Vær opmærksom på at dette website indeholder et arkiv med historiske data. Det aktuelle kursuskatalog findes på kursuskatalog.au.dk

AU kursuskatalog arkiv

[Forside] [Hovedområder] [Perioder] [Udannelser] [Alle kurser på en side]

Atletik ( forår 2009 - 5 ECTS )

Rammer for udbud

  • Uddannelsessprog: dansk
  • Niveau: Grundkursus på bacheloruddannelsen.
  • Semester/kvarter: 3. + 4. kvarter (1. studieår).
  • Timer per uge: 5
  • Deltagerbegrænsning: Ingen
  • Undervisningssted: Århus
  • Hovedområde: Det Naturvidenskabelige Fakultet
  • Udbud ID: 12667

Formål

Målet med kurset er, at de studerende inden for atletikken udvikler alsidige kompetencer til at integrere idrætspraksis herunder egne færdigheder samt relevant teori (atletikkens egenteori og støtteteori) i samarbejde med biomekanik.

Obligatorisk program

Der er mødepligt til de praktisk - teoretiske lektioner.

Indhold

Med udgangspunkt i atletikkens basismotoriske elementer arbejdes der både praktisk og teknisk med relevante atletikdiscipliner.
Gennem arbejdet med undervisningsopgaver lægges der vægt på pædagogiske og didaktiske aspekter i atletikken.
De studerende skal tilrettelægge og gennemføre et teknisk og fysisk træningsprogram relateret til ovennævnte valg af 3 discipliner indeholdende metodikker for den enkelte studerende.

Læringsmål

Når kurset er færdigt, forventes den studerende at kunne
udføre tekniske basisfærdigheder i 3 discipliner fordelt på henholdsvis løb, kast og spring
udarbejde en teknisk/biomekanisk analyse af én disciplin herunder dens tekniske og fysiske krav samt relevante oplysninger om rettelser m.v.
foretage tekniske/biomekaniske analyser af henholdsvis primære og sekundære fejl
opstille arbejdskravs- og kapacitetsanalyser

Faglige forudsætninger

Optagelseskrav til bacheloruddannelsen

Underviser

Jens Behrend Christensen

Undervisnings- og arbejdsform

70 lektioner fordelt på 2 x 2½ TØ/PØ pr. uge i 2 x 7 uger.

Litteratur

Gerry Carr: Fundamentals of Track and Field.
Dansk Atletik Forbund: "Rammetræningsplan - indslusning".
Eget materiale.

Eksamensterminer

Ordinær eksamen efter 4. kvarter. Reeksamen i august.

Indgår i følgende studieordninger

Bacheloruddannelsen i Idræt
Sidefag i Idræt

Studieordning og bedømmelse

1. del af sidefaget i idræt

  • Hj.opg., bedømt efter 7-skala med intern censur

2. del af sidefaget i Idræt

  • Hj.opg., bedømt efter 7-skala med intern censur

2. del af sidefagsuddannelsen i Idræt

  • Hj.opg., bedømt efter 7-skala med intern censur

Grundfaget i idræt

  • Hj.opg., bedømt efter 7-skala med intern censur

Sidefaget i idræt

  • Hj.opg., bedømt efter 7-skala med intern censur


Hjemmeopgave samt praktisk prøve.
Den individuelle hjemmeopgave (på maksimalt 10 sider) skal tage udgangspunkt i egne parametre, herunder arbejdskravs- og kapacitetsanalyse. Den skal indeholde en teknisk/biomekanisk analyse af én af de discipliner, der indgår i den studerendes færdighedsprøve, herunder dens tekniske - og fysiske krav samt relevante oplysninger om rettelser m.v.

Ved den praktiske del af eksamen skal den studerende vise færdigheder i en selvvalgt disciplin inden for hvert af områderne løb, kast og spring.
Der gives en samlet karakter, hvor egne tekniske færdigheder i de tre valgte discipliner vægter 50 %, og hvor den teoretiske opgave ligeledes vægter 50 %. Såvel den samlede praktiske del som den teoretiske del skal dog bestås hver for sig. Intern censur efter 7-trinsskalaen.