og arbejdsform: Forelæsninger med efterfølgende diskussion og nogle gange studenteroplæg (jf. punkt 3 under tirsdag den 3. februar i indholdsbekrivelsen)
Dansk
Bl.a. oversigtsværket: Klassisk og moderne pædagogisk teori (red. P. Ø. Andersen, T. Ellegaard og L. J. Muschinsky, Hans Reitzel 2007). Se under Indhold.
Tirsdage kl. 9.00 - 12.00. Første gang den 3. februar 2009.
Bygn. 1451/lokale 225.
Eksamen aflægges ved aktiv undervisningsdeltagelse.
Såfremt den studerende ikke opfylder kravene for aktiv undervisningsdeltagelse kan eksamen aflægges som en bunden mundtlig prøve af maks. 20 minutters varighed inkl. censur, hvor den studerende trækker et spørgsmål inden for disciplinens pensum og besvarer dette efter 20 minutters forberedelsestid med alle hjælpemidler.
Nærmere bestemmelser:
Aktiv undervisningsdeltagelse betyder aktiv, regelmæssig og tilfredsstillende deltagelse i undervisningen. Ved aktiv forstås, at man deltager i de med undervisningen forbundne aktiviteter (almindelig forberedelse, mundtlige oplæg, mindre skriftlige opgaver, etc.). Med regelmæssig forstås deltagelse i mindst 75 % af de udbudte timer jævnt fordelt over semestret. Ved tilfredsstillende forstås, at man har opnået det for beståelse af eksamen nødvendige niveau.
