[Forside] [Hovedområder] [Perioder] [Udannelser] [Alle kurser på en side]
Fysisk træning, som også kaldes grundtræning, er træning som sigter mod at forbedre fysiologiske parametre som fx muskelstyrke og iltoptagelseshastighed (kondital), enten mhp. at forbedre idrætspræstationer eller øge generel sundhed. Formålet med kurset er, at de studerende lærer at koble deres viden om anatomi, biomekanik og træningsfysiologi til fysisk træning, samt får praktisk erfaring med forskellige træningsformer med henblik på at kunne begrunde og tilrettelægge fysisk træning for forskellige målgrupper. De praktiske erfaringer man får på kurset danner endvidere grundlag for emner, der behandles teoretisk detaljeret på senere kurser i biologisk idrætsteori.
Når kurset er færdigt, skal de studerende kunne
Viden svarende til indholdet af grunduddannelseskurserne Anatomi, Biomekanik og Arbejds- og Træningsfysiologi.
Henrik Sørensen (kursusansvarlig) og Thomas Cortebeeck
Der afholdes 36 lektioner i alt fordelt med 2 x 3 lektioner om ugen i 6 uger. Kurset indledes og afsluttes med 1 x 3 forelæsningslektioner fælles for alle kursusdeltagere, hvor den fysiologiske teori bag fysisk træning præsenteres i oversigtsform samt sættes i relation til den tillærte praktik. De mellemliggende 30 lektioner afholdes som praktiske holdtimer med ca. 16 studerende pr. hold.
Mads Brink Hansen og Henrik Sørensen: Fysisk træning, Kompendium, Center for Idræt, Aarhus Universitet, 2007
Ordinær eksamen efter 3. kvarter; reeksamen i august.
Mundtlig/praktisk eksamen af 20 min. varighed uden forberedelse, uden hjælpemidler.
Der trækkes en eksamensopgave, der kan omhandle forevisning af specifikke træningsøvelser, udarbejdelse af et træningsprogram samt emner fra det teoretiske pensum. Der gives en samlet bedømmelse efter 7-trinsskala; intern censur.