Vær opmærksom på at dette website indeholder et arkiv med historiske data. Det aktuelle kursuskatalog findes på kursuskatalog.au.dk

AU kursuskatalog arkiv

[Forside] [Hovedområder] [Perioder] [Udannelser] [Alle kurser på en side]

Idræt og ernæring ( forår 2009 - 5 ECTS )

Rammer for udbud

  • Uddannelsessprog: dansk
  • Niveau: Bachelorkursus
  • Semester/kvarter: 3. kvarter (3. studieår).
  • Timer per uge: 6
  • Deltagerbegrænsning: Ingen
  • Undervisningssted: Århus
  • Hovedområde: Det Naturvidenskabelige Fakultet
  • Udbud ID: 12669

Formål

Formålet er, at den studerende uddyber sin viden om og forståelse for motionens og ernæringens betydning for sundhedsfremme i en tværfaglig ramme og kan medvirke hertil ved igangsættelse af motions- og kostmæssige tiltag i offentlig og privat regi. Den studerende skal tilegne sig viden om næringsstofbehovet ved forskellige typer af idræt og ved kombinerede motions og diætprogrammer med sundhedsfremme og vægttab for øje.

Obligatorisk program

Ved undervisningens afslutning afleveres en opgave på maksimalt 10 sider over et opgivet emne.

Indhold

De studerende præsenteres indledningsvis for grundlæggende principper i ernæringsfysiologi og den praktiske udmøntning heraf i design af kostprogrammer. Med udgangspunkt i dette og den teoretiske baggrundsviden i fysiologi/arbejdsfysiologi gennemgås herefter aktuelle teorier for kostens og motionens betydning for sundhedsfremme og forebyggelse af livsstilssygdomme. Der lægges vægt på at den studerende får kendskab til den bagvedliggende evidens for de fremlagte teorier. Desuden gennemgås: Næringsstofbehov ved forskellige typer træningsprogrammer med såvel præstations- som sundhedsorienterede målsætninger. Betydningen af kostsammensætning og kosttilskud for idrætspræstationer og træningsudbytte. Forekomst og forebyggelse af spiseforstyrrelser i idrætsmiljøet. Strategi og metoder for iværksættelse af sundhedsfremmende tiltag i offentlig og privat regi. Fysiologiske tests og undersøgelser til monitorering af ernærings, præstations og sundhedsmæssige parametre i forbindelse med træningsprogrammerne.

Læringsmål

Når kurset er færdigt, skal den studerende kunne:

  • redegøre for og diskutere sundhedsmæssige og præstationsmæssige aspekter i kostindtag under hensyntagen til den fysiske aktivitet hos mennesker.
  • redegøre for særlige behov for kost og fysisk aktivitet hos forskellige befolkningsgrupper, herunder voksne mænd og kvinder, ældre, børn, gravide og idrætsudøvere.
  • udarbejde og argumentere for en kostplan for en person under hensyntagen til den fysiske aktivitet.
  • analysere epidemiologisk og eksperimentelt baseret viden om den sundhedsmæssige betydning af kost og fysisk aktivitet.

Faglige forudsætninger

Bestået de to første år af idrætsstudiet.

Underviser

Kristian Overgaard

Undervisnings- og arbejdsform

Hovedvægt på teoretisk orienterede lektioner: 2 x 3 timer /uge i 7 uger. Derudover praktiske laboratorieøvelser 2 x 4 timer.

Litteratur

Burke L, Deakin V (ed.). Clinical sports nutrition. 2. udgave. Hong Kong: McGraw-Hill, 2000. Pedersen BK, Saltin B. Fysisk Aktivitet - håndbog om forebyggelse og behandling. Sundhedsstyrelsen, 2003.

Eksamensterminer

Ordinær eksamen efter 3. kvarter. Reeksamen i august.

Studieordning og bedømmelse

1. del af sidefaget i idræt

  • Mundtlig, bedømt efter 7-skala med intern censur

2. del af sidefaget i idræt

  • Mundtlig, bedømt efter 7-skala med intern censur

2. del af sidefagsuddannelsen i Idræt

  • Mundtlig, bedømt efter 7-skala med intern censur

Grundfaget i idræt

  • Mundtlig, bedømt efter 7-skala med intern censur


Mundtlig eksamen af 25 min. varighed uden forberedelse med udgangspunkt i gruppebaseret hjemmeopgave

Bedømmelse efter 7-trinsskalaen.

Intern censur